Aarhus Kommune er frontløber i introduktionen af velfærdsteknologi. For 67-årige Svend Erik Christensen betyder det, at han kan klare meget mere selv – herunder også toiletbesøg.
67-årige Svend Erik Christensen har adgang til en række former for velfærdsteknologi i sit hjem på Lokalcenter Sabro uden for Aarhus. Uden dem var han ikke nær så selvhjulpen, vurderer han selv:
- Jeg fik to hjerneblødninger for tre år siden og blev lam i højre side. I ni måneder lå jeg bare og stirrede op i loftet, men efter at jeg er flyttet hertil, er der virkelig kommet skred i min genoptræning, siger han.
Tidligere var Svend Erik Christensen afhængig af hjælp fra plejepersonalet for at komme på toilettet, men på Lokalcenter Sabro, hvor han har boet i to år, kan han klare toiletbesøg selv, fordi hans badeværelse har et særligt toilet med indbygget vaske- og tørrefunktion.
- Min lammelse betyder, at jeg ikke selv kan tørre mig, men det klarer toilettet for mig. Jeg bliver skyllet bagi og lufttørret bagefter, og jeg styrer selv vandtemperatur og hele forløbet via en fjernbetjening. Det er utrolig rart at være fri for at skulle have hjælp til noget så personligt og intimt, siger han.
Svend Erik Christensen klør på med genoptræning og oplever at gøre store fremskridt, men indtil videre er han afhængig af sin rullestol, når han skal rundt i sin bolig, der derfor er udstyret med fjernbetjening til døre og vinduer og gardiner. Han glæder sig over, at regeringen og kommunerne vil satse mere på velfærdsteknologier i fremtiden.
- Jeg var aldrig nået så langt i min genoptræning uden de teknologiske hjælpemidler til rådighed, og jeg føler mig mere selvstændig – det er næsten som at bo i mit eget hus igen. Så mere velfærdsteknologi er en god udvikling. Alle der har behovet, bør have adgang til de hjælpemidler, jeg har, siger han.
Svend Erik Christensen.
Aarhus er Danmarks næststørste kommune og frontløber i forhold til at introducere velfærdsteknologi. Mere end 500 plejeboliger i Aarhus Kommune er indrettet med diverse velfærdsteknologier. Robotstøvsugere bliver brugt i større eller mindre omfang, og toiletter med skylle- og tørrefunktion er også installeret i mange plejeboliger. Og både medarbejdere og borgere er overvejende tilfredse, konstaterer kommunen i en ny vejledning om valg af velfærdsteknologi i plejeboliger.
Dette billede bekræfter Britt Madsen, social- og sundhedsassistent og velfærdsteknologisk nøgleperson på Lokalcenter Rosenvang. Centeret har 42 plejeboliger og blev for to år siden renoveret og fyldt med diverse former for velfærdsteknologi: vasketoiletter, robotstøvsugere, lifte til løft, automatisk vindues- og døråbning, lysstyring på badeværelser og hæve- sænkeborde i køkken og baderum.
- Vasketoiletterne og lifte i loftet er et stort fremskridt, fordi vi medarbejdere undgår tunge løft. Toilettet har en hæve-sænkefunktion, så borgeren selv kan komme op at stå efter toiletbesøg. Vi sparer også tid, og det er fagligt tilfredsstillende at hjælpe borgere til at klare ting selv, siger Britt Madsen.
Hovedparten af beboerne på centret er dog for dårlige til selv at gå på toilettet, og personalet har ikke opgjort, hvor meget tid toiletterne sparer. Men erfaringerne viser, at vasketoiletterne er med til at forebygge forstoppelse og urinvejsinfektioner – sygdomme der gør beboerne meget dårlige og koster meget tid for personalet.
At lave nye arbejdsgange og introducere nye teknologier møder naturlig modstand i personalegruppen, vurderer Britt Madsen. Derfor er det vigtigt at have en nøgleperson, der kan forklare teknologierne grundigt, så personalet forstår og føler sig trygge ved at bruge dem:
- Det er naturligt som medarbejder at være lidt skeptisk over for noget nyt, og vi havde på forhånd hørt om andre kommuner, hvor nye vasketoiletter og robotstøvsugere (på gulvet på billedet) ikke blev brugt eller fik kritik for at virke dårligt. Derfor får alt personale hos os uddannelse i at betjene teknologierne og har selv prøvet vasketoilettet og at hænge i en lift.
Hun pointerer, at det også er af stor betydning, at ledelsen bakker op, da det har økonomiske omkostninger at undervise personalet og at have en teknologisk nøgleperson som hende selv. Hvis ledelsen engagerer sig i teknologierne, motiverer det personalet.