Færøernes anspændte forhold til EU

Sammenlignet med de andre nordiske lande fylder EU meget lidt i den færøske offentlighed. Ganske vist har den færøske regering et kontor på den nokså centrale adresse Aarlenstraat 69-71 i Bruxelles, hvor The Mission of the Faroes to the European Union har til huse. Her arbejder én Head of Mission og én sekretær. Ellers findes der ikke en eneste færøsk politiker, lobbyist eller korrespondent i Bruxelles. Det er helt enkelt, fordi de 18 små øer i Nordatlanten ikke er en del af den Europæiske Union. 

Tre hovedaftaler med EU

Manglen på et konkret medlemskab betyder dog ikke fuldkommen mangel på samarbejde. Den første aftale som den færøske regering fik forhandlet på plads med EU var en aftale om fiskerirettigheder i 1980. Sidenhen har denne aftale har ligget til grund for de årlige forhandlinger mellem Færøerne og EU om selv samme fiskerirettigheder.

Dette var den første af i dag tre hovedaftaler mellem Færøerne og EU. Den næste blev forhandlet på plads i 1997, en såkaldt handelsaftale om toldafgifter på industrivarer mellem Færøerne og EU.

Den tredje hovedaftale er et samarbejde om forskning som blev formaliseret i 2010. Ud over de tre hovedaftaler er der også andre mindre aftaler om eksempelvis ophavsrettigheder. Men den sidste samarbejdsaftale med EU er altså syv år gammel.

Et parti og en politiker pro EU

Men hvor står Færøerne så i forhold til EU i dag? Udenfor er et kort og korrekt svar. Vil de ind i den europæiske varme? Ikke som sådan.

Dog findes én færøsk politiker, som har haft EU som sin hjertesag, Sjúrður Skaale, folketingsmedlem for Javnaðarflokkurin.

»Jeg synes EU er fantastisk«, sagde han til den færøske public service organisation Kringvarp Føroya den 18. mars 2013. Det var dagen han publicerede en rapport på 96 sider med den færøske titlen “Ja til Evropa”. Skaale var ikke i tvivl. Et EU-medlemskab ville være den bedste løsning for Færøerne, hvis vi fik forhandlet nogle bestemte betingelser på plads, sagde han.

To år senere blæste vinden i en anden retning. Til folketingsvalget i 2015 ville Skaale ikke længere kendes ved, at han gik ind for EU. Nu ville han diskutere andre muligheder, eksempelvis EFTA.

Sjúrður Skaale er én politiker. Der findes også ét parti, som på et landsmøde helt tilbage i 90erne besluttede at lave en ansøgning om medlemskab af EU. Denne ansøgning er dog hverken sendt eller skrevet, men Sambandsflokkurin er til dags dato det mest EU-venlige parti på Færøerne.

For halvandet år siden foreslog de, at den færøske regering begyndte forhandlinger med EU om fri adgang for færøeske fiskevarer.

»Det har vi ikke prøvet før. Vi ved heller ikke hvad EU vil kræve til gengæld«, udtalte Bárður á Steig Nielsen, formand for Sambandsflokkurin, på et pressemøde i Thorshavn den 7. marts 2016. Forslaget blev efterfølgende vedtaget i det færøske lagting, men så er der heller ikke sket mere i den sag. 

EU boykot af Færøerne

To år tidligere skete der dog en hel del. I 2013 vedtog EU et boykot mod Færøerne på baggrund af en påstand om, at Færøernes sildefiskeri ikke var bæredygtigt. Færøernes daværende lagmand, Kaj Leo Holm Johannesen fra Sambandsflokkurin, udlagde teksten således for Arbeidsliv i Norden desember 2013.

- Fiskeristriden med EU og Norge er ikke en strid om om sild og makrel, men om hvilke principper som være gældende i Nordatlanten.

Resultatet af konflikten var, at EU nægtede færøske fiskere at eksportere sin fisk til EU lande på samme måde som det blev forbudt for dem at lægge til havn i EU-lande – herunder også Danmark.

Denne strid stod på et lille års tid inden parterne nåede til en politisk enighed om håndteringen af sildefiskeriet. Et resultat af denne strid er dog, at selv de varmeste fortalere for EU fik om ikke kolde fødder, så lidt koldere fødder .

Tættere samarbejde

Medlemskab eller ej. Samtlige færøske politikere ønsker et tættere samarbejde med EU. Helt præcis hvad det indebærer afhænger hvem du spørger. Men de vil et tættere samarbejde, fordi Færøerne kan få noget ud af det. Hvad kan Færøerne så give til gengæld? Det spørgsmål er der vist ingen der har et klart bud på, fordi Færøerne ikke er kommet til forhandlingsbordet de seneste syv år.

Der findes dog et klart svar på spørgsmålet om, hvorfor der er større enighed om“tættere samarbejde” med EU end et medlemskab. Et medlemskab i EU kan kun ske via Danmark eller som en selvstændig nation. Derfor bliver færingerne nødt til at finde ud af, hvad de vil: selvstændighed eller samhørighed.