Stor forskel på arbejdsmiljø og helbred blandt danske lønmodtagere

Markant flere danskere end tidligere oplever, at deres fysiske arbejdsmiljø er blevet bedre, og flere føler sig bakket op af leder og kollega. Samtidig er andelen der oplever vold og trusler dog i kraftig vækst, og kortuddannede føler sig stadig markant mest nedslidte af deres job.

Det viser en ny stor undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). 10.600 lønmodtagere og selvstændige mellem 18-59 år fra forskellige brancher har svaret på spørgsmål om deres fysiske og psykiske arbejdsmiljø og helbred i 2010. En del af spørgsmålene blev også stillet i 2005, og undersøgelsen kortlægger derfor udviklingen i oplevelsen af fysisk og psykisk arbejdsmiljø, og den er præget af både markante fremskridt og store tilbageskridt.

Et stort fremskridt er, at markant færre siger, at de har et hårdt fysisk arbejde. Betydeligt færre beretter om en arbejdsdag med bærearbejde, løft og vrid i ryggen, skub og træk i en stor del af arbejdstiden. Der er også færre, der oplever, at de skal arbejde meget hurtigt, og den selvrapporterede ugentlige arbejdstid er faldet.
Den positive udvikling i det fysiske arbejdsmiljø dækker dog over stor variation og er ikke entydig.
Markant flere angiver at være udsat for vibrationer i hele kroppen fra eksempelvis køretøjer og maskiner, og flere udfører ensartede finger- og armbevægelser mange gange i minuttet. Lidt flere end fem år før oplever stillesiddende arbejde, og flere beretter om støjgener. Lidt færre vurderer deres generelle helbred som ”meget godt” eller ”godt”, og undersøgelsen kan ikke påvise fald i andelen, der rapporterer at have været ude for en anmeldepligtig arbejdsulykke.

Vold og mobning i fremgang

For det psykiske arbejdsmiljø er tendensen tilsvarende broget. Flere svarpersoner rapporterer, at de får mere støtte både fra nærmeste leder og fra kolleger. Til gengæld rapporterer flere medarbejdere også om følelsesmæssige krav i deres arbejde, og færre oplever mening i deres arbejde.

Der er også mange flere end tidligere, der angiver at have oplevet mobning, vold og trusler om vold. Ifølge undersøgelsen er der tale om en både ”markant og signifikant” stigning i andelen af medarbejdere, der oplever at være blevet mobbet på deres arbejdsplads, truet med vold og udsat for vold. 6,4 procent oplevede trusler om vold i 2005. I 2010 var det 10,6 procent. I 2005 rapporterede 3,3 procent, at de havde været udsat for vold. I 2010 var det 7,5 procent. Og hvor der er 2005 var 10,3 procent, der havde oplevet at blive mobbet inden for de sidste 12 måneder, var det i 2010 tilfældet for 12,5 procent.

Mobning rapporteres oftest af jobgrupper, der arbejder ned mennesker, især i hjemmepleje, hjemmehjælp og blandt omsorgsmedhjælper, pædagoger, pædagogmedhjælpere og rengøringsassistenter. Mens politifolk, fængselspersonale, undervisnings- og omsorgsarbejdere og handicappede oftest har oplevet at være udsat for vold og trusler om vold på arbejdet inden for de sidste 12 måneder. Kvinder oplever generelt mere mobning, vold og trusler om vold på arbejdspladsen end mænd.

Advarsel mod nedskæringer

Undersøgelsen dokumenterer markante forskelle mellem jobgrupper. Rengøringsassistenter, hjemmehjælpere, pædagoger og selvstændige angiver i højere grad end andre faggrupper, at de i mere end en fjerdedel af arbejdstiden arbejder med ryggen foroverbøjet eller vrider eller bøjer ryggen mange gange i timen.

Høje følelsesmæssige krav rapporteres især i jobgrupper, som arbejder med mennesker. Det er til gengæld også de jobgrupper, hvor flest oplever mening i arbejdet.

Mekanikere, maskin- og metalmontører samt slagteriarbejdere har høj risiko for ulykker og vurderer deres sikkerhedsklima lavere end andre jobgrupper. Og unge mellem 18 og 24 år oplever dobbelt så stor risiko for arbejdsulykker som deres ældre kolleger.

Undersøgelsen får den danske fagbevægelse til at advare indtrængende imod kommende nedskæringer på arbejdsmiljøområdet. LO-sekretær Ejner K. Holst hæfter sig ved, at undersøgelsen afdækker fortsat stor social ulighed og advarer mod en afskaffelse af efterlønsordningen:

– Grupper som rengøringsassistenter, hjemmehjælpere og folk i byggeriet har stadig et urimeligt hårdt fysik arbejde. Et arbejde, der gør, at de har ondt i kroppen i mange år, inden de kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Derfor forekommer det fuldkommen grotesk, at et flertal i Folketinget vil afskaffe efterlønnen, der jo netop bruges af folk med hårdt fysisk arbejde, siger Ejner K. Holst.

Behov for forebyggelse

LO-sekretæren finder det også uacceptabelt, at regeringen har skåret dybt i bevillingen til Forebyggelsesfonden og de midler, arbejdsmarkedets parter fordeler i brancher med behov for bedre arbejdsmiljø. Og han advarer mod at lade varslede nedskæringer i den offentlige sektor ramme Arbejdstilsynet.

FTF, der er hovedorganisation for ca. 450.000 offentligt og privat ansatte, udtrykker især bekymring over stigningen i oplevet mobning, trusler og vold på arbejdspladsen. FTF er på linje med LO i kritikken af regeringens beslutning om at skære kraftigt i midlerne til Forebyggelsesfonden og advarer også mod at skære ned i Arbejdstilsynet og Beskæftigelsesministeriet.

- Det er dybt bekymrende, at vi ser en stigning i antallet af medarbejdere, som oplevet et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Derfor er det også fuldstændig uacceptabelt, at forligspartierne vælger at underminere forebyggelsesindsatsen mod bl.a. stress og psykisk nedslidning, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.

Undersøgelsen består af såkaldt deskriptive analyser, der ikke afdækker, hvorfor de adspurgte oplever eget arbejdsmiljø, som de gør.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)