Rummelighed i praksis - hvordan danske kommuner arbejder med inklusion

Mange kommunale arbejdspladser løfter et stort socialt ansvar ved at tage imod borgere på kanten af arbejdsmarkedet - eksempelvis flygtninge og borgere med psykisk og fysisk sygdom, der forhindrer dem i at arbejde på almindelige vilkår. Opgaven bliver kun større de kommende år, og lykkes kun, når ledere og medarbejdere arbejder tæt sammen.

Det er den fælles erfaring hos parterne på det kommunale arbejdsmarked, som det seneste halvandet år har gennemført et unikt partssamarbejde om at udbrede gode erfaringer fra kommunale arbejdspladser, der tager imod ledige borgere efter det sociale kapitel – hvilket vil sige, at der er knyttet en statslige støtte til ansættelsen, og at parterne på arbejdsmarkedet har aftalt rammer for ansættelsen, som skal sikre, at det ikke koster ordinære stillinger.

Der er som led i dette partssamarbejdet om inklusion indsamlet erfaringer fra en lang række kommunale arbejdspladser, hvor både inkluderede borgere, øvrige medarbejdere og arbejdspladsen oplever, at der er perspektiv i inklusionen. Erfaringerne er formidlet i dels en forskningsundersøgelse, dels en artikelsamling på netportalen Viden på Tværs til inspiration for alle, der arbejder med inklusion.

En meningsfuld opgave

Forskningsrapporten har titlen ”Rummelighed i praksis”, den er udarbejdet af forskere på SFI på vegne af hovedorganisationerne på det kommunale arbejdsmarked, KL og Forhandlingsfællesskabet. Det er den første undersøgelse, der zoomer ind på, hvordan ledere og medarbejdere i kommuner helt konkret arbejder med at skabe gode inklusionsforløb for borgere i fx virksomhedspraktik, løntilskudsjob og fleksjob.

Undersøgelsen, der er publiceret i foråret 2017, identificerer en række formelle rammer, som skal være i orden for at skabe gode inklusionsforløb på kommunale arbejdspladser, og fastslår samtidig, at  rummelighed fungerer rigtig godt på arbejdspladser hvor alle oplever, at det giver mening – både kommunen, den enkelte arbejdsplads og borgeren, som inkluderes.

Tre kommuner indgår i undersøgelsen, og her udspringer inklusionsindsatsen af en fælles fortælling i topledelsen om, hvorfor de kommunale arbejdspladser skal påtage sig at inkludere borgere på kanten af arbejdsmarkedet, nemlig at det er et fælles ansvar at få inklusionen til at lykkes, og at hele kommunen vinder, når det lykkes – både skatteborgere, brugere, medarbejdere og inkluderede.

Både ledere og medarbejdere i de undersøgte kommuner oplever, at det er meningsfuldt at bruge kræfter på at hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet med at få en fod indenfor. Deres oplevelse opsummeres således:

”Ledere og medarbejdere oplever, at de får lov til at bruge deres styrker og deres talenter i inklusionsforløbene. De oplever, at det giver stor menneskelig værdi at se et menneske vokse, og de oplever dermed at bidrage til, at et andet menneske får en chance til. De gode forløb bidrager endvidere til varetagelsen af kerneopgaven, hvilket opleves som en aflastning i det daglige arbejde. Endelig oplever de, at inklusionsforløbene bidrager til fællesskabet eller arbejdspladskulturen, så selve fællesskabet bliver mere rummeligt”.

Inklusion kræver ledelse og samarbejde

Undersøgelsen viser også at især tre forudsætninger skal være på plads, hvis inklusionsforløb skal give mening ude på den enkelte arbejdsplads:

• En ledelse, der tager ansvar og går foran i inklusionsarbejdet
• En høj grad af tillid og samarbejde mellem ledelse, TR og medarbejdere
• En løbende diskussion af arbejdspladsens kerneopgave og den inkluderedes relation til den.

Opgaven er ikke let. Ledere og medarbejdere peger i undersøgelsen på en række typiske udfordringer i inklusionsforløb:

• Hvis arbejdspladsen bliver presset på ressourcer, kan det være svært at bevare opbakningen til inklusionsforløb
• Det kan på nogle områder være svært at finde arbejdsopgaver til folk uden relevant uddannelse
• Det kan være svært at håndtere mennesker med sociale eller psykiske problemer på arbejdspladser uden socialfaglig ekspertise
• Inklusionsforløb af få ugers varighed bliver oftere en belastning end en aflastning.

Alle skal medvirke

Kommuner har kvoter for, hvor mange ledige borgere, kommunens egne arbejdspladser skal tage imod. Topforhandlerne på det kommunale område forudser, at det bliver en endnu vigtigere opgave for kommunerne at arbejde for at give alle borgere fodfæste på arbejdsmarkedet og mulighed for at udvikle deres kompetencer:

– At arbejde for at give alle borgere fodfæste på arbejdsmarkedet og mulighed for at udvikle deres kompetencer bliver en endnu vigtigere kommunal opgave i en tid, hvor job forsvinder, og kompleksiteten i mange job stiger. Det stiller krav til det kommunale arbejdsmarked om en betydelig rummelighed. Den opgave er kommunerne nødt til at være på forkant med, sagde Michael Ziegler, formand for KL’s løn- og personaleudvalg ved lanceringen af SFI-undersøgelsen.

Kommunale inklusionsforløb er ofte på arbejdspladser med ufaglærte arbejdsopgaver som pasning af grønne områder. 

Undersøgelsen viser, at kommunerne i dag tager det tungeste løft: De ledige, der er tættest på arbejdsmarkedet, får generelt løntilskudsjob, virksomhedspraktik og fleksjob i private virksomheder, da chancerne for at komme i varigt job er bedre på de private arbejdspladser, og da den gruppe er lettest at inkludere. Kommunernes egne arbejdspladser tager imod mange borgere, der også har andre udfordringer end ledighed, og for hvem et inklusionsforløb ofte kun et lille skridt på vejen mod ordinær beskæftigelse.

 Blandt de kommunale arbejdspladser er især plejecentre, vej- og park-afdelinger og børnehaver, der løser en stor del af inklusionsopgaven - blandt andet fordi der på disse områder stadig er opgaver, der ikke kræver faglig uddannelse.

Men kommunerne kan ikke løfte den sværeste del af inklusionsopgaven alene, påpeger de kommunale topforhandlere. Det øvrige arbejdsmarked og omgivende samfund skal bakke meget mere op. Formanden for Forhandlingsfællesskabet, Anders Bondo Christensen, har udtrykt det således:

– Vi må appellere til, at flere skuldre er med til at bære opgaven. Der er heldigvis private virksomheder, som har indset værdien af at tage et socialt ansvar; hvis ikke af ren idealisme, så fordi det gavner forretningen. At Danmark gang på gang fremhæves som værd at investere i trods et højt skattetryk, skyldes i høj grad, at vi er et trygt samfund med plads til alle.