Ny arbejdsmiljø-indsats skal nedbringe dødsulykker i dansk landbrug

Kent Andersen driver en gård med 150 malkekøer i Nordjylland og tilhører det mindretal af danske landmænd, der kræver, at medarbejderne altid bruger sikkerhedssele, når de arbejder med minilæsseren. Risikoen for en dødsulykke eller alvorlig kvæstelse ved at undlade selen er for stor, vurderer han:

- Hvis man prøver at spring af, kan der hurtigt komme en fod ind under den, og jeg tror faktisk, der er flere, end man regner af, der falder af. Det værste, der kan ske, er jo, at man kommer i klemme under den, hvis den vælter,” fortæller han.

Minilæsseren er et centralt redskab til at flytte rundt på tunge ting på landbrugsbedrifterne, og der er lovkrav om at landmanden og medarbejderne skal spænde sikkerhedsselen, når de kører med minilæsseren. Alligevel er der en stor majoritet, som ikke bruger sele ikke. Kun 13 procent af danske kvægbrugere spænder selen, før de drejer tændingsnøglen, viser en undersøgelse fra SEGES Innovation, en almennyttig non-profit virksomhed, som laver forskning og innovation og rådgiver landmænd.

Kent Andersen har da heller ikke altid selv insisteret på brug af selen, indrømmer han. Han blev først opmærksom på risikoen for alvorlige ulykker,  da en medarbejder udtrykte bekymring for at køre med minilæsseren. I dag er selen et krav på Kent Andersens bedrift, og han har valgt at stille op og fortælle om sine erfaringer i en kampagne for brug af sele i minilæsseren, som SEGES Innovation gennemfører over for landmænd.

Tre brancher i søgelyset

Fald ud fra minilæsser og fastklemning under maskiner er nogle af de mest hyppige ulykker i landbruget og medvirkende til, at landbruget topper listen over danske brancher, hvor flest mister livet, mens de er på arbejde.

Arbejdstilsynets ulykkesbarometeret viser antallet af dødsulykker og det samlede antal arbejdsulykker i år og sidste år. Data er oppdateret til august 17 i år.

43 mennesker mistede i 2022 livet, mens de udførte deres arbejde på danske arbejdspladser, og det er højeste antal dødsulykker i 15 år. Der skete fra 2021 til 2022 også en stigning på fem procent i antallet af arbejdsulykker, som blev anmeldt til Arbejdstilsynet. I alt 46.500 relaterede arbejdsulykker blev i 2022 anmeldt til Arbejdstilsynet -og i det tal indgår ikke Covid19-relaterede arbejdsulykker.

Denne triste udvikling har fået politikerne til at reagere. I sommeren 2022 indgik et flertal i Folketinget en politisk aftale om en handlingsplan, der skal reducere antallet af arbejdsulykker. Som konsekvens af den politiske aftale, skal en ekspertgruppe sikre ny viden om årsager til de alvorlige ulykker, så de kan forebygges. Der vil også blive iværksat kampagner, og så vil der komme en helhedsindsats i de tre brancher, som er ansvarlige for halvdelen af alle dødsulykker på jobbet: landbruget, godstransport og bygge- og anlægsbranchen.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen finder det uacceptabelt, at man kan dø af at gå på arbejde. Det udtalte hun i forbindelse med præsentationen af den nationale handlingsplan:

- Ingen mennesker skal risikere at miste livet ved at gå på arbejde i Danmark. Ethvert dødsfald på arbejdspladsen er et for meget og helt uacceptabelt. Derfor er jeg glad for, at alle Folketingets partier støtter op om, at de mange ulykker kræver handling. Vi er nu blevet enige om en konkret handlingsplan, og vi har naturligvis fokus på, at der i særlig grad sættes ind over for de brancher, hvor der sker flest dødsulykker, sagde ministeren.

Fra gårdejer til virksomhedsleder

Dansk landbrug har på relativt få år ændret sig fra små familiedrevne gårde til virksomheder med mange ansatte, og i det skift ligger en del af forklaringen på, at landbruget ikke er så langt som mange andre brancher med at systematisere arbejdsmiljøindsatsen. Det vurderer arbejdsmiljøkonsulent Per Jørgensen i SEGES Innovation.

Arbejdsmiljøkonsulent Per Jørgensen. Foto: SEGES Innovation. 

- For bare to generationer siden blev de fleste landbrug drevet af landmand selv sammen med hans kone eller en medhjælper. I dag er der langt færre bedrifter og de er langt større. Så den moderne landmand er en virksomhedsejer med ofte 10-20 medarbejdere, og det betyder, at arbejdsmiljø og sikkerhed skal håndteres og kommunikeres på en helt anden systematisk måde, end landmanden har været vant til, siger Per Jørgensen.

Han besøger og rådgiver mange danske landmænd om sikkerhed og forebyggelse af ulykker, og han oplever, at der er et meget stort ønske om at sikre medarbejderne et godt arbejdsmiljø, og at en del landmænd har skabt en kultur, hvor arbejdsmiljø og sikkerhed er et emne, der fylder i hverdagen i arbejdets tilrettelæggelse.

Udenlandsk arbejdskraft

Mangel på arbejdskraft er et af de forhold som både udfordrer arbejdsmiljøet i landbruget og kan fremme branchens arbejde med at opnå endnu bedre sikkerhed for medarbejderne, vurderer Per Jørgensen:

- Der er svært for landmænd at rekruttere arbejdskraft, så derfor er godt arbejdsmiljø et vigtigt konkurrenceparameter. Arbejdskraftmanglen har samtidig haft den konsekvens, at mange medarbejdere i landbruget er udlændinge, som taler et andet sprog og kommer fra en arbejdskultur med mindre fokus på sikkerhed.

Der arbejder i dansk landbrug mange medarbejdere fra Østeuropa men også medarbejdere fra asiatiske lande, som ikke har samme kultur omkring brug af personlige værnemidler, og som ikke er vant til, at de kan gå til deres leder med spørgsmål om sikkerhed, forklarer Per Jørgensen:

- Derfor er det uhyre vigtigt, at landmanden er meget tydelig om, hvilke sikkerhedskrav der gælder på arbejdspladsen, og den proces er mange landmænd heldigvis godt i gang med.

Der er dog et stykke vej endnu, før arbejdsmiljøindsatsen er kommet helt i system på alle bedrifter. Eksempelvis skal alle danske virksomheder med medarbejdere afholde en årlig arbejdsmiljødrøftelse, men det sker kun på de færreste arbejdspladser, vurderer Per Jørgensen:

- Den lovpligtige arbejdsmiljødrøftelse er et af de værktøjer lederne kan bruge til organisering af arbejdsmiljøindsatsen på virksomheden. Drøftelsen er endnu ikke særlig udbredt i landbruget, men har været et indsatsområde fra vores side det seneste år,  er blevet godt modtaget på de virksomheder, der har taget værktøjet til sig. Drøftelsen er et rigtig godt greb til .at få arbejdsmiljø på dagsordenen på arbejdspladsen og engagere medarbejderne i at gøre det til et fælles anlæggende, siger han.

Tal om arbejdsmiljø i hverdagen

Forsikringsselskabet Alm. Brand opfordrer også danske landmænd til at styrke planlægningen for at nedbringe antallet af ulykker. Selskabet modtager mange anmeldelser af arbejdsulykker i landbruget, og vurderer, at flere af dem kunne være undgået:

”Hvert år modtager vi alt for mange anmeldelser om arbejdsulykker i landbruget. Selvom arbejdsulykker desværre er noget, som ikke helt kan undgås, kunne flere være afværget,” lød det fra landbrugs- og erhvervsforretningen i Alm. Brand, da Arbejdstilsynets seneste tal for antal dødsulykker i branchen blev offentliggjort. i 2022. Forsikringsselskabet vurderer, at ulykkerne blandt andet skyldes travlhed og ændrede arbejdsgange og en del nye medarbejdere med mindre erfaring i takt med at landbrugsbedrifterne bliver større og større.

For at knække kurven anbefaler Alm. Brand, at landmændene sætter sikkerheden som et fast punkt på dagsordenen ved medarbejdermøder, og at gøre sikkerhed til et emne, man taler om i løbet af arbejdsdagen på lige fod med alle andre almindelige driftsopgaver.

Virksomheder i Danmark har mere end dobbelt så mange arbejdsulykker pr. 100.000 medarbejdere som virksomheder i Sverige. Et dansk-svensk forskningsprojekt ”Arbejdsulykker i Danmark og Sverige” fra 2017 har undersøgt mulige årsager, til at svenske arbejdsgivere er bedre til at undgå arbejdsulykker. Et af forskernes bud er, at svenske arbejdsgivere er gode til at lade medarbejderne tager aktiv del i planlægning af arbejdet ved at udtrykke synspunkter og komme med egne forslag.