Norden rykker sammen under nye kriser

Coronapandemien, naturkatastrofer, klimaændringer, cyber-trusler og flygtninge. De senere år har en stribe kriser ramt de nordiske lande, og nye kriser vil med sikkerhed opstå, og derfor er brug for et styrket nordisk samarbejde om beredskab. Det var meldingen fra både nordiske regeringer og parlamentarikere ved Nordisk Råds Session i København 1.-4. november 2021, hvor læren af corona-pandemien stod højt på dagsordenen.

De nordiske statsministre enedes under sessionen om at intensivere det nordiske samarbejde om forsyningsberedskab og andet beredskab, som skal forberede Norden på kommende nødsituationer og kriser. Statsministrene bekræftede samtidig deres ambition om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige region i 2030, og der var bred enighed om, at Norden skal være bedre til at samarbejde, når corona-pandemien er overstået.

Nye ukendte kriser

Corona-pandemien blev et mareridt for det nordiske samarbejde, hvor hvert land lukkede grænser og indførte restriktioner på egen hånd uden forudgående dialog med hinanden, med den konsekvens, at grænsependlere, studerende og borgere med familie i et andet nordisk land led store tab økonomisk, praktisk og menneskeligt.

Sådan må det ikke foregå igen, når nye kriser rammer - og nye kriser vil komme. Det fastslog statsministre fra de nordiske lande på skift fra talerstolen i det danske parlament, Folketinget, som var ramme om Nordisk Råds session.

Nordens statsministre i  topmøde med Nordisk Råd. Foto: Magnus Frödenberg/norden.org

Et centralt element i sessionen var et ’topmøde’ mellem Nordens statsministre, de nordiske landes ministre for nordisk samarbejde og de medlemmer af de nordiske landes parlamenter, som sidder i Nordisk Råd – det nordiske samarbejdes parlamentariske forsamling.

- Der er meget, vi skal lærer af Covid-19, og det nok vigtigste vi skal tage med er, at der kommer flere kriser, og vi ved ikke, hvad de kommer til at handle om. Men vi ved, at vi skal være bedre forberedt hver især og i fællesskab, sagde Danmarks socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, ved topmødet.

Mette Frederiksen er ikke i tvivl om, at fremtiden tegner mere dyster og kompleks på den globale sikkerhedspolitiske scene med mange udfordringer, der også vil ramme Norden, og hvor det vil have værdi, at de nordiske lande ”har hinandens ryg” – blandt andet i kraft af fælles arv, historie og mange fællestræk.

Grib telefonen

Den danske statsminister erklærede sig enig med sin islandske statsministerkollega, Katrín Jakobsdóttir fra Venstrepartiet – De grønne, som har udtalt, at noget af det bedste ved det nordiske samarbejde er, at statsministrene bare kan tage telefonen og ringe til hinanden.

- Det skal vi blive ved med at gøre, sagde Mette Frederiksen.

Kommunikationen mellem landene var imidlertid noget af det første, som gik fløjten, da corona-pandemien ramte Norden. Parlamentarikere fra en lang række af Nordens grænseregioner berettede fra Folketinget talerstol, hvordan manglende kommunikation og samordning mellem landene under krisen ramte borgere i deres region.

- Da pandemien ramte sad vi på hvert vores kammer og smittede hver vores værktøjer til at håndtere krisen, og vi opførte noget, der minder om Berlinmuren i et område med pasunion siden efterkrigstiden. Forsigtighed og national suverænitet er godt. Brist på kommunikation er det ikke, sagde Aron Emilsson, Riksdagsmedlem for Sverigedemokraterne og formand for gruppen Nordisk Frihet i Nordisk Råd.

Ros til samarbejdsministre

Linda Modig, medlem af Riksdagen i Sverige for Centerpartiet og formand for Midtergruppen i Nordisk Råd, talte om en ”besk smag”, som sidder tilbage i munden på alle borgere i Norden som følge af landenes manglende samarbejde under corona-pandemien.

Linda Modig, formand for Midtergruppen i Nordisk Råd. Foto: Johannes Jansson/norden.org.

Særlig besk er smagen i munden hos de, der – som hun selv - bor, lever og arbejder i en nordisk grænseregion, fastslog hun og roste samtidig de nordiske samarbejdsministre for at have spillet en uhørt vigtig rolle under pandemien ved at være ”nærværende” og ”lydhøre” over for borgere og nordiske parlamentarikeres synspunkter:

-  De har været aktive og proaktive og har på resultatorienteret vis løbende forsøgt at løse de problemer, som opstod, sagde Linda Modig.

Det taler for at give de nordiske borgere, hvad de efterspørger: et fordybet nordisk samarbejde, herunder at give de samarbejdsministre et betydeligt ansvar for politisk styring og at etablere et nordisk kriseberedskab, sagde hun.

Norsk-svensk forsoning

Både den danske og den norske statsminister afviste, at regeringerne skulle have svigtet det nordiske samarbejde ved at agere på egen hånd og uden forudgående dialog med de øvrige nordiske lande, da corona-pandemien brød ud.

- Det var en verdensomspændende krise, der skulle håndteres og der var ikke tid til først at føre samtaler med nordiske nabolande, anførte Mette Frederiksen.

På samme linje var Norges nye statsminister, Jonas Gahr Støre. Han forsvarede sin forgænger på statsministerposten som blev kritiseret fra mange sider for Norges corona-restriktioner, som blev ændret 48 gange på et år og ramte svenske medarbejdere i norske virksomheder så hårdt, at Norge efterfølgende har givet erstatning til mange svenske grænsependlere.

- Det vil ikke ske på min regerings vagt, men for enhver regering i krise er det vigtigste ansvar at beskytte borgerne.

Den norske statsminister lovede dog samtidig, at han som statsminister vil prioritere at få nordiske lønmodtagere tilbage i norske virksomheder, da det er en prioritet i dele af norsk økonomi. Borgere i de nordiske grænseregioner skal også frit kunne rejse på ferie og besøge familiemedlemmer på den anden side af grænsen, pointerede han og takkede Sveriges regering  for at stille op for Norge under pandemien ved at give Norge adgang til vacciner under pandemien.

- Der er mange eksempler på, at de nordiske lande kom hinanden til undsætning under pandemien, sagde han og varslede, at han første statsminister-besøg i udlandet vil gå til Sverige og med intention om at få den norsk-svenske relation tilbage til en ”god normaltilstand”.

Nye trusler mod solidariteten

Norden må dog også indstille sig på, at der kommer nye kriser. Måske en ny pandemi, måske cyperangreb, måske noget tredje. Og uanset karakteren vil det igen udfordre det nordiske samarbejde, og derfor er det vigtigt at samarbejde endnu tættere end hidtil,  mener den norske statsminister:

- Vi kan blive endnu bedre til samarbejde i Norden ved at forberede os på en næste krise og udfordring for solidariteten, hvis form vi ikke kan forudse. Derfor er et fortsat og fordybet nordiske samarbejde vigtigt, sagde Jonas Gahr Støre.

Jens Stoltenberg, generalsekretær i Nato: Foto: Nato

Han ønsker, at Norden drøfter, hvor den nordiske solidaritet kan bidrage til at ruste Norden til at takle de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg i en tale ved Nordisk Råds session.

- De moderne sikkerhedstrusler har en helt ny karakter. Cyper. Hybride konflikter, som er vanskelige at definere. Hvornår er en konflikt et angreb og en sikkerhedsudfordring, og hvordan vurderer vi det? Ingen andre lande er bedre til at vurdere dette end de nordiske, sagde den norske statsminister.

Sveriges samarbejdsminister Anna Hallberg fra Socialdemokraterna talte ved det nordiske topmøde på vegne af den svenske socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven. Hun anerkendte, at Nordisk Råds vision om at blive verdens mest integrerede region de seneste to år under pandemien ofte har føltes vældig langt borte, især for borgerne, som har valgt at leve og arbejde over en nordisk grænse. Det nordiske samarbejde har været sat ”gevaldigt på prøve på måder, vi ikke har oplevet i meget, meget lang tid”, sagde hun og pegede på hurtigere og mere samordnet kommunikation til borgerne om de nordiske landes nationale beslutninger som et centralt punkt, som de nordiske lande kan og bør blive meget bedre til at samarbejde om under kommende kriser.

Samarbejde om beredskab

Som de øvrige statsministre pegede hun på, at når det gælder kommunikation på øverste regeringsniveau, så fungerede den godt - og blev nærmest tættere under pandemien:

- Krisen har på næsten pædagogisk vis synliggjort det nære slægtsskab mellem vores lande, som også kommer til udtryk i de regelmæssige og fortrolige samtaler, som er blevet ført mellem vores regeringer under krisen, sagde Anna Hallberg.

Annette Lind, Nordisk Råds vicepræsident. Foto: Magnus Frödenberg/norden.org

Nordisk Råd præsenterede ved sessionen en henstilling til de nordiske regeringer om at forpligte sig til at advare hinanden i god tid og så vidt muligt forhandle og begrunde grænserestriktioner, før de iværksættes. Nordisk Råd henstillede også, at de nordiske regeringer udforsker muligheder for yderligere samarbejde om beredskab, fx værnemidler, medicin og medicinsk udstyr, vacciner, antibiotika resistens, hospitalskapacitet – et beredskabssamarbejde, som også skal omfatte naturkatastrofer som oversvømmelser og skovbrande samt cybertrusler mod livsvigtige samfundsfunktioner.

Nordisk Råds vicepræsident, Annette Lind, som sidder i Folketinget for Socialdemokratiet, ser de politiske signaler under Nordisk Råds session som tegn på en stor enighed om, at Nordens regeringer skal og vil være bedre til at samarbejde i fremtiden:

- Jeg oplever virkelig, at de [nordiske statsministre] mere end nogensinde ønsker et bredere samarbejde. Vi er godt på vej til at få et endnu tættere samarbejde i Norden, udtalte Annette Lind.