Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i I fokus i I fokus 2016 i Digitalisering: Norden i spiss i Digital revolution på plejecenteret
Digital revolution på plejecenteret
tema

Digital revolution på plejecenteret

| Tekst: Marie Preisler, foto: Thomas Søndergaard

På Plejecenter Solbjerg har nye digitale løsninger givet medarbejderne mere tid sammen med beboerne, og det er kun første fase i en digital revolution. Om ti år er alle plejecenterets kontorer væk, forudser plejecenterets koordinator.

Tidligere tog det Jette Hejlskov lang tid hver dag på at få overblik over hvilke opgaver der var løst, og hvad der manglede at blive gjort på Plejecenter Solbjerg i Aarhus, Danmarks næststørste by. Siden i sommer er en stor del af den daglige planlægning og kommunikation foregået digitalt, og det frigiver meget tid, fortæller hun:

- At vi nu har en digital planlægnings- og kommunikationsplatform har virkelig givet bonus for både medarbejdere, beboere og pårørende, siger Jette Hejlskov.

Den nye digitale løsning – EG Sensum carePlan – skaber bedre overblik og styrker kommunikationen både mellem medarbejderne indbyder og med beboere og pårørende. Jette Hejlskov kan nu let planlægge og ændre vagter og flytte opgaver mellem medarbejderne.

- Jeg kan med det nye system bedre får enderne til at nå. Jeg kan hurtigt og nemt lave om på den plan, der var lagt om morgenen, hvis der sker noget akut i huset, eksempelvis at en beboer bliver syg.

EG Sensum carePlan betyder også bedre mulighed for at orientere sig for de 40 beboere og deres pårørende. De kan selv orientere sig om centerets madplaner og dagens aktiviteter via tablets, som beboerne har fået udleveret. Den mulighed er blandt andre 90-årige Tove Inge Jensen glad for:

Foto: Thomas Søndergaard

- Man stryger lige fingeren over her, og så kommer der madplan, aktiviteter og nyheder. Der er rigtig mange ting her, som man bliver glad for, hvis man kan finde ud af bruge det. Det er godt at følge med tiden, og det gør man jo, når man kommer med i det her, siger Inge Tove Jensen.

Beboere og pårørende kan også orientere sig via en stor digital informationstavle, der er placeret i administrationen ved indgangen til plejecenteret. Her fremgår det, hvem der er på arbejde, og hvilke aktiviteter der er i huset. Den digitale opslagstavle giver også Jette Hejlskov et nyttigt visuelt overblik over de mere end 40 medarbejdere og elever og de mange små og store opgaver, de er i gang med at løse for plejecenterets beboere.

Foto: Thomas Søndergaard

Mere nærvær med beboerne

Mange medarbejdere i den offentlige plejesektor oplever at bruge for meget tid på at føre patientjournaler og anden dokumentation, som kræver tid ved en computer og at det tager tid fra borgerne og kerneopgaven.  Det er også virkeligheden på Plejecenter Solbjerg, men svaret er digitalisering, forudser Jette Hejlskov:

- Vi bruger rigtig meget tid ved computeren på at ajourføre beboernes journaler. Den tid vil vi meget hellere bruge sammen med beboerne, og her er digitaliseringen en stor hjælp. Vores nye system åbner for, at vi kan tilgå journalen via en tablet, mens vi er sammen med borgeren, siger hun,

Foreløbig udnyttes den funktion dog kun delvist. Medarbejderne er stadig nødt til at gå til et kontor med en computer for at skrive i beboernes journaler, men det vil ændre sig. Jette Hejlskov gætter på, at der om ti år slet ikke er kontorer på plejecenteret.

- Om ti år bruger vi ikke tid ved computeren og kontorerne er nedlagt, fordi vi kan klare journalskrivningen digitalt via tablets, mens vi er ude hos borgerne og nærværende. Det har samtidig den fordel, at den enkelte borger ved, hvad vi skriver om dem i journalen.

Nemt at bruge

Mange af hendes kollegaer var ikke erfarne it-brugere, og nogle var derfor på forhånd usikre på, om de kunne lære at betjene det nye system, men den usikkerhed blev meget hurtigt afløst af begejstring, forklarer Jette Hejlskov.

- Det var vigtigt, at systemet ikke skulle være vanskeligt at lære at bruge, da mange medarbejdere ikke tilhører it-generationen. Systemet er meget intuitivt, og selv den største skeptiker elskede det fra dag ét.

Hun har heller ikke mødt betænkeligheder hos medarbejdere og tillidsrepræsentanter over, at systemet giver mulighed for at alle medarbejdere kan følge hinandens færden meget detaljeret. Systemet har en indbygget log, så man kan se, hvornår og hvor længe en given medarbejder har været hvor. Men ingen medarbejdere har givet udtryk for bekymring for overvågning, og da tillidsrepræsentanten fik det nye system demonstreret var reaktionen, at dét burde indføres alle steder, fortæller Jette Hejlskov.

 Flere varme hænder

 Hun er overbevist om at digitaliseringen vil give meget mere velfærd – både på Plejecenter Solbjerg og i den offentlige sektor generelt.

- Digitaliseringen er kommet for at blive, og vi har kun set starten endnu. Her er virkelig en vej til at frigive varme hænder til at levere endnu bedre pleje, siger hun.

arkivert under:
Ipad på værelset

Tove Jensen (tv) og Sosial- og sundhedsassistent Ditte Fischer på Solbjerg Plejehjem.

Om EG sensum Careplan

En modulær kommunikations-, struktur- og planlægningsplatform udviklet til at forbedre livet for borgerne, optimere personalets arbejdsgange og forbedre kommunikationen mellem borger, medarbejdere og pårørende.

Platformen består af:

  • En brugerflade med let forståelige moduler til borgeren

  • Et administrationssystem, mobil apps og overbliksskærme til personalet som bl.a. hjælper med at styre og skabe overblik over dagens opgaver

  • En mobil app til pårørende som giver dem mulighed for at få indsigt og deltage i hverdagen.
  • Strømlinet information via infoskærme og virtuelle receptionister.

Platformen er del af et kommende ældreomsorgssystem, som producenten EG udvikler til den kommunale plejesektor. Løsningen er aktuelt ved at rullet ud i test i en større privat plejekæde i Sverige.

h
This is themeComment