Mangel på arbejdskraft rammer bredt – også dansk film

Der gik chokbølger gennem den danske kulturverden, da produktionen af et historisk drama om Leonora Christina Ulfeldts liv blev stoppet af DR, der står bag internationalt berømte og prisvendende tv-serier som ”Broen” og ”Forbrydelsen”. 

Den nye produktion om den danske kongedatter er den største satsning for DR til dato og skulle være sendt på dansk tv i 2024, men lige før produktionsstart opgav DR med det argument, at det er blevet for dyrt og svært at rekruttere arbejdskraft i et ophedet filmmarked.

Dansk film- og tv-fiktion er inde i en gylden periode på grund af stor efterspørgsel efter dansk film fra især de internationale streaming-tjenester, og det har skabt mangel på alle typer filmfolk, herunder skuespillere, manuskriptforfattere, producere, produktionsteknikere og medarbejdere til at lede store filmproduktioner. Og intet tyder på at efterspørgslen efter dansk fiktionsfilm – og dermed arbejdskraftmanglen – stopper foreløbig. På det punkt ligner den danske filmverden det øvrige danske arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere over en bred kam vrider hænder over, at det er svært ved at rekruttere den arbejdskraft, de har brug for.

Arbejdsmarked under pres

Dansk økonomi har for længst indhentet den nedgang, som corona-pandemi og restriktioner betød. Faktisk er der så meget gang i hjulene, at Finansministeriet forventer, at 2021 vil byde på den højeste danske vækst i 15 år. Samtidig står rekordmange job ubesat, konkurrencen om arbejdskraften stiger, og der er aktuelt et betydeligt pres på arbejdsmarkedet, skriver Finansministeriet i sin seneste økonomisk redegørelse fra august 2021.

Ministeriet melder om betydelig mangel på arbejdskraft på tværs af brancher. I bygge- og anlægsbranchen har hver anden virksomheder nu mangel på arbejdskraft. Manglen er blev større og større syv måned i træk og har nået det højeste niveau, siden Danmarks Statistik begyndte at lave statistik på emnet i 2005. Industrien mangler også arbejdskraft, og det samme gør serviceerhvervene, og mange andre brancher – også filmbranchen.

Antallet af arbejdsløse er samtidig det laveste siden den økonomiske krise i 2009. 3,6 procent af danskerne er ledige, og det er færre ledige end før corona-pandemien, hvor ledigheden også var lav.

Arbejdsstyrken vokser

Det giver problemer i mange brancher, men Finansministeriet forventer, at den akutte og historisk høje mangel på arbejdskraft vil være forbigående. Arbejdsstyrken vil nemlig vokse, primært fordi folkepensionsalderen hæves fra 66 år i 2020 til 67 år i 2022, så flere i de ældste aldersgrupper bliver på arbejdsmarkedet længere. Regeringen har dog også givet nedslidte lønmodtagere ret til tidlig pension, og det vil delvist, men dog ikke helt modvirke effekten af den højere folkepensionsalder.

Udenlandsk arbejdskraft er også med til at udvide arbejdsstyrken, vurderer Finansministeriet. Siden 2010 har udenlandske lønmodtagere udgjort en stigende andel af det samlede antal beskæftigede, og udgør nu godt 10 procent. Halvdelen kommer fra andre EU-lande, men der kommer også stadig flere til Danmark og arbejder fra lande uden for EU. Der er aktuelt flere udenlandske statsborgere, som er rekrutteret fra udlandet og arbejder nu i Danmark på en erhvervsopholdstilladelse, end der var før corona-krisen.

Desuden skønner Finansministeriet, at en stor mængde arbejdskraft bliver tilgængelig for det øvrige arbejdsmarked i takt med, at danskerne vaccineres, og at der derfor ikke længere er brug for nær så mange medarbejdere til test, smitteopsporing og vaccination.

Mere udenlandsk arbejdskraft

Men det vil virksomhederne ikke vente på. Dansk erhvervsliv efterlyser hurtig politisk handling for at løse manglen på arbejdskraft. I august 2021 lancerede den danske regering programmet ”Danmark kan mere”, som skal øge arbejdsstyrken via blandt andet uddannelse og fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. Men der er brug for endnu flere initiativer, der skal sikre større arbejdsudbud og forbedre virksomhedernes konkurrenceevne, lyder det fra blandt andre Dansk Erhverv, der ønsker, at der hentes yderligere 18.500 medarbejdere uden for Danmarks grænser:

- Vi er langt fra gode nok til at udnytte det potentiale af udenlandsk arbejdskraft uden for EU. På den helt korte bane er der brug for at kunne invitere flere hertil fra udlandet, har Brian Mikkelsen, direktør for Dansk Erhverv, udtalt.

Dele af fagbevægelsen skubber også på for at få åbnet for mere udenlandsk arbejdskraft, men Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har kaldt udenlandske arbejdskraft en ”for nem løsning” for arbejdsgiverne. Der bør i stedet gøres en større indsats for at få danskere uden for arbejdsmarkedet i arbejde, mener FH.

Kampagne for at få bartendere

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København har indledt en kampagne for at få arbejdsløse og studerende til at søge nogle af de tusindvis af ledige job i servicebranchen i hovedstaden.

Der mangler kokke, tjenere, rengøringsfolk og bartendere, og det er en meget alvorlig situation for København, vurderer København Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard, fra partiet Venstre:

- Hvis København skal rejse sig efter corona, skal vi have servicebranchen til at blomstre. Derfor sætter vi ind med en kampagne, der skal vise ledige og studerende, at der er masser af job at få lige nu, siger hun.

Den københavnske beskæftigelses- og integrationsborgmester er også i dialog med sin politiske kollega i Malmö, arbejdsmarkedskommunalråd Sedat Arif, om at matche nogle af de mere end 24.000 borgere i Malmø, som er uden job, med de mange tusinde ledige job lige på den anden side af Øresund, skriver Sydsvenskan.

Virksomheder: Trepartsaftale er ikke nok

Den danske regering og arbejdsmarkedets parter indgik 6. oktober en trepartsaftale, der på den korte bane skal bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og få flere ind på arbejdsmarkedet, blandt andet ved at hjælpe virksomheder til at rekruttere europæisk arbejdskraft. Aftalen lægger også op til bedre match mellem ledige og virksomheder, skærpede regler for arbejdslediges jobsøgning og styrket indsats for at få ledige seniorer tilbage i job.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard kalder det en et godt første skridt” og en ”balanceret” aftale, der både bidrager til at afhjælpe manglen på arbejdskraft og får flere borgere uden for arbejdsmarkedet i gang.

FH er tilfreds med, at trepartsaftalen satser på at få ledige i Danmark i job, mens Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er mindre tilfreds:

- Det er godt, at der afsættes penge til hurtigere sagsbehandling af adgang for udenlandske medarbejdere. Men aftalen løser overhovedet ikke den kritiske og akutte mangel på hænder, som vores virksomheder og samfund står midt i, siger DA’s administrerende direktør, Jacob Holbraad.