Færøerne stævner mod drømmemålet - 50.000 indbyggere

Det er befolkningstallet på Færøerne, vi snakker om. I de gode økonomiske år i 1970’erne og 1980’erne oplevede Færøerne et boom i befolkningen, men det magiske tal – 50.000 – blev aldrig nået før en ødelæggende økonomisk krise satte ind i 1992. 

For 10 år siden nærmede befolkningen på Færøerne sig igen de halvt hundrede, men så satte finanskrisen en midlertidig stopper for væksten. 

Men nu skal det være. Sidst i februar eller først i marts 2017 bliver færing nummer 50.000 født, eller registrerer sig på folkeregistret som tilflytter. Det har den statistiske myndighed, Hagstovan, lovet. 

Dermed kan de færøske myndigheder sætte ’check’ for en målsætning, sum har stået øverst på den politiske ønskeliste i mange år.

På sit ministerkontor i en af de gamle historiske bygninger på Tinganes i Tórshavn sidder Henrik Old, socialdemokratisk minister med ansvar for transport- og arbejdsmarkedsspørgsmål m.m. og funderer over situationen. 

Det går den rigtige vej

- Udviklingen går den rigtige vej, ingen tvivl om det. Det er lykkedes at tiltrække højt kvalificerede færinger til at flytte hjem igen efter endt uddannelse udenlands, og det var blandt de absolut vigtigste målsætninger, som blev stukket ud i sin tid.

Henrik Old refererer til landsstyrets handlingsplan for tilflytning og folkevækst fra 2013.

Henrik Old, socialdemokratisk minister med ansvar for transport- og arbejdsmarkedsspørgsmål, her på Nordisk Råd. Foto: Magnus Fröderberg/Norden.org

Problemet dengang var, at selvom befolkningstallet viste en langsom, men dog konstant stigning, så var det absolut ikke gældende for aldersgruppen i den fødedygtige alder, hvor der var tilbagegang. 

Der blev slået akut alarm, og det resulterede bl.a. i denne handlingsplan med 37 konkrete anbefalinger. 

Et af problemerne med den færøske befolkningssammensætning er kønsforskellen. Der bor næsten 2.000 flere mænd end kvinder på Færøerne. De seneste år har der dog været en lille udjævning i tallene. I 2007 var der 2,0 prosent flere mænd, talt i alle aldersgrupper, nu er der 1,7 prosent.

Tunneler binder arbejdsmarkedet sammen

Foruden at være minister for arbejdsmarkedsspørgsmål, så har Henrik Old også ansvaret for samfærdsel og infrastruktur på Færøerne. Netop nu er hans fokus derfor i højere grad vendt mod den undersøiske tunnel mellem Tórshavn og Skálafjord på Eysturoy.

De norske boremaskiner, som skal stå for arbejdet er kørt i stilling for at bore de godt 11 kilometer, som skal afkorte køretiden mellem Klaksvík og Tórshavn med en halv time.

 - Med tunnelerne har vi samlet det færøske arbejdsmarked, så at der nu er 90 prosent af befolkningen, der kan komme på arbejde uafhængigt af færgeforbindelser. Med tunnelerne og de forbedrede muligheder for at rejse til og fra udlandet, har Færøerne taget nogle kæmpe skridt fremad, og det er også en af grundene til, at færinger og andre nu viser større interesse for at bosætte sig på Færøerne, mener Henrik Old.

Færøerne har i øjeblikket to undersøiske tunneler. Tunnelen mellem Streymoy og Vágar er 4,9 kilometer lang og blev taget i brug i 2002. Tunnelen mellem Eysturoy og Klaksvík på Borðoy er 6,2 kilometer lang og blev taget i brug i 2006. Tunnelen mellem Streymoy og Skálafjord på Eysturoy (illustrationen oven)  bliver 11,2 kilometer lang. Arbejdet er gået i gang og forventes færdigt i 2019-20. Tunnelen mellem Streymoy og Sandoy bliver 9,5 kilometer. Arbejdet forventes sat i gang i 2018 og afsluttes i 2023.

Omstillingsparat befolkning

Færøerne har gennem historien oplevet flere økonomiske kriser. Men et kendetegn for færinger er store omstillingsevner, når det kommer til arbejdsmarkedet. I perioder, hvor der har manglet fisk i færøske farvande, rejste færøske mænd til andre lande for at fiske.

Havnen i Tórshavn.

At arbejde væk fra hjemmet har altid været naturligt for en stor del av arbejdsstyrken.

Ved den seneste folketælling 11.11.2011 var der 461 personer med arbejdsplads uden for Færøerne (hovedsaglig i de nordiske lande), svarende til 1,2 prosent av arbejdsstyrken.

Henrik Old har sat sig som et mål at sætte disse omstillingsevner i system i fremtiden.

- Når man bor i et lille samfund, er det nødvendigt at vi kan omstille os til de skiftende behov på arbejdsmarkedet. Derfor har jeg et ønske at vi kan få indført en ordning med voksenuddannelse, så at vi hele tiden er i stand til at op- eller omkvalificere den arbejdende befolkning i takt med de behov, som måtte være og som måtte komme, siger Henrik Old.

Omstilling er ifølge Henrik Old ikke kun en udfordring for den eksisterende og i nogen grad ufaglærte del av arbejdsstyrken, den er også en udfordring til de unge, som flytter hjem med en højere uddannelse i bagagen.

Det er vigtigt, at kvinder med højere uddannelse også vælge at blive beboere i Færøerne.

- Mit ønske er, at det færøske samfund og arbejdsmarkedet skal være parat til at tage imod alle dem, som kommer til os og vil være med til at udvikle Færøerne til at tage imod fremtidens udfordringer.

- Dette er selvfølgelig gældende for både færinger, og for for andre, som ønsker at komme til os. Det kunne også være flygtninge, omend netop flygtningepolitikken er et område, som hører under dansk jurisdiktion, og vi derfor ikke har den store indflydelse, siger Henrik Old.

2,8 prosent af Færøernes befolkning har en anden rigsborgerskab end dansk. 169 kommer fra Island, 149 fra Filippinerne, 108 fra Thailand og 105 fra Norge. 36 har svensk rigsborgerskab og 16 har finsk. 87 forskellige nationaliteter bor på Færøerne.

De sidste år er der på Færøerne gjort en mere målrettet indsats for at integrere udlændinge til det færøske samfund. Primært ved at give dem introduktion i sprog og kultur. Klaksvík kommune indførte som den første kommune i 2015 en egentlig integrationspolitik med integrationsudvalg og integrationskoordinator.

Pensionsordning lader vente på sig

På Færøerne har skævvridningen i alderspyramiden været et focusområde i mange år. En pensionsreform har derfor i mange år været en politisk målsætning. Dog uden at nogen konkret plan at tage politisk stilling til, dog er kommet på bordet endnu.

 Spørgsmålet om pensionsalderen har derfor været kernespørgsmål i denne forbindelse.

 - Det kan godt være, at vi på et tidspunkt begynder at pille ved pensionsalderen. Det er indlysende, at udviklingen går den vej, at middelalderen vokser, og at borgerne i langt højere grad skal bidrage til bruttonationalproduktet, også efter at de er blevet 67 år.

- Jeg er dog ikke indstillet på at ændre pensionsalderen. Gennem et langt liv på havet, så ved jeg om og kender mange, som er fysisk nedslidte, når de når den pensionsalderen på 67 år og ikke er i stand til at fortsætte på arbejdsmarkedet.

- På den anden side, oplever jeg også mennesker, som uretfærdigt bliver ’smidt ud’ af de gode selskab, bare fordi de når et antal år, som ikke passer ind i systemet. Det er urimeligt. Vi bør finde en fleksibel løsning, som giver ældre mennesker mulighed for at bidrage til samfundsudviklingen hvis de ønsker det – på nedsat tid, for eksempel. I den henseende har vores systemer været alt for ufleksible, mener Henrik Old.

De seneste 10 år er antallet af personer over 67 år (pensionsalderen) på Færøerne øget fra 5.750 i 2007 til 7.235 i 2016. I 2007 var 11,9 prosent av befolkningen over 67 år. Nu er de 14,7 prosent.