17 måder at være ansat – plus det løse

Det vrimler i nordiske byer med tilbud om at få restaurantmad bragt hjem af cykel- og knallertbude, som er iøjnefaldende i gadebilledet med deres firmalogo og store, firkantede tasker på ryggen. Både tasker og jobfunktion er ret ens, selvom de arbejder for forskellige virksomheder, men budenes arbejdsvilkår er forskellige: dem med blå tasker arbejder for virksomheden Wolt og har ikke overenskomst. Bude med pink tasker arbejder for Foodora og har overenskomst – men kun i Norge.

Minister: Fremtiden er begyndt

De cyklende madudbringere er blot et af mange eksempler på nye jobfunktioner, som udbydes og udføres af borgere i Norden på nye og meget forskellige måder – typisk med stor fleksibilitet og ofte uden samme trygge løn- og ansættelsesforhold som gives en klassisk lønmodtager med overenskomstsikrede rammer for lønnens størrelse, arbejdsugens længde og arbejdsgiverbetalt ferie og pensionsopsparing.

De mange nye ansættelsesformer var et centralt tema ved en nordisk web-konference i november 2020, arrangeret af Nordisk Ministerråds om resultaterne af det flerårige fællesnordiske forskningsprojekt ”Future of Works”. Danmark har aktuelt formandskabet i det nordiske samarbejde og konferencen blev åbnet af danske beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, som roste rapporten og konferencen for at kaste nyt lys på, hvordan de nordiske arbejdsmarkeder og den nordiske arbejdsmarkedsmodel kan møde de store forandringer, der sker på arbejdsmarkedet - herunder fremkomsten af nye ansættelsesformer.

- Future of Work er allerede en realitet i Norden, sagde ministeren med henvisning til blandt andet digitalisering, nye teknologier og nye ansættelsesformer.

Uændret omfang men nye former

Forskerne bag undersøgelsen ”Future of Work” har gjort en række nye opdagelser. Blandt andet har de slået fast, at der ikke er flere end tidligere, der har atypiske ansættelsesforhold (non–standard work). For år tilbage, da nye typer atypiske ansættelser begyndte at vinde frem, forudså flere, at Norden var på vej mod at blive en region, befolket af freelancere, men den profeti har arbejdet med ”Future of Work” rapporten afkræftet. Det fortalte Anna Ilsøe, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, FAOS, på Københavns Universitet. Hun har sammen med sin kollega Trine Larsen stået for den danske del af ”Future of Work”.

- Det har overrasket os, at omfanget af atypisk beskæftigelse har været stort set uændret de seneste 20 år, men vi fandt også, at der under den rolige overflade gemmer sig uroligt vand, sagde Anna Ilsøe ved konferencen.

Anna Ilsøe och Trine Larsen, forskare på FAOS.

Selvom omfanget af atypisk beskæftigelse ikke er steget, arbejder mange i Norden på den måde: mellem hver tredje og hver fjerde af de beskæftigede i de nordiske lande har ikke en fast fuldtidsansættelse på 30 timer eller derover. Mange kombinerer flere indtægtskilder og har flere forskellige beskæftigelsesformer, ofte i form af småjobs med få eller ingen garanterede arbejdstimer; kaldet nultimerskontrakter. Forskernes case-studier i Danmark, Sverige og Finland viser, at op til 50 procent i ældreplejen og på hoteller er beskæftiget på sådanne nultimerskontrakter.

De atypiske ansættelsesformer er generelt især udbredte i brancher som hotel- og restaurationsbranchen, detailhandlen og rengøringsbranchen, og i oplevelsesøkonomien og den kreative industri, hvor brug af tidsbegrænsede kontrakter og freelanceopgaver er udbredt. Forskerne ser to modsatrettede tendenser blandt  virksomheder - mod endnu flere forskellige typer atypisk beskæftigelse og der er også virksomheder som begynder at tilbyde atypisk beskæftigede større grad af tryghed og sikkerhed i ansættelsen.

Behov for mere tryghed

FAOS-forskerne slår fast, at de atypisk beskæftigede har et arbejdsliv præget af stor usikkerhed om job og indkomst, og at mange atypisk ansatte lever ufrivilligt med denne ansættelsesform. Blandt midlertidigt ansatte i Sverige, Norge og Finland er det således 70 procent, der ikke frivilligt har valgt en midlertidig ansættelse.

Coronakrisen har stærkt forøget de atypisk ansattes job- og indkomstusikkerhed. Lektor på FAOS, Trine Larsen, forklarer:

-De atypisk beskæftigede er blevet særligt hårdt ramt af corona-krisen, især fordi mange af dem arbejder i sektorer, der er ramt af krisen.

Det har også vist sig svært for mange atypisk beskæftigede at få del i de statslige hjælpepakker, som de nordiske lande har introduceret for at holde hånden under arbejdsmarkedet – men også her er der, ifølge Trine Larsen, enkelte lyspunkter:

-De nordiske regeringer og arbejdsmarkedets parter har lanceret en række initiativer målrettet mod de atypisk beskæftigede, og der er udviklet nye, innovative bud på social sikringsordninger. Trods disse gode intentioner fra de nordiske regeringer ser vi, at mange atypisk beskæftigede fortsat kæmper og står med en forøget risiko for job- og lønusikkerhed.

Seniorforsker Anna Pärnänen ved Finlands Statistik forsøgte at illustrerede udviklingen i antallet af forskellige beskæftigelsesformer grafisk for konferencedeltagerne. Det var ikke helt let, indrømmede hun:

-Jeg har forsøgt at opgøre den finske arbejdsstyrkes beskæftigelse i kategorier og har fundet 17 kategorier. Jeg indrømmer, at min opgørelsen er næsten ulæselig, og det afspejler, hvor kompleks antallet af beskæftigelsesformer er blevet.