Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2011 i Næsten kun mænd dør i arbejdsulykker i Norden
Nyhet

Næsten kun mænd dør i arbejdsulykker i Norden

| Tekst: Marie Preisler

Mænd rammes i langt højere grad end kvinder af dødsulykker på arbejdspladser i Norden. I årene 2003-2008 døde 1157 mænd og kun 85 kvinder i arbejdsulykker.

92 procent af ofrene er mænd i Danmark, Sverige og Finland, 96 procent i Norge og 100 procent i Island.

"Resultatet peger på et klart modsætningsforhold i ligestillingsdebatten i Norden. Der tages ikke i tilstrækkelig grad hensyn til sikkerheden på arbejdspladsen, selvom det indebærer klare og store tab for mændene,” skriver den forskergruppe, som har undersøgt samtlige arbejdsrelaterende dødsfald i Norden i en fem-års periode.

Rapporten ”Fatal Occupational Accidents in the Nordic Countries 2003 – 2008” er finansieret af Nordisk Ministerråd. Den dokumenterer, at der sker mellem 1,51 til 2,49 arbejdsulykker med dødelig udgang pr. 100.000 arbejdere om året i Norden.

Island er det land i Norden med størst andel dødsulykker på jobbet. Det er ikke primært dødsulykker i fiskeriet, som giver Island denne triste rekord men derimod risikoen for at dø under bygningsarbejde.

128 dødsfald kunne undgås i Danmark

Næststørst er risikoen i Danmark med 2,0 arbejdsulykker per år pr 100.000 arbejdere. I Norge er antallet 1,81, I Finland 1,75, og Sverige har færrest – nemlig 1,51 dødsulykke på jobbet om året per 100.000 arbejdere. Hvis Danmark havde haft lige så god sikkerhed på arbejdspladserne som Sverige, ville 128 dødsfald kunne undgås, vurderer forskergruppen.

De fleste dødsulykker sker i landbrug, skovbrug og fiskeri. Dernæst følger byggebranchen og transportsektoren. Fælles for disse brancher er, at hovedparten af arbejdsstyrken er mænd.

Arbejdskøretøjer er det oftest involverede materiel, og dødsulykkerne sker typisk ved fald, tab af kontrol og ved brud på eller sprængning af materiale.

For at gøre oplysninger om arbejdsulykker mere sammenlignelige må samarbejdet mellem de nordiske lande gøres tættere, anbefaler rapporten. Især når det gælder undersøgelse og registrering af arbejdsulykker. Det vil samtidig gøre det lettere at identificere forebyggelsesstrategier, lyder anbefalingen.

Nyhetsbrev

Motta Arbeidsliv i Norden gratis med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
h
This is themeComment