AI får vindmøller til at snurre hurtigt igen

Når en vindmøllevinge skal repareres, skal to specialister – såkaldte rebteknikere - klatre 130 meter op inde i mølletårnet og ud ad en luge, hvorefter de hejser sig selv ned til vingen i reb medbringende værktøj og materialer.

Det er et farligt og tidskrævende job, især når der er meget vind, og det gør der tit, hvor møllerne står placeret. Desuden er der manglen på rebteknikere. Den danske start-up virksomhed Reblade har derfor med brug af AI-teknologi udviklet robot- og droneteknologi, som lander meget præcist på møllevingen, også i blæsevejr.

Frank Kjerstein og André Alexander Westergaard studerer, hvordan en møllevinge har fået slitage. Skærmbillede fra AI Danmarks video om Reblade.

Derefter kan dronen hurtigt finde og reparere de typer erosion i overfladen, som hyppigst opstår på møllevinger og dermed nedbringes den tid møllen er ude af drift, mens den repareres.

Det fortæller medstifter af og direktør i Reblade, Frank Kjerstein:

- Vores løsning reducerer møllens nedetid med 90 procent, fordi dronen og robotteknologien er hurtig til at reparere, og fordi mølleejeren ikke skal vente på, at rebteknikere er tilgængelige. Dem er der nemlig stor global mangel på. 

AI-sikret dronelanding

Det kræver et særligt sindelag og stor erfaring at hænge i reb højt oppe i 10-12 timer ad gangen og lappe på en vindmøllevinge, og mange rebteknikere ønsker andet arbejde, når de kommer op i alderen. Derfor er det en lille faggruppe, som slet ikke kan følge med efterspørgslen, forklarer Frank Kjerstein.

Dimensionerne af nutidens vindmøller er store. Her er en servicetekniker, spm kigger på en af Statkrafts vindmøller i Stamåsen i Sverige. Foto: Mathias Kjellsson, Statkraft.

Det problem satte han og hans makker, André Alexander Westergaard, sig for at løse og de stiftede i 2020 sammen virksomheden Reblade.

- Der fandtes allerede alternativer til rebteknikerne: fx en stor og 180 kilo tung robot, som også hang i reb, men vi har udviklet en letvægts-drone, der flyver op til og lander på den præcis der, hvor reparationen skal foregå. Vi bruger AI for at sikre tilstrækkelig stor præcision.

Ved hjælp af AI-teknologi kan Reblades droner lande præcist uanset, hvor meget det blæser, om det er mandag eller weekend, og dronen bliver ikke træt eller laver fejl.

Reblades droner og robotteknologi er konstrueret til at præventivt at udbedre skader på vindmøllernes forkant og reparere tre ud af fem kategorier af nedslidning af møllevingerne. Det kræver stadig rebteknikere at løse de sidste to kategorier af nedslidningsskader, så dronerne gør ikke rebteknikerne arbejdsløse. De har stadig masser af opgaver, understreger Frank Kjerstein.

- Samtidig er det en grøn løsning. Vi bidrager vi til en øget produktion af grøn energi og at nå målene for den grønne omstilling, fordi møllerne har meget færre dage ude af drift.

AI trækker specialister til

Virksomheden udvikler og bygger dronerne i landsbyen Mørke i Jylland og har ingen problemer med at tiltrække højt specialiseret arbejdskraft til arbejdspladsen. Reblade beskæftiger i dag 15 medarbejdere, hovedparten er ingeniører med AI-kendskab, og de strømmer til fra hele verden.

- At tiltrække og fastholde højt specialiserede arbejdskraft er et problem for mange danske virksomheder, men ikke for os, og det er selvom vi er en lille start-up virksomhed uden et kendt brand, og beliggende i en lille by i Jylland.

Reblade er blevet lidt mere kendt efter at vinde Industriens Fonds AI-pris på 200.000 kroner. Foto: AI Danmark.

Reblade oplever, at brugen af AI fungerer som er et trækplaster for internationale eksperter:

- Vi får mange ansøgninger, når stillinger slås op, og fra de bedste fra hele verden. De vil gerne arbejde i en virksomhed, som er teknologisk spændende, og det at vi udvikler droner og bruger AI-løsninger i en kompleks højteknologisk løsning giver helt andre rekrutteringsmuligheder, sammenholdt med at vi har en flad struktur og tager hurtige beslutninger, hvor vi alle gør en individuel forskel hver dag

AI kun udgør kun en mindre del af Reblades drone-teknologi, men at AI er del af jobbeskrivelsen, er klart et aktiv, vurderer Frank Kjerstein.

I rene software-virksomheder kan medarbejdere ofte arbejde hjemmefra eller fra en helt anden verdensdel, mens  ingeniørerne hos Reblade skal have dronerne i hænderne og bygge dem. Det kræver fysisk fremmøde på arbejdspladsen, så medarbejderne flytter til Danmark fra hele verden.

Sådan lander Reblades drone på en vinge af en vindmølle: Illustration: Reblade.

Reblade har medarbejdere fra mange lande, herunder Ukraine, Indien, Malaysia, Rusland, Mexico, Pakistan og Egypten.

AI-hjælp til rekruttering

Medarbejderne er næsten alle ingeniører af forskellig slags. De fleste er mekanik-ingeniører. Der er også robotingeniører, softwareingeniører og kontrolingeniører, og de fleste har indgående kendskab til AI.

Reblade bruger også AI til rekrutteringsprocessen, fortæller Frank Kjerstein:

- Vi får typisk 70 ansøgninger, når vi slår stilling op, og med brug af AI har vi skabt en ansættelsesplatform, hvor ansøgerne interviewer sig selv på video, som derefter via AI omsættes til en tekst, så vi kan gennemgå og udvælge de bedste kandidater effektivt ud fra transskriberet tekst. Ud fra den AI-genererede tekst udvælger vi de videoer, som er mest relevante at gennemgå i dybden og ser kun dem.

De højest kvalificerede og mest relevante ansøgere, får dernæst stillet nogle faglige opgaver, de skal løse.

Generelt er små og mellemstore danske virksomheder bagud med brug af AI, og mange af dem har svært ved at tiltrække specialister. Fra Frank Kjerstein lyder derfor det råd at komme med på AI-bølgen – også for at være med i kampen om specialisterne.

Ændring af arbejdsmarkedet

 Kun fem procent af de små og mellemstore virksomheder i Danmark anvender AI, viser en rapport fra McKinsey og Innovationsfonden fra 2019. Rapporten spår, at AI vil betyde store ændringer af det danske arbejdsmarked, og den varsler stor mangel på specialister med tilstrækkeligt dybe specialistkompetencer til at udnytte det store potentiale i AI.

Ifølge rapporten er flere danske universiteter stærke på forskning i AI og rådgiver danske virksomheder. Et af dem er Aalborg Universitet, som har rådgivet Reblade om AI i dronerne.

Reblade er en blandt 120 virksomheder, der er blevet tilbudt et konkret udviklings- og implementeringsforløb i samarbejde med et universitet.