Grænsehindringer fylder i ’Lille Island’

Det tager ofte lang tid med at få en bankkonto i Danmark for den relativt høje anden af Islands befolkning, som rejser til Danmark for at arbejde eller studere. Frustrationen over at besværet med at få en dansk bank fylder i hverdagen for nytilkomne islændinge.

Det vurderer Halla Benediktsdóttir, forstander for Jónshús – et kulturhus i København finansieret af det islandske parlament, Altinget. Hun er selv islænding i Danmark på 14. år og har via sit job tæt kontakt til mange islændinge. Jónshús har ca. 1000 brugere om måneden, fortrinsvis islændinge, og kaldes i daglig tale for ’Lille Island’.

Islands hus - eller Jónshús - er et samlingsted for islændinge i København. Det styres af Halla Benediktsdóttir. Foto: Jónshús.

- Alle de islændinge jeg møder taler om, at det kan tage mange uger at få en dansk bankforbindelse. Når man rejser til Danmark for et job, har man typisk brug for med det samme at kunne give sin arbejdsgiver en konto, lønnen kan udbetales til.

Løn og SU kræver bankkonto

Halla Benediktsdóttirs egen svigerdatter måtte eksempelvis vente i ugevis på en bankkonto, da hun kom til Danmark i slutningen af 2023:

- Min svigerdatter havde job og bopæl hos os her i Danmark. Alligevel gik der ugevis. Og islændinge der kommer hertil og først skal finde et sted at bo, må vente endnu længere.

Bankkonto kræver nemlig dansk sygesikringskort, som igen kræver bopælsadresse. Det rammer eksempelvis en del studerende, som skal have udbetalt SU, oplever Halla Benediktsdóttir.

Siv Fridelifsdóttir er Islands representant i Grænsehindringsrådet. Til højre for hende Sandra Forsén og Max Andersson som er Ålands representant. Foto: Lisa Wikstrand/norden.org

At bøvl med at få en bankkonto fylder for islændinge, der kommer til Danmark for at arbejde eller studere, kan Sandra Forsén og Petri Suopanki nikke til. De er begge seniorrådgivere i den sektion i Nordisk Ministerråd, der koordinerer Grænsehindringsrådets arbejde med at reducere de grænsehindringer mellem de nordiske lande, som hindrer fri bevægelighed mellem landene i forbindelse med blandt andet arbejde og uddannelse.

- Besvær ved at få en bankkonto er absolut et problem for islændinge i Danmark – og for alle øvrige nordboer, der jobpendler eller flytter mellem de nordiske lande. Det er vores indtryk, at problemet er blevet værre de senere år, fordi bankerne skal overholde skærpede EU-regler, siger Sandra Forsén.

De nordiske banker arbeider med hele Norden som hjemmemarked, som finsk-svenske Nordea. Men det er ikke nemt at få en bankkonto, hvis man kommer fra et andet nordisk land. Foto: Yadid Levy / Norden.org

For at forebygge hvidvaskning og terror er bankernes procedurer til at godkende nye kunder blevet mere tidskrævende. Samtidig pålægger andre EU-regler bankerne at sikre, at nye kunder får en bankkonto inden ti dage. Det kniber det for bankerne at leve op til, forklarer Sandra Forsén.

- Problemerne med at få en bankkonto er derfor på listen over grænsehindringer i Norden, som Grænsehindringsrådet i særlig grad har fokus på for at sikre fri jobpendling over grænserne, siger hun.

Sager om børnebidrag

Børnebidrag er et andet emne, der fylder i Sandra Forsén og Petri Suopankis arbejde med at reducere grænsehindringer, og det er også et emne, der kommer op, når de islandske brugere af Jónshús mødes. En del islændinge har svært ved at overskue, hvilke rettigheder de har, vurderer Halla Benediktsdóttir

- Jeg møder mange, der har børn med til Danmark, som ikke kender og forstår forskellene mellem det islandske og det danske system i forhold til børnebidrag, hvis forældre er skilt, og far fx bor i Island og mor i Danmark med børnene, siger Halla Benediktsdóttir.

 Forældretræf med babysang er en af aktiviteterne i huset. Foto Jónshús.

Den tvivl forstår Petri Suopanki godt. Han oplyser, at problematikker om overførsel af børnebidrag mellem Island og Danmark har været til behandling i det nordiske samarbejde flere gange. I én sag tilbageholdt den danske Gældsstyrelsen differencen mellem det islandske og det danske børnebidrag.

- Den sag blev løst 2020, men udfordringen er tilsyneladende opstået igen. En anden sag vedrører Gældsstyrelsens sagsbehandling. Folketingets Ombudsmand har kritiseret den manglende fremdrift af inddrivelsen af danske bidragskrav i udlandet, og Grænsehindringsrådet er blevet informeret om at mange af disse sagerne vedrører Island. siger Petri Suopanki.

Forskerboliger og mindeudstilling

Blandt brugerne af Jónshús Hus fylder det også, at der forskel på pensionsregler i Island og Danmark, og de danske regler for at få udbetalt boligsikring. Det er Halla Benediktsdóttirs oplevelse, at høje boligpriser i Island for mange islændinge er en medvirkende årsag til at tage til Danmark for at arbejde. At få en bolig i Københavnsområdet der er til at betale er dog heller ikke let. I det islandske kulturhus kan islandske forskere derfor i fire uger ad gangen råde over eget lejlighed. Der er indrettet to forskerboliger i huset.

Bygningen rummer også en mindeudstilling for Jón Sigurðsson – en islandsk nationalhelt. Han var leder af den islandske selvstændighedsbevægelse i 1800-tallet og rejse til København for at studere på universitetet, og han og hans hustru boede i 27 år i den bygning, hvor Jónshús ligger. Deraf navnet.

I en udstilling i Jónshús gives der et indblik i det daglige liv i hjemmet hos ægteparret Ingibjörg Einarsdóttir og Jón Sigurðsson. Deres lejlighed i Øster Voldgade 12 er blevet rekonstrueret. Jón var islændingenes leder i kampen for Islands selvstændighed i en personalunion med den danske konge. Foto: Jónshús.

Jónshús er åbent for alle men besøges fortrinsvis af islændinge og er ramme om diverse foreningsaktiviteter for Islændinge, som bor i Københavnsområdet. To foreninger har kontorer i huset og mange andre foreninger anvender også husets lokaler til møder og forskellige aktiviteter. Jónshús rummer også den islandske forenings bibliotek.