Faren for social import

– Jeg er sgu’ ked af den her situation, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Det værste er næsten, at der sker en kraftig udflagning af lastbiler til Østeuropa, siger Johnny Schytt- Nielsen til AiN. 

Gruppeformanden for de danske chauffører på nationalt plan, Orla Petersen, Specialarbejderforbundet i Danmark, SiD, frygter ligeledes udflagningen, og at Danmark bliver oversvømmet af folk øst fra, siger han til AiN: 

– Efter fem års medlemskab må vognmandsfirmaer i de nye medlemslande i EU køre kabotagekørsel, altså internt kørsel fra sted til sted i f.eks. Danmark. Derfor frygter vi ikke mindst, at danske vognmænd flytter deres firmaer til de østeuropæiske lande for at udnytte de meget lave lønninger dér.

– Jeg vil meget gerne have de østeuropæiske lande med i EU – ingen tvivl om det. Men vi må have en overgangsordning med noget mere fornuft i. Der må være lige muligheder, så man kører efter samme aftaler om løn- og arbejdsforhold, siger Orla Petersen. 

Trusler og muligheder 

Der er stor forskel på, hvordan de forskellige faggrupper i Danmark opfatter situationen, nogle ser endog store muligheder i udvidelsen. Det gælder f.eks. de danske lønmodtagere, der er samlet i BAT-kartellet (Byggeri,Anlæg og Træindustri). Kartellet har bl.a. lavet en rapport om situationen i Berlin siden Murens fald. Rapporten fortæller, at lønnen blandt bygningsarbejdere dér er faldet med 40 procent, mens ledigheden er steget med 40 procent, og det er ikke mindst på grund af den meget store indvandring fra øst – legal såvel som illegal.

Men det er ikke BAT-Kartellets vurdering, at øst-udvidelsen vil skade danske bygningsarbejdere. Det fremgår af en redegørelse fra oktober 2002 fra BAT om EU-udvidelsen. Her peger BAT på, at udviklingen, hvor f.eks. møbel-, tekstil-, medicinalindustrier flytter til de østeuropæiske lande, vil fortsætte. Men til gengæld vil det sætte så meget gang i væksten og interessen for gode produkter med god design osv., så danske håndværkere og andre ikke behøver at frygte noget. For eksempel udgør eksporten på dette område til de baltiske lande og Polen 2/3 af hele denne eksport til Østeuropa. 

Vi er parate 

Sekretariatschef i BAT-Kartellet Gunde Odgaard forklarer til AiN kartellets holding således: 

– Vi er naturligvis meget på vagt overfor, hvad der måtte komme med EU-udvidelsen, men vi deler ikke folk ind i 1. og 2. klasses mennesker. Så når Danmark i maj 2004 åbner sit arbejdsmarked, er vi parate til at arbejde på fuld tryk for at organisere folk og tegne overenskomster. Vi kan ikke hindre, at der kommer folk hertil, men til gengæld tror vi slet ikke, der kommer så mange, som nogen frygter.

- Det, vi frygter mest, er, at regering og stat vil finde på at svække de faglige værktøjer, vi har til at skabe gode faglige løsninger på arbejdsmarkedet og opretholde en balance, siger Gunde Odgaard. 

Medicinalindustrien 

Et billede på udviklingen ses i den danske medicinalindustri. Virksomheden Coloplast i Kvistgård, der producerer plastemner (stomiposer o.l.) til medicinalbranchen, besluttede for nylig at nedlægge 600 arbejdspladser og flytte dem til Polen. Det var typisk ensformigt samlebåndsarbejde.

Samtidig “oprettede” virksomheden 600 nye arbejdspladser i Kvistgård. De danskere, der tidligere arbejdede i måneds- eller årevis ved de samme produktionslinjer, har nu til opgave at opsætte nye produktionslinjer med nyudviklede produkter. Når de efter en måneds tid er klar, bliver det hele flyttet til Polen og sat i produktion – og så tager danskerne fat på en nye opgave med at opsætte produktionsliner.

Social import

 En af de store bekymringer i de skandinaviske lande er, om en masse mennesker fra Baltikum vil forsøge at indvandre udelukkende med det ene formål at kunne leve af offentlig hjælp i de nordiske lande. 

Det har en svensk embedsmandsgruppe med generaldirektør Berit Rollén i spidsen peget på i en ny udredning fra den 15. januar 2003. Her advares særligt imod faren for, at folk fra de kommende EU-medlemslande opretter tomme fup-firmaer i f.eks. Sverige udelukkende med det formål at “ansætte” folk fra hjemlandet i netop så lang tid, at de opnår ret til at modtage sociale ydelser. 

Et af de store problemer er, at der især i Estland og Letland findes forholdsvis store grupper af etniske russere med henholdsvis estisk og lettisk statsborgerskab, og de bliver ofte groft diskrimineret, når det drejer sig om uddannelse, arbejde og ikke mindst ansættelse i offentlige stillinger. Netop blandt grupper som disse findes der et stort potentiale for at emigrere.

 Embedsmandsgruppen foreslår derfor en række tiltag for blandt andet at stramme lovgivningen omkring indvandring. Skattevæsenet samt Patent- og Registreringsverket i Sverige skal desuden have bedre kontrol med, om de job, der tilbydes, er seriøse. Og man vil forlange tidsbegrænsning i arbejdstilladelser – også for medborgere fra ansøgerlandene, som allerede er her. I rapporten er der således en liste med anbefalinger som har til hensigt at hindre misbrug af det sociale system i Sverige. 

Sikkerhedsmekanisme 

I Danmark vil beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) af samme grund indføre en “sikkerhedsmekanisme”, når grænserne åbnes for de nye EU-medlemslande i maj 2004:

– Vi arbejder i øjeblikket med at udforme en “arbejdsmarkedspolitisk sikkerhedsmekanisme”, og vi ser på, om der er risiko for utilsigtet brug af sociale ydelser, siger Claus Hjort Frederiksen. 

Ministeriet understreger i et notat af 4. februar 2003 om EU-udvidelsen, at udkastet til tiltrædelseskontrakten giver de eksisterende EU-lande mulighed for at iværksætte nationale foranstaltninger til at regulere arbejdskraftens frie bevægelighed i op til syv år i tilfælde af fare for alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet. 

Desuden hedder det, at der under alle omstændigheder vil være behov for at overvåge udviklingen på arbejdsmarkedet i forlængelse af EU-udvidelsen.

Om de mange etniske russere i de baltiske lande siger ministeren: – I den forbindelse er det meget vigtigt, at vi lader disse lande forstå, at nu skal de gøre alvor af at ophøre med at diskriminere disse befolkningsgrupper – det er jo en vigtig del af at være medlem af EU, siger Claus Hjort Frederiksen.