Danmark skal have nye beskæftigelsespolitik

Alt for mange danskere ryger ind og ud af arbejdsløshedskøen, når konjunkturerne går op og ned, og en del af forklaringen er, at beskæftigelsespolitikken fungerer får dårligt. Det mener den danske regering, som derfor har bedt et ekspertudvalg  lave et kritisk eftersyn af hele beskæftigelsesindsatsen.

- Vi har brug for at få set hele vores beskæftigelsesindsats grundigt igennem. Det virker til, at der er noget, der ikke passer sammen, når der både er ledige stillinger, og samtidig folk, der ikke har et arbejde, sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), da kulegravningen blev annonceret.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) fastslår, at beskæftigelsespolitikken ikke er god nok i dag.

- Der er brug for en ny start for indsatsen, der alt for længe har kørt i ring med det lange lys slukket. Det har ført til kontrol og meningsløs aktivering frem for reel opkvalificering og varig beskæftigelse, siger Mette Frederiksen.

Beskæftigelsesindsatsen koster hvert år op mod seks milliarder danske kroner og har se seneste fem år været lagt i hænderne på 94 kommunale jobcentre. Det nye ekspertudvalg har ikke direkte fået til opgave at foreslå en ny organisering af beskæftigelsesindsatsen, men formanden for det nye udvalg, tidligere sundheds- og skatteminister Carsten Koch (S), udelukker ikke, at udvalget kan ende med at foreslå at flytte ansvaret for beskæftigelsesindsatsen væk fra kommunerne, der fik opgaven overdraget af den tidligere borgerlige regering i 2007.

I dag er der et jobcenter i hver kommune, og arbejdsløse borgere skal henvende sig på jobcenteret i deres egen kommune, selvom mange danskere arbejder uden for deres egen kommune. Jobcentrene har i årevis også været voldsomt kritiseret for at have for dårligt uddannet personale og for at bruge hovedparten af tiden på at administration og dokumentation frem for at forsøge at kontakt mellem ledige og virksomheder.

Kritikken af jobcentrenes beskæftigelsesindsats er forstærket det seneste år, også fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der har kaldt det ”en kæmpe systemfejl”, som ”spilder de lediges tid”, og statsministeren hæfter sig ved, at en del virksomheder har helt opgivet at bruge jobcentrene til at finde arbejdskraft.

De godt 7.000 ansatte på jobcentrene hilser kulegravningen velkommen. De peger på, at det er statens detailregulering af centrene, der forpligter dem til at bruge al energi på at tjekke, om ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Kommunerne håber også på, at kulegravningen vil føre til et opgør med detailstyring og bureaukrati. Alene loven om jobcentrenes arbejde er på over 22.000 sider.

Foruden udvalgets udredning vil regeringen lytte til en partsgruppe bestående af arbejdsmarkedets parter, der også har hilst udvalgsarbejdet velkommen.

Kulegravningen munder ud i to rapporter. Første del belyser indsatsen for ledige, der er parate til at komme i job. Anden del undersøger indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate, det vil sige personer på kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller revalidering. Den første rapport og udvalgets anbefalinger ventes klar i efteråret, mens den anden rapport efter planen er færdig i efteråret 2014, oplyser Beskæftigelsesministeriet.