Nordisk fokus på at få flere nyankomne kvinder i job

Nordens kvinder har samlet verdensrekord i beskæftigelse, men der er en stor undtagelse: kvinder som kommer til Norden med flygtningestatus eller på grund af andet behov på beskyttelse eller som pårørende til disse. I årene efter opnået opholdstilladelse i et nordisk land opnår mange af disse kvinder ikke en plads på arbejdsmarkedet. Det er der både behov og mulighed for at ændre på.

Det fastslår en ny undersøgelse fra Nordisk Ministerråd, udarbejdet af analyseinstituttet Oxford Research.

”Nyanlända kvinnors etablering: En komparativ studie av nyanlända kvinnors etablering på arbetsmarknaden i Norden och de etableringspolitiska insatserna”.

Gruppen af nyankomne kvinder har, ifølge undersøgelsen, en beskæftigelsesgrad der er markant under nytilkomne mænds, som igen ligger langt under den gennemsnitslige beskæftigelsesgrad for borgere, der er født i Norden. Mange nytilkomne kvinder står også uden for arbejdsmarkedet i meget lang tid – ofte i mere de fem år, hvor de i undersøgelsen er defineret som nytilkomne. I Danmark og Finland har to ud af tre kvinder ikke et job ti år efter ankomsten.

Undersøgelsen kortlægger og sammenholder, hvad de nordiske lande gør for at få nytilkomne kvinder i arbejde og det mønster som træder frem er, at indsatserne er opbygget forskelligt i de nordiske lande men tilgangen er ret ens, og ingen af de nordiske lande har løst den gordiske knude. Det vurderer undersøgelses ene hovedforfatter, Anna-Karin Gustafsson, analytiker hos Oxford Research med speciale i arbejdsmarkedsforhold og ligestilling.

- Ingen af de nordiske lande kan siges at være foregangsland i forhold til at få nytilkomne kvinder ind på arbejdsmarkedet. Der er i alle landene nogle udfordringer, som ikke synes at være løst, siger hun.

Mere jobrettede indsatser

Rapporten peger på en række strukturelle udfordringer, som spænder ben for nytilkomne kvinders beskæftigelse. En generel udfordring er, at der i landenes integrationsindsatser mangler tiltag, som er specielt målrettet kvinderne. I alle nordiske lande tager indsatsen udgangspunkt i en vurdering af personens individuelle behov og forudsætninger – ikke i køn.

”Indsatser møntet på kvinder er yderst sjældne i de nationale etableringsindsatser. Ligestilling og kønssensitivitet bliver fremhævet i politiske dokumenter, men er svære at spore i de konkrete indsatser, skriver Oxford Research i undersøgelsen.

Undersøgelsen slår samtidig fast, at nytilkomne kvinder forskelsbehandles. De får ikke tilbud om deltagelse i jobrettede integrationsindsatser i samme omfang som nytilkomne mænd.

- Alle nordiske lande har integrationsprogrammer med det mål at få nytilkomne i job, men vi kan se, at kvinderne i mindre omfang end mændene får tilgang til programmer, der er virksomhedsrettede.

Forskningen viser, at virksomhedsrettede indsatser er mest effektive i forhold til at få deltagerne i job, men det er især de nytilkomne mænd der tilbydes eksempelvis virksomhedspraktik, mens kvinderne typisk får tilbud, der ikke involverer kontakt til konkrete arbejdspladser, fortæller Anna-Karin Gustafsson.

Hvorfor det forholder sig sådan er uklart, men sprog kan være en medvirkende forklaring, vurderer Anna-Karin Gustafsson:

- Forskning viser, at sprogudfordringer er en større udfordring for kvinder end for mænd på arbejdsmarkedet. Hvorfor det forholder sig sådan vides ikke, men det kan skyldes, at disse kvinder oftere end mænd får job i sektorer, hvor kommunikation er vigtig for at bestride jobbet eller at arbejdsgivere forventer bedre kommunikationsevner af kvinder i en ansættelsessituation, og i så fald er der tale om ren diskrimination.

Fokus på børnepasning

En anden strukturel jobhurdle hos nytilkomne kvinder er børn og børnepasning, forklarer Anna-Karin Gustafsson. De nordiske lande er unikke ved, at det er relativt billigt og nemt at få passet sine børn, mens man er på arbejde. Men i forhold til nytilkomne kvinder giver det en række udfordringer.

- Denne gruppe kvinder benytter dagtilbud langt mindre end andre, de passer i langt højere grad deres børn selv derhjemme. Vi kan ikke svare entydigt på hvorfor, men hvis disse kvinder især har adgang til job i aften- og nattetimer, har de problemer med at få passet deres børn og takker måske derfor nej til jobbet.

En anden faktor med betydning er, at der ikke er samme tradition for at få passet sine børn af andre i de lande, som mange nytilkomne kvinder kommer fra. Og hvis mødrene ydermere ikke taler sproget i det nordiske land, der er kommet til, kan det være svært at tale med personalet i dagtilbuddet, som de overlader pasningen af deres børn til, og det kan føles meget utrygt. Anna-Karin Gustafsson anbefaler derfor, at man i de nordiske lande gøre mere for at informere nytilkomne kvinder og familier om nordisk børnepasning på sprog, kvinderne forstår. Samtidig bør det overvejes at gøre åbningstiderne mere fleksible, så nytilkomne kvinder ikke behøver at sige nej til aften- og nat-arbejde, fordi de mangler børnepasning, anbefaler Anna-Karin Gustafsson.

Rapporten peger også på, at adgang til forældreorlov og tilskud til at passe gen børn (:på svensk vårdnatsbidrag) hæmmer nyankomne kvinders etablering på arbejdsmarkedet, fordi deres tilknytning til arbejdsmarkedet i forvejen er svag. Der er derfor lavet reformer i især Sverige og Norge, som skal begrænse nyankomne kvinders adgang til disse ordninger for at øge deres incitament til at arbejde. Hvilken effekt det har, er det endnu for tidligt at sige, oplyser Anna-Karin Gustafsson.

Behov for evidens

Det er uvist, om den lave beskæftigelsesgrad blandt nytilkomne kvinder også kan skyldes, at nogle af disse kvinder foretrækker at gå hjemme frem for at arbejde, eller at deres mænd ønsker det sådan. Men det kan ikke udelukkes, mener Anna-Karin Gustafsson.

- De kvinder vi har interviewet til denne undersøgelse har været meget motiverede i forhold til at få arbejde, men det kan have betydning, og det ville være et interessant spørgsmål at undersøge, for det er meget svært at sige noget om ud fra eksisterende undersøgelser.

Det som har overrasket Anna-Karin Gustafsson mest i arbejdet med undersøgelsen er, at der er meget lidt evidens for de indsatser, de nordiske lande har på dette område:

- Flere af de nordiske lande har meget omfattende integrationsprogrammer, men der laves ikke systematiske effektmålinger af indsatserne, til trods for at den viden må være essentiel, når man formulerer politik og indsatser på området, siger hun.

Hun vurderer, at der her er et vigtigt emne for nordisk samarbejde.

- Hvis de nordiske lande gav sig til systematisk at samarbejde om at måle indsatsernes effekt og dele disse data, kunne det have stor og hurtig effekt i forhold til at målrette indsatserne, så flere nytilkomne kvinder får foden indenfor på det nordiske arbejdsmarked.

Det kunne også med fordel belyses, hvad der sker med kvinder, der kommer i job, mener hun: Får de fuldtids- eller deltidsjob? Er de oftere end andre lønmodtagere ansat på korttidskontrakt? Arbejder de i job, hvor de bruger deres uddannelse?