Medlemsflugt fra fagbevægelsen presser aftalesystemet

Aldrig tidligere har så mange danskere valgt et arbejdsliv uden at være medlem af en a-kasse og en fagforening, og den udvikling kan blive begyndelsen på enden for den danske aftalemodel, som den har været kendt gennem mere end et århundrede.

Ifølge en ny omfattende analyse fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet står fire ud af ti danske lønmodtagere nu uden for de overenskomstbærende fagforbund. Analysen, som er bestilt af LO, viser, at det i dag kun er godt halvdelen af arbejdsstyrken – 54 procent – der vælger at være medlem af både en overenskomstbærende fagforening og en a-kasse.
En million danskere er uorganiserede eller medlemmer af såkaldt ”gule” fagforeninger, som ikke forhandler kollektive overenskomster. Og det er især unge mænd i den private servicesektor, som vender ryggen til de traditionelle fagforeninger og dropper at betale til a-kassen.

Lovgivning truer

Tendensen kan betyde langt strammere politisk styring af arbejdsmarkedspolitikken, forudser de to forskere hos FAOS, der har forfattet analysen, Jesper Due og Jørgen Steen Madsen. I dag forhandler parterne på arbejdsmarkedet sig i vidt omfang selv frem til aftaler, og den model – kaldet flexicuritymodellen – har, ifølge de fleste eksperter, en stor del af æren for, at det danske arbejdsmarked er er fleksibelt, og at der er høj økonomisk tryghed for lønmodtagerne. Men modellen kommer under pres, når færre er medlem af en fagforening, for så parterne ikke længere garanter for aftaler, der tilgodeser det brede flertal af lønmodtagere. Og så kan politikerne blive nødt til at skride ind og lovregulere.

Forfatterne, der begge er professorer og arbejdsmarkedsforskere, har udarbejdet analysen på basis af deres fælles notat ”LO og fremtiden for den danske model. En vurdering af udfordringer og omverdens betingelser for LO’s udvikling”. Det er bestilt af LO forud for LO-kongressens diskussion af LO’s fremtid.

På den helt korte bane er der dog ikke udsigt til, at LO og arbejdsmarkedets parter mister indflydelse trods medlemsflugten. Både overenskomstmæssigt og politisk kan det forventes, at LO vil få en væsentlig rolle. I de kommende overenskomstforhandlinger i begyndelsen af 2012 vil LO og og arbejdsgivernes hovedorganisation DA fortsat have centrale, koordinerende roller, og den nye socialdemokratisk ledede danske regering har varslet, at trepartsforhandlinger mellem LO, DA og staten skal bidrage til at realisere den nye regerings økonomiske politik ved at øge arbejdsudbuddet og skabe økonomiske rammer for et uddannelsesmæssigt løft.

Billigere og bedre forbund

Det kan resultere i en større kompetencereform med øget efter- og videreuddannelse, men forhandlingerne kan også ende med en langt mere afgrænset aftale.

- I de nærmeste år synes der således ikke at være problemer for LO, når det gælder den overenskomstmæssige og politiske indflydelse. Men i et længere perspektiv tårner vanskelighederne sig op, konkluderer Jesper Due og Jørgen Steen Madsen.

Tre andre danske arbejdsmarkedseksperter slår i en ny bog samme dystre toner an. I bogen ”Kollektiv handling - faglig organisering og skift af fagforening” undersøger forskerne Flemming Ibsen, Laust Høgedahl og Steen Scheuer, hvorfor danske lønmodtagere skifter fra aftalebærende fagforeninger til de alternative organisationer eller helt fravælger fagforeningen og efterlyser strategier hos fagbevægelsen for at vende udviklingen.

Ofte er lønmodtagernes bevæggrunde økonomisk funderede eller værdibaserede, og disse grunde bør medtænkes, når fagforeninger fokuserer på fastholdelse og rekruttering af nye medlemmer, fastslår bogens forfattere. Fagforbundene skal slankes og effektiviseres endnu mere, der vil komme flere fusioner, og det skal være billigere at være medlem.