Flere typer af arbejdsskader anerkendes i Danmark

Når et menneske bliver ramt af en arbejdsskade, medfører det næsten altid meget voldsomme følger – fysisk og/eller psykisk, økonomisk og i forholdet til arbejdsmarkedet. Alene den lange sagsbehandlingstid kan være meget ødelæggende for den ramte og de pårørende. Derfor har Danmark i 2003 vedtaget en reform, der både nedsætter sagsbehandlingstiden og giver ændringer for områderne arbejdsskader og erhvervssygdomme. Første del om arbejdsskader trådte i kraft fra nytår 2004. Anden del om erhvervssygdomme træder i kraft fra nytår 2005.

Kortere sagsbehandling

Reformen blev endevendt på en debatkonference arrangeret af Arbejdsskadestyrelsen den 19. april 2004 i Axelborg i København. For det første er det med reformen besluttet, at tiden til sagsbehandling skal nedbringes, så det fremover ikke må tage mere end et år at tage en beslutning for en samlet erstatning.

– Vi har i forvejen arbejdet hårdt for at nedbringe sagsbehandlingstiden her i Danmark. I de andre nordiske lande er der også meget fokus på dette, men vi har de korteste sagsbehandlingstider, siger Arbejdsskadestyrelsens direktør Anne Lind Madsen til AiN – ikke uden en vis tilfredshed.

Flere ulykker anerkendes

Desuden vil styrelsen anerkende flere ulykker bl.a. dem, der tidligere blev betegnet som »forventelige« på en given arbejdsplads. Folk, der fik et knæk i ryggen under arbejdet, er ofte blevet meget chokerede, når de fik at vide, at det var en »forventelig « skade, og at den derfor ikke udløste erstatning. Dette princip er der gjort op med. Men der vil stadig være skarpt fokus på sammenhæng mellem skade og årsag.

På samme vis er skadesbegrebet udvidet også på andre områder. Antallet af anerkendte skader ventes at stige med ca. 3500 årligt fra ca. 70 til 85 procent af de anmeldte ulykker.

Erhvervssygdomme

Som noget nyt og meget centralt har Danmark som det første land i Europa taget begrebet »posttraumatisk belastningsreaktion« med på listen over erhvervssygdomme. Et eksempel er en soldat, der har været på tjeneste på Balkan eller i Irak og oplevet meget dramatiske begivenheder med vold, drab og skyderi. Hjemme udvikler han i forlængelse heraf en posttraumatisk belastningsreaktion; han kan ikke sove, han har mareridt, og han er ukoncentreret og undvigende i sin adfærd osv.

– Vi er det første land, der har dette med på listen, og vi er da også spændt på, hvad det medfører. Kun i Finland har de en komité, der undersøger om psykiske sygdomme kan komme med på listen. Her i landet betyder det ikke, at vi nødvendigvis anerkender flere med psykiske sygdomme som erhvervssygdomme, men at der kommer mere klare og gennemsigtige retningslinjer for afgørelserne, siger Anne Lind Madsen.

Prisen

Hun og andre på konferencen understregede, at den korte sagsbehandlingstid ikke må gå ud over fagligheden og retssikkerheden ved disse sager. Reformen kommer til at koste omkring 580 millioner kr. Men der er en højere pris, hvis man ikke gør noget, understregede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i sit indlæg:

– Vi har i Danmark et sygdomsfravær, der årligt svarer til 140.000 fuldtidsstillinger, og det koster 27 milliarder kroner. Vi vil derfor både styrke den forebyggende indsats og sikre bedre hjælp, når ulykken sker, sagde han og pegede desuden på de mange, der af andre grunde forlader arbejdsmarkedet.