Grønlands arbejdsmarked forsvarer den nordiske model

Grønlands største lønmodtagerorganisation, SIK, ser USA som en så alvorlig trussel mod Grønland og det grønlandske arbejdsmarked, at SIK’s mangeårige formand, Jess G. Bertelsen, få uger før parlamentsvalget i marts 2025 besluttede at stille på til Grønlands parlament, Inatsisartut.

Jess G. Bertelsen er formand i Grønlands største lønmodtagerorganisation, SIK.

– Der er en meget mærkelige og farlige situation, Grønland pludselig befinder sig i, og der er hårdt brug for alle gode kræfter i forsvaret for vores land og arbejdsmarked, sagde Jess G. Bertelsen i et interview med Arbeidsliv i Norden.

Da interviewet fandt sted, havde Jess Bertelsen en halv time forinden ladet sig opstille som kandidat for partiet Siumut ved parlamentsvalget den 11. marts 2025. Han har været formand for SIK og en nøglefigur på Grønlands arbejdsmarked i mere end tre årtier, og har oplevet lidt af hvert.

Alligevel er han rystet over, at USA’s præsident, Donald Trump, har nævnt magtanvendelse over for Grønland som en mulighed:

– Det er dybt bekymrende, at Trump ikke vil udelukke at bruge magt for at få magt over Grønland. På bare halvanden måned er den politiske situation blevet meget alvorlig, og det er vi nødt til at indrette os på.

God nordisk model

Jess G. Bertelsen vil som politiker arbejde for regeringspartiet Siumuts politik, og det ligger ham stærkt på sinde at sikre et tæt og ligeværdigt samarbejde med især Danmark og EU, forklarer han.

Han er varm fortaler for selvstændighed men maner til besindighed i den aktuelle politiske situation. Grønlands forhold til og rigsfællesskab med Danmark fylder traditionelt meget i den politiske debat forud for valg i Grønland, og der er i dele af den grønlandske befolkning et meget stærkt ønske om fuld selvstændighed fra Danmark.

Det tema fylder i den grønlandske valgkamp, og har også fået international bevågenhed efter Donald Trumps udmeldinger om Grønland.

For Jess Bertelsen er det derfor en vigtig opgave at få den grønlandske befolkning til at forstå, at de ikke skal ønske sig at blive lønmodtagere på et amerikansk arbejdsmarked eller at amerikansk indblanding i Grønlandske forhold, rokker ved den måde, det grønlandske arbejdsmarked fungerer på i dag:

– Vi ved, hvordan medlemmer af amerikanske fagforeninger og bliver behandlet, og hvordan USA behandler mennesker i økonomisk nød. Det skal vi ikke ønske os. Vi har en virkelig god nordisk model på vores arbejdsmarked, og den har vi brug for at forsvare nu.

Kamp om råstoffer

SIK-formanden oplever, at enkelte grønlandske politikere i deres kamp for selvstændighed fra Danmark har kommunikeret i den amerikanske offentlighed på måder, der kan give den amerikanske præsident og regering det indtryk af, at Grønland vil underordne sig USA.

– Nogle få grønlandske politikere bejler til USA på en måde, så det fejlagtigt fremstår som et officielt grønlandsk synspunkt. Der er farligt, siger Jess Bertelsen.

Han ser ingen gode alternativer for Grønland til den økonomiske og sikkerhedspolitiske støtte, Grønland modtager som del af rigsfællesskabet med Danmark:

– Hvis Grønland får selvstyre, skal vi kunne finansiere vores levevis. Grønland kan ikke både være selvstændigt og dybt afhængig af andre. Og i den verden der nu tegner sig, er Grønland nødt til at samarbejde tæt med sigesindede lande, herunder Danmark.

Jess Bertelsen er også bekymret for, hvad der vil ske med Grønlands råstoffer, hvis Trumps ønsker i relation til Grønland går i opfyldelse.

– Trumps signaler i forhold til Ukraine viser, hvor vigtig adgangen til råstoffer er for USA. Det samme gælder Grønlands undergrund. Vores råstoffer er vores, og vi skal selv bestemme, hvordan de forvaltes.

Ro blandt arbejdsgivere

Grønlands største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, Grønlands Erhverv (GE), er enig med SIK-formanden i, at Grønland er bedst tjent med en nordisk arbejdsmarkedsmodel, men ser ikke signalerne fra USA med et lidt andet perspektiv.

Christian Keldsen er direktør i Grønlands Erhverv. (foto: GE)

– En del af vores opgave er at promovere Grønland som et godt land at investere i, og i det lys er den nordiske arbejdsmarkedsmodel med stærke autonome parter en kæmpe fordel. Det ser vi heller ingen akut trussel imod, og vi forholder os helt roligt, siger direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen.

Han peger på, at der ikke foreligger noget formelt om, hvad USA vil i Grønland.
– Formentlig er USA optaget af sikkerhedspolitik og råstoffer – ikke et ønske om at annektere Grønland og gøre det grønlandske arbejdsmarked til del af det amerikanske, siger han.

Grønlands Erhverv arbejder for at få Grønlands regering til at skabe rammer, der gør det muligt for både grønlandske og udenlandske virksomheder at udvinde råstoffer i Grønland.
– Det skal ske i respekt for vores arbejdsmarked og miljø, men hvis regeringen ikke udnytter mulighederne og efterspørgslen, mens den er der, risikerer Grønland at råstofeventyret må helt afblæses.

Christian Keldsen peger på, at Grønland konkurrerer med andre lande og nye teknologier og risikerer, at undergrunden bliver mindre attraktiv.
– Lige nu er den grønlandske undergrund eftertragtet, men markedspriser og efterspørgsel på vores råstoffer er afgørende for om den forbliver eftertragtet. Timing er vigtigt, siger han.

Grønlands Erhverv har som organisation ingen holdning til det politisk følsomme spørgsmål om selvstændighed.
– Vi arbejder for at give Grønland større økonomisk autonomi via et stærkt erhvervsliv, hvilket igen forudsætter et velfungerende arbejdsmarked efter nordisk model, slutter Christian Keldsen.