Danmark skærper igen kursen over for social dumping

Der er fortsat store problemer med social dumping på arbejdspladser i Danmark, og derfor strammer den danske regering igen kontrollen med udenlandske virksomheder.

Arbejdstilsynet kan fra 1. juli 2013 give hurtige bøde til udenlandske virksomheder, hvis de arbejder i Danmark uden at være registreret korrekt. Samtidig får myndighederne bedre mulighed for at tjekke, om udenlandske virksomheder betaler skat i Danmark. Og offentlige selskaber skal bruge flere arbejdsklausuler i offentlige bygge- og anlægsopgaver, så udenlandske medarbejdere ikke får ringere løn og vilkår.

De nye indsatser vil være med til at forebygge social dumping, vurderer Søren Kaj Andersen, arbejdsmarkedsforsker og leder af forskningscenteret FAOS, der forsker i social dumping.

- Der er ingen tvivl om, at stramningerne er med til at begrænse den sociale dumping. Bøder, øget kontrol og ansættelsesklausuler er gode værktøjer, der vil have effekt. Især i kombination med de såkaldte 48-timersmøder, siger han.

48-timersmøder blev indført i 2010 som del af overenskomsten på byggeområdet. Når en dansk overenskomst ikke bliver fulgt, kan fagforeningen indkalde arbejdsgiveren til møde inden for 48 timer. Det forebygger en del konflikter og presser nogle udenlandske virksomheder til at underskrive overenskomsten.

Fælles kontrolaktioner 

De nye stramninger indgår i et netop fremlagt lovforslag fra den socialdemokratisk ledede danske regering, der har gjort det til en mærkesag at modarbejde social dumping. Reglerne er allerede strammet en gang, og regeringen og støttepartiet Enhedslisten aftalte i 2012 at bruge 100 mio. kr. til initiativer imod social dumping frem til 2016.

Allerede i regeringsprogrammet varslede regeringspartierne en målrettet indsats mod social dumping, og kort efter sin tiltræden lancerede regeringen sit første udspil, der sikrede hurtigere og mere effektiv kontrol med, om udenlandske virksomheder overholder danske regler. Politi, skattemyndigheder og Arbejdstilsynet fik ekstra ressourcer til at udføre fælles kontrolaktioner over for udenlandske virksomheder i byggebranchen, i hotel- og restaurationsbranchen, på rengøringsområdet og i andre sektorer, hvor social dumping forekommer.

Ved kontrolaktionerne sker følgende:

- Arbejdstilsynet kontrollerer, at arbejdsmiljøforholdene er i orden, og om virksomheden overholder sin anmeldelsespligt til det såkaldte RUT-register - Registeret for Udenlandske Tjenesteydere i Danmark. Siden 2008 har udenlandske virksomheder, der leverer tjenesteydelser og udstationerer medarbejdere i Danmark, haft pligt til at anmelde en række oplysninger til RUT.

- Skattemyndighederne tjekker, om virksomheden har orden i moms- og skatteforhold.

-  Politiet kontrollerer, om virksomhedens udenlandske medarbejdere har gyldige arbejds- og opholdstilladelser. 

Nye stramninger nødvendige

De nye, fælles kontrolbesøg på arbejdspladserne har vist, at udenlandske virksomheder laver mange lovbrud: der sker brud på arbejdsmiljø- og skatteregler, der er fejl i virksomhedernes anmeldelser til RUT-registeret, og en del udenlandske medarbejdere arbejder i Danmark uden gyldig arbejds- og opholdstilladelse.

Derfor er fortsatte kontroller nødvendige, mener beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S):

- I kampen mod social dumping er der brug for, at vi kommer hele vejen rundt. Det handler om at se på arbejdsmiljø, og om firmaerne er registreret korrekt. Men det handler også om at undersøge, om der bliver snydt med for eksempel moms- og skat. Derfor er der brug for samarbejde på tværs af forskellige myndigheder, har ministeren udtalt.

Hurtigere bøder

Det nye lovforslag, som ventes vedtaget før sommerferien, strammer kontrollen med udenlandske virksomheder yderligere. Allerede i dag skal udenlandske virksomheder, der leverer tjenesteydelser i ‎Danmark, anmelde en række oplysninger til RUT-registeret. Sker det ikke, kan politiet rejse sag med krav om bødestraf. Men det er en langsommelig proces, og ofte har virksomheden forladt Danmark igen, før bødekravet er nået igennem retssystemet og bøden udstedt.

Derfor får Arbejdstilsynet ret til at udstede en bøde straks og uden retsafgørelse – en såkaldt administrativ bøde. Det har længe været et ønske fra arbejdsmarkedets parter. De hilser administrative bøder velkommen som et vigtigt element i kampen mod social dumping.

Skattemyndighederne får også yderligere midler til at kontrollere skatteforhold for udenlandske virksomheder, der kun kortvarigt er i Danmark. Nogle udenlandske virksomheder er hverken korrekt registreret i Danmark eller i hjemlandet og søger bevidst at omgå reglerne for at undlade at betale moms, skat og sociale bidrag.

Øget brug af arbejdsklausuler

Samtidig strammer regeringen op på kravene til offentlige udbud for at sikre, at det offentlige ikke bidrager til social dumping. Metroselskabet, der bygger Københavns metro, har været under hård kritik for at bruge underleverandører med udenlandske medarbejder til meget lave lønninger. Den slags vil regeringen forebygge med arbejdsklausuler i udbudskontrakter, så det firma, som vinder en opgave, bliver forpligtet til at give sine ansatte løn- og arbejdsvilkår svarende til de kollektive overenskomster.

Der er allerede i dag krav om arbejdsklausuler, når kontrakter på rent statslige bygge- og anlægsopgaver har en værdi af mere end 37,5 millioner danske kroner, og et cirkulære opfordrer regioner og kommuner til at gøre det samme. Til sommer bortfalder beløbsgrænsen. Arbejdsklausuler skal derefter bruges af alle rent statslige myndigheder, der ikke er i konkurrence, fx A/S Storebælt, Femern A/S, Energinet.dk, Metroselskabet I/S, DSB og Banedanmark. 

Flere indgreb men social dumping består

Indsatsen mod social dumping stopper ikke her. Regeringen vil undersøge, om kontrollen arbejdsklausuler kan skærpes, og regeringen vil også forsøge at indgå en politisk forpligtende aftale med kommunerne om, at de også øger brug af arbejdsklausuler.

Regeringen har også nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på, om personer, der arbejder på byggepladser, kan påbydes et ID-kort – sådan som det praktiseres i Norge. Der er også igangsat en undersøgelse af, om arbejdsmarkedets parter kan få adgang til et nyt EU-informationssystem, der sammenkobler landenes selskabsregistre. Via systemet vil fagbevægelsen lettere kunne kontrollere, hvor en udenlandsk virksomhed reelt er etableret.

Søren Kaj Andersen advarer dog mod at tro, at social dumping kan fjernes helt.

- Social dumping vil være en udfordring og et aktuelt tema mange år frem. Det er fundamentalt attraktivt for borgere i en række af vores nabolande at komme hertil og arbejde og for arbejdsgivere her at få udført arbejdet af billigere udenlandsk arbejdskraft, så hvert et smuthul vil blive udnyttet, siger Søren Kaj Andersen.

Danmark og Sverige mest udsat

Han vurderer, at Danmark og Sverige er særligt sårbare over for social dumping, fordi det er EU-lande uden en lovfæstet mindsteløn eller tilsvarende form for beskyttelse. Dermed er social dumping ikke ulovlig, og det gør den ekstra svær at bekæmpe.

FAOS har i en stribe rapporter undersøgt brugen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark og social dumping, og undersøgelserne levner ikke tvivl om, at social dumping forekommer i mange brancher. Men der er ikke en klar definition på social dumping, og det er uvist, om omfanget er stigende. De fleste udenlandske medarbejdere i Danmark arbejder på samme vilkår og til en løn, der ikke er markant lavere end den, danskere får, fastslår Søren Kaj Andersen.

Nye ansættelsesformer

Social dumping har eksisteret altid. Det nye er, at den lavtlønnede arbejdskraft i dag kommer til Danmark fra lande, der ligger længere væk. Det var tidligere især fra polakker, tyskere og baltere, der kørte eller tog færgen hertil for at arbejde som bærplukkere og i byggeriet. I dag er billige flybilletter medvirkende til, at også borgere fra de østligste egne af EU relativt nemt kan tage hertil for at arbejde.

Ny er også måden, den lavtlønnede udenlandske arbejdskraft er ansat. Tidligere arbejdede udenlandske medarbejdere for danske arbejdsgivere. I dag arbejder et stigende antal udenlandske medarbejdere som udstationerede fra et udenlandsk firma, som vikarer eller som enkeltmandsvirksomheder. Disse ansættelseskonstruktioner kan indebære social dumping, men gør det ikke altid, understreger Søren Kaj Andersen.