Ny tiårsplan for arbejdsmiljø

Færre danskere skal på jobbet udsættes for dårligt psykisk arbejdsmiljø, muskel- og skeletpåvirkninger og arbejdsulykker. Det er der fagligt belæg for at gøre til hovedmålsætninger i den kommende tiårsplan for arbejdsmiljøet, fastslår en nye rapport fra Arbejdstilsynet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadestyrelsen.

Rapporten ”Fremtidens arbejdsmiljø 2020” er blevet til på anmodning fra regeringen for at skabe et solidt fagligt grundlag for en politisk prioritering af arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020. Rapporten beskriver de arbejdsmiljøproblemer, der venter de kommende år og præsenterer den eksisterende viden om effekten af virkemidler på området.

Tre prioriterede emner

Eksperterne udpeger tre hovedgrupper af arbejdsmiljøproblemer, som der er fagligt belæg for at lade indgå som prioriterede emner i indsatsen fremover:
• Dårligt psykisk arbejdsmiljø
• Påvirkninger af muskler og skelet
• Arbejdsulykker
Disse problemer var også i fokus i den forrige plan for perioden 2005-2010, og der blev i forbindelse med denne plan fastsat politiske mål for, hvor meget arbejdspladserne skulle nedbringe belastningerne. Det har blandt andet været et mål at reducere sygefraværet som følge af dårligt psykisk arbejdsmiljø ti procent, og at få antallet af alvorlige arbejdsulykker til at falde med 20 procent.
Endnu er det for tidligt at sige, om disse mål nås, oplyser Trine Fonnesbæk, specialkonsulent i Arbejdstilsynet og medforfatter til den nye 2020-rapport. Men uanset om målene er nået, er der fagligt belæg for fortsat fokus på indsatsen mod arbejdsulykker, dårligt psykisk arbejdsmiljø, og påvirkninger af muskler og skelet, fastslår rapportens forfattere.

- Både arbejdsulykker, det psykiske arbejdsmiljø og muskel- og skeletpåvirkninger er væsentlige problemer, som også vil være fagligt relevante at sætte i fokus de kommende ti år, siger Trine Fonnesbæk.

Bedre uddannelse på arbejdspladserne

Som noget nyt ser rapporten på sammenhængene mellem medarbejderes helbred og udbuddet af arbejdskraft og på mulige virkemidler. Men der er ingen håndfaste konklusioner om virkemidler, da det er småt med forskningsmæssige beviser for deres effekt. 

Eksperterne vurderer, at det vil kunne gavne den kommende indsats, hvis politikerne - ud over en målsætning for hele tiårsperioden - også opstilles løbende målsætninger for myndigheder og andre offentligt støttede arbejdsmiljøaktørers indsatser.

Rapporten foreslår også at have fortsat opmærksomhed over for arbejdsmiljøproblemer, der er særligt store i bestemte brancher eller job. Meget nedslidningstruede brancher og job kan gøres til et særligt fokusområde, foreslår forfatterne.

I praksis er det dog ikke politisk udstukne mål men indsatsen på den enkelte virksomhed, der afgør, om der sker en markant forbedring af arbejdsmiljøet. Rapporten nævner derfor muligheden af at gøre den eksisterende arbejdspladsvurdering, APV, til et endnu mere velegnet redskab. Eksperterne peger også på muligheden af at prioritere Arbejdstilsynets tilsyn på arbejdspladserne efter risikoen for arbejdsskader, og rapporten foreslår at styrke Arbejdstilsynets dialog med og vejledning af virksomhederne.

Høring

Rapporten er nu sendt i høring hos arbejdsmarkedets parter, der frem til midten af maj kan komme med ønsker til den nye arbejdsmiljøindsats. Både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer tager umiddelbart godt imod rapporten.

Faglig sekretær i LO, Ejner Holst, ser mange positive takter:

- At gå på arbejde må ikke være en fare for helbredet, og der er stadig store arbejdsmiljøproblemer, som skal løses, men vi skal nok nå et godt resultat, siger han.
Han fremhæver det som vigtigt for LO, at den nye tiårsplan giver arbejdsmiljøindsatsen på virksomhederne et løft. Indsatsen skal prioriteres, og arbejdsmiljørepræsentanterne skal uddannes bedre.

Forældet syn på arbejdsmiljø

Dansk industris brancheorganisation DI forventer, at regeringen vil lytte til eksperternes forslag om at have fortsat fokus på at nedbringe arbejdsulykker, dårligt psykisk arbejdsmiljø og muskel- og skeletbesvær. Arbejdsmiljøchef i DI, Anders Just Pedersen, glæder sig over, at rapporten ser på sammenhængen mellem arbejdsmiljø og udbud af arbejdskraft.

Langt mindre fornøjet er Tage Søndergård Kristensen, dr.med., sociolog og tidligere professor i psykisk arbejdsmiljø ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, nu uafhængig forsker og konsulent.  Han undrer han sig over, at politikere sammen med arbejdsmarkedets parter udstikker målsætninger for noget, som kun virksomhederne er herre over. Og han tvivler på effekten:

- Det er en mærkelig og ineffektiv måde at regulere arbejdsmiljø. Jeg oplever, at virksomhederne generelt er uvidende om og ligeglade med disse politisk dikterede mål for arbejdsmiljø. Der er jo ingen forpligtelser til at opfylde dem og heller ingen sanktioner, når det ikke sker, siger Tage Søndergaard Kristensen.

Han betegner rapporten som ”politisk formuleret” og baseret på et gammeldags syn på arbejdsmiljø.

- Rapporten er generelt fokuseret på at beskytte den enkelte mod bestemte sygdomme frem for at se mere bredt på det moderne samfunds store udfordringer for medarbejderne. Eksempelvis har medarbejderne i den offentlige sektor udsigt til et endnu større arbejdspres. Det gør rapporten ikke meget ud af.
Tage Søndergård Kristensen vurderer, at det ville gavne arbejdsmiljøet allermest, hvis politikerne så sig så sig selv i spejlet og indse, at de selv er ansvarlige for mange af de plager, som skaber dårligt arbejdsmiljø især i den offentlige sektor - herunder kontrolkrav, dårlige reformer og for lidt tid til kerneydelsen.

Regeringen vedtager den nye tiårsplan for arbejdsmiljøindsatsen inden årets udgang.