Fortsett til innholdet. | Gå til navigasjonen

Nyhetsbrev: Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

Navn

Epost (Påkrevd)

: Skriv ut seneste nyhetsbrev

Du er her: Forside i Nyheter i Nyheter 2010 i Tidlig og aktiv indsats skal bremse ungdomsledighed

Nyhet

Tidlig og aktiv indsats skal bremse ungdomsledighed

Dato: 08. Oktober 2010 | Marie Preisler

Alle nordiske lande arbejder målrettet på at bremse den stigende ungdomsledighed. Indsatserne er forskellige, men der er bred enighed om, at det bedste middel er en tidlig, bred og aktiv indsats for at hjælpe unge til at gennemføre en uddannelse.

Uddannelse er det bedste middel mod den stigende ungdomsledighed, og det er vigtigt at gribe ind tidligt og aktivt, når unge falder ud af uddannelsessystemet. Det var der bred enighed om ved den fællesnordiske konference ”Indsatsen mod Ungdomsledigheden”, som Arbejdsmarkedsstyrelsen i Danmark var vært ved fredag i København.

Ved konferencen præsenterede Nordisk Ministerråd en ny rapport, ”Nordiske landes indsatser mod ungdomsarbejdsløshed – kortlægning og analyse”, og deltagerne fik præsenteret en række af de konkrete initiativer, som er sat i værk af de nordiske lande på nationalt niveau for at få ungdomsledigheden ned.

Baggrunden for både rapport og konference er den markant stigende arbejdsløsheden blandt unge i alle de nordiske lande under de seneste års økonomiske krise – en udvikling, der bekymrer de nordiske arbejdsminister så meget, at de sidste år bestilte den nu offentliggjorte kortlægning og analyse af indsatserne mod ungdomsledighed i de nordiske lande.

Let adgang til at fyre unge

Værst ser det ud for unge i Sverige og Finland, hvor cirka hver fjerde ung er arbejdsløs. Lavest andel unge arbejdsløse har Norge, der har ”overhalet” Danmark og nu er det land i Norden med færrest unge arbejdsløse.

Trods forskellene har alle nordiske lande indsatsen mod ungdomsledighed som højt prioriteret indsatsområde, og alle landes indsatser har fokus på, at uddannelse er det vigtigste middel til at undgå at unge bliver arbejdsløse og derved risikerer at blive marginaliseret i samfundet på både kort og lang sigt.

I Danmark er kun seks ud af ti personer med grundskole som eneste uddannelse i arbejde. Blandt personer med længere uddannelse er markant flere i arbejde. Derfor har hjælp til uddannelse førsteprioritet i den danske indsats mod ledighed blandt unge under 30-år, forklarede
Stig Nørgaard, kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen, ved konferencen.

Han gav fire bud på, hvorfor den danske ungdomsledighed er på et relativt lavt niveau:
• En tidlig og aktiv indsats over for unge, der hverken er i job eller uddannelse
• Stærke økonomiske incitamenter for unge ledige til at gå i gang med en uddannelse
• Et erhvervsuddannelsessystem, der giver unge mulighed for at komme ud og prøve at arbejde på en rigtig arbejdsplads under deres uddannelse
• Et fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere let kan fyre unge – og derfor også tør ansætte unge, der endnu ikke har vist deres værd.'

Den danske kontorchef erkendte, at det er et kontroversielt synspunkt, at de fleksible danske fyringsregler har en del af æren for den lave ungdomsledighed. Han er dog sikker på, at det forholder sig sådan, og at det giver anledning til overvejelser om noget tilsvarende i de øvrige nordiske lande.

Fokus på psykisk helse

At den norske ungdomsledighed er lavest i Norden skyldes mange faktorer. En af dem er et stærkt fokus på at opfange unge, som er ved at falde ud af uddannelsessystemet. Og det kræver nye samarbejdsformer, forklarer Helen Engebakken fra NAV, der ved konferencen præsenterede et projektsamarbejde mellem tre norske kommuner, NAV, uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet.

- Mange dropper ud af videregående skole, og vi samarbejder derfor tæt med gymnasierne om at få hurtig kontakt til unge i farezonen, og de foreløbige resultater tyder på, at det kan bidrage til lavere ungdomsledighed, siger hun.

Som led i en national norsk strategiplan for arbejde og psykisk helse har NAV også valgt at have langt større fokus på sammenhængen mellem psykisk helse og ledighed. En del unge slås med psykiske problemer ud over ledighed, og i mange norske kommuner risikerer den unge at skulle vente i mange måneder på psykologbehandling. Et konkret projekt er derfor netop sat i værk med det formål at sikre hurtig psykologbehandling til unge ledige med psykiske problemer, fortæller enhedsleder i NAV, Vigdis Løndal.

Konklusioner fra rapporten

Rapporten ”Nordiske landes indsatser mod ungdomsarbejdsløshed” kortlægger og analyserer de arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske indsatser, som de nordiske lande på nationalt niveau har sat i gang for at begrænse ungdomsarbejdsløshed på kort og lang sigt.
Det er de nordiske arbejdsministre, der har bestilt rapporten, som er udarbejdet af konsulentfirmaet Rambøll. Konklusionerne skal drøftes i Nordisk Ministerråd.
Rapporten udpeger fælles udfordringer og fremhæver en række initiativer i de enkelte lande som lærerige – men tager samtidig det store forbehold, at det er svært at vurdere, om de fremhævede indsatser er særligt gode eksempler. Der er nemlig meget få analyser af, hvordan indsatserne virker.

Udpluk af rapportens bud på fælles lærdom og fremgangsfaktorer:

Tidlig indsats i uddannelsessektoren

Alle nordiske lande er opmærksomme på, at mangel på uddannelse øger risikoen for at blive arbejdsløs. Kortlægningen viser, at blandt andet Norge og Sverige har gennemført indsatser tidligt i uddannelsesforløbet. I Norge er tidlig indsats et hovedværktøj for at hindre unge i at droppe ud af gymnasiet, og der er brugt mange ressourcer på at følge op på, om elever i grundskolen har grundlæggende færdigheder. Norge og Sverige har en læse-skrive-regne satsning.

Et uddannelsessystem, der er tilpasset individets behov

Danmark har længe satset på alternative uddannelsesveje, herunder indlæring via praktisk arbejde, og det har formentlig givet lavere ungdomsarbejdsløshed. Et eksempel på en individtilpasset uddannelsesvej er produktionshøjskolerne i Danmark og Island. Lærlingeuddannelse har længe været meget brugt i Danmark, Finland og Norge.

Effektiv opfølgning

Der er få analyser af, hvordan de nordiske lande følger op på unge, der havner uden for job- og uddannelsessystem, så forskerne finder det svært at sige noget meningsfyldt om den nødvendige opfølgning. De peger dog på, at det er en almen lære, at opfølgning bliver bedre med samordning mellem fx skole, arbejdsformidling og sociale myndigheder. I flere nordiske lande har kommunerne ansvar for at følge op over for unge, der risikerer at ryge ud af gymnasiet. Det er dog ikke nok at give kommunerne ansvar for at holde sig informerede, fastslår rapporten. Opfølgningsansvaret bør kobles med aktiverende indsatser, fastslår rapporten.

Tidlige indsatser, der er skræddersyede til målgruppens behov

Der er mange værktøjer til at hjælpe unge– især de som har gennemført gymnasiet – i arbejde.
Arbejdsmarkedsprogrammer bør indeholde et økonomisk incitament, og indsatsen skal ske hurtigt efter, at den unge bliver arbejdsløs. Tidlig og behovstilpasset indsats sker bl.a. i Danmark, hvor indsatsens karakter afhænger af den enkeltes uddannelse og alder.

I Finland er en række indsatser rettet mod forskellige grupper unge, fx: samhällsgarantin for unge under 25 år, som har været arbejdsløse i tre måneder i træk, läroavtalsutbildningar for personer over 15 år, og sanssi-kortet, der giver adgang til ansættelse med offentlig lønsubvention for personer under 30 år.

Kombinerede aktiviteter

Aktivitet der skal hjælpe den unge til at søge job skal kombineres med andre aktiviteter, hvis det ikke i sig selv giver den unge job. Den svenske jobgaranti for unge og den norske ungdomsgaranti er gode eksempler på integrerede aktiviteter, som tager udgangspunkt i jobsøgning.

Sats på videre studier

I en lavkonjunktur som den aktuelle er det relevant at satse på flere studiepladser. Det gør Sverige og Finland.

Indsats på tværs af sektorer

At få unge i arbejde eller uddannelse kræver samarbejde på tværs af sektorer. Det sker i Island med indsatsen Ungt folk og i Finland samarbejder regionale og lokale parter om værkstedsvirksomheder. I Norge er det et ønske på centralt niveau at give NAV stort lokalt handlerum. I Sverige er Navigatorcentrum et godt eksempel på lokalt samarbejde.