Fra journalist til spindoktor og retur

Både virksomheder og politikere ansætter i stigende grad journalister som kommunikationsrådgivere, og for mange journalister bliver det et karriereskift for livet: Dele af mediebranchen har principiel modstand mod at ansætte en journalist, der har været spindoktor eller kommunikationsdirektør i en privat virksomhed. Men der er undtagelser: nogle eks-spindoktorer vender tilbage til mediefaget og vurderer selv, at det kvalificerer journalistikken, at journalister har prøvet at være med bag de lukkede døre til politiske forhandlinger og i centraladministrationen.

Det mener Jakob Høyer, uddannet journalist og spindoktor i 2001-2003 for den daværende konservative kulturminister Brian Mikkelsen. Umiddelbart efter spindoktorjobbet blev han kulturredaktør på dagbladet Berlingske Tidende og derefter chefredaktør for dagbladet metroXpress.

- Jeg kom tilbage til medieverdenen med en dyb og værdifuld indsigt i, hvordan centraladministrationen fungerer og med et nyt og mere nuanceret syn på medierne. Fra den anden side af bordet så jeg, hvor mange nuancer der går tabt i mediernes dækning af en sag, fordi det går så ufatteligt hurtigt.

Jakob Høyer finder det frelst og forældet at tale om ”objektiv journalistik”. Medier har også fordomme, nogle flere end andre, er hans erfaring.

Spindoktorer nyt fænomen

Da han i 2001 blev spindoktor var det nyt, at danske ministre ansatte knyttede prominente nyhedsjournalister fra de toneangivende nyhedsmedier til sig som personlige rådgivere, og reaktionerne var voldsomme. Jakob Høyer kom fra et job som kulturredaktør på Jyllands-Posten og husker, at han da han meddelte, at han havde fået nyt job som spindoktor, skulle han straks rydde sit skrivebord på avisen og forlade bygningen.

- Jeg blev bedt om at gå øjeblikkeligt. Det blev dengang virkelig betragtet som ufint og var noget, man dengang i medieverdenen rynkede på næsten af.

Han vurderer, at modviljen er mindre i dag men oplever stadig chefredaktører erklære, at de aldrig vil ansætte en journalist, der har haft job som spindoktor eller kommunikationsdirektør i erhvervslivet.

- Den modstand er blevet mindre, men den er der stadig, og den er sørgelig, for medierne går glip af en indsigt i politik, de ellers ikke ville få.

Jakob Høyer fandt ikke selv som problematisk, at han blev kulturredaktør umiddelbart efter at have rådgivet den daværende konservative kulturminister.

- Da jeg kom tilbage til journalistikken, var der helt sikkert nogen, som tvivlede på, at jeg kunne bedrive kritisk journalistik, men jeg var aldrig medlem af De Konservative, og som kulturredaktør var jeg med til at lave meget kritisk kulturjournalistik – blandt andet fordi jeg kendte området så godt.

Han understreger, at der altid er en risiko for, at journalisten kommer for tæt på sine kilder, men den risiko er ikke større for eks-spindoktorer end for andre journalister.

- En erhvervsjournalist kan også komme for tæt på en virksomhed og en sportsjournalist på en sportsstjerne. Det er altid en forpligtelse for journalister og mediehuse at holde øje med og reagere på.

Karensperiode kan være nødvendig

Den risiko kan i nogle tilfælde gøre det relevant med en karens-periode for journalister, der har været spindoktorer. Det mener en anden tidligere spindoktor, der nu er tilbage i mediebranchen, Ulla Østergaard.

Hun er – ligesom Jacob Høyer – uddannet journalist og var politisk reporter og redaktør på avisen Jyllands-Posten, da hun i 2001 blev spindoktor for tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre), der dengang var indenrigs- og sundhedsminister. Efter spindoktorjobbet blev Ulla Østergaard redaktør på tv-stationen TV2 News.

- Uanset jobtype har en medarbejder en loyalitet over for sin tidligere arbejdsgiver og sidder inde med en masse fortrolig viden, som det ville være uetisk at bringe videre som journalist. Derfor ville jeg have pålagt mig selv en karensperiode, hvis jeg var blevet politisk reporter igen. Selv blev jeg ikke politisk reporter bagefter men valgte et redaktørjob, siger hun.

I jobbet som redaktør har hendes spindoktorfortid dog ved flere lejligheder været omdiskuteret, blandt andet da hun i 2010 stod for TV2 News valgdækning.  

Hun har – ligesom Jacob Høyer – aldrig været partipolitisk aktiv, og vurderer selv, at hun kunne have arbejdet for de fleste politiske partier. Og at spindoktorjobbets adgang til ”maskinrummet” i et politisk parti og i centraladministrationen kan gavne journalistikken.

- Den kan give både bedre og mere kritisk journalistik. Jeg er eksempelvis mere opmærksom på, hvor hårdt der er belæg for at vinkle en historie og at give embedsmænd en fair chance for at redegøre for fakta.

Objektivitet er en illusion værd at stræbe efter 

Samme vurdering har Amalie Kestler, der har været pressechef for Københavns socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen. Før og efter det job var hun politisk redaktør i mediebranchen:

- Det er naturligt, at der er debat om, hvorvidt man kan gå frem og tilbage mellem journalistik og kommunikation. Det må altid være en konkret vurdering, som lægges til grund. Jeg mener, at jeg blev en bedre journalist af at få erfaring fra Københavns Rådhus.

Ét er at skrive om politiske processer, baseret på kilder, som kan fortælle, hvordan det er. Noget andet er selv at opleve det tæt på. Det betyder, at man som journalist senere kan sætte den viden i spil og finde andre historier, end mange andre vil kunne. Men klart, at der er jobskifter, som skal overvejes grundigt ud fra et etisk journalistisk perspektiv. Og det kan også være, at der er emner, man ikke kan eller skal skrive om i en periode bagefter.

Hun vurderer, at ideen om objektiv journalistik er farlig for journalistikken.

- Objektivitet er en illusion, men selvfølgelig skal man altid tilstræbe at være objektiv, når man arbejder med nyhedsjournalistik. Det er dog virkelig afgørende altid at være bevidst om, hvordan og hvorfor man som videreformidler af nyheder bliver brugt og lader sig bruge af politikere eller andre interessenter. Via den erkendelse får man bedst balance i sin rapportering. Det værste er journalister, som tror, de er objektive, men som i virkeligheden går nogens ærinde uden at vide det.

Amalie Kestler har været politisk reporter i en årrække og betragter politisk journalistik som ”en alvorlig sag”.

- Man har som politisk reporter meget stor indflydelse, og jeg mener, at det er uhyggelig vigtigt at bruge den magt med omhu. Man skal hele tiden tænke over de sammenhænge, man indgår i, når man skriver. Det er faktisk svært, og det skal være svært. Ingen er perfekte. Men målet skal altid efter min opfattelse være at være saglig og kritisk over for alle og beskrive sagerne så korrekt som muligt. Hvilket igen næsten er umuligt, fordi alting afhænger af øjnene, der ser.

Amalie Kestler har i dag forladt den klassiske nyhedsjournalistik og er redaktør for lederkollegiet på dagbladet Politiken, hvor hun skriver ledere og klummer med holdninger. Men hun tror stadig på den tilstræbt objektive journalistik, når det kommer til nyhedsjournalistik.

- Jeg har forladt news-genren til fordel for views, hvor varebetegnelsen er tydelig, fordi afsenderen er tydelig; en journalist eller et medie. Folk kan tage stilling til det, man skriver og til afsenderen – og være enig eller uenig. Jeg foregøgler ikke mig selv eller læseren at være objektiv, selvom jeg selvfølgelig stadig forsøger at være saglig efter mine egne og avisens begreber. Det er noget andet end i nyhedsjournalistikken, hvor tilstræbt objektivitet er et naturligt og rigtigt mål.

Chefredaktøren tror på sund fornuft 

Dagbladet Information, hvor Amalie Kestler, blev politisk redaktør efter sin spindoktortid, har ikke noget regelsæt imod at ansætte en journalist, der har en fortid som spindoktorer, forklarer og Informations chefredaktør, Christian Jensen:

- Vi har ingen principiel modstand mod den type ansættelser og har på Information haft en enkelt tidligere politisk rådgiver ansat. Det vigtigste for os er at bevare vores integritet og troværdighed, og derfor ville vi aldrig ansætte en journalist til at beskæftige sig med de samme stofområder, som vedkommende har varetaget som spindoktor, for det kunne skabe loyalitetskonflikter.

Loyalitetskonflikter opstod ikke, da avisen gjorde Amalie Kestler til politisk redaktør efter at hun havde været spindoktor for borgmesteren i Københavns Kommune, mener chefredaktøren:

- Som nicheavis beskæftiger vi os ikke særskilt med at skrive om Københavns Kommune, og jeg har ikke oplevet problemer i den sammenhæng, siger Christian Jensen.

Han vurderer, at det er for ”helligt” at have principper imod at ansætte spindoktorer. Brug i stedet sund fornuft, lyder hans råd:

- Se den enkelte journalist i øjnene og vurdér, om vedkommende har troværdighed og selv vil sige til, hvis han eller hun kommer i en habilitetskonflikt i en sag. Det kan ske for os alle men i så fald skal den pågældende tages af dækningen af en given sag.