Mediestorm over Danmark

Danske dagblade er i krise, og krisen kan blive endnu dybere, når et flertal af partier i Folketinget om kort tid indgår politisk aftale om den fremtidige statsstøtte til medierne.

Danske dagblade har hidtil modtaget 400 millioner kroner om året fra staten i mediestøtte, men regeringen har indkaldt til forhandlinger om en ny politisk aftale om mediestøtten og har på forhånd meldt ud, at den anser det for uholdbart at blive ved med at støtte avisbude og tryksværte. I stedet vil regeringen støtte redaktionelt indhold og digital nyhedsformidling.

Den bebudede ændring af mediestøtten vil flytte støtte kroner fra dagbladene til webmedier. Det er endnu en pind til den trykte dagspresses ligkiste, og en døende dagbladsbranche er et demokratisk problem, idet dagbladene er hovedleverandør af nyheder, lyder det advarende fra dagbladene og medieeksperter.

Blandt de bekymrede medieeksperter er Lasse Jensen, grand old man i dansk journalistik og redaktør og studievært på DR P1-radiomagasinet Mennesker og Medier på , der skaber kritisk debat om nye og traditionelle medier:

- Dagbladene bløder. Sådan er det overalt, men Danmark er det land i Norden, hvor mediekrisen hidtil har været hårdest. Danske dagblade har været igennem de største fyrings- og nedskæringsrunder. Alt fedt er for længst skåret bort, og mange dagblade befinder sig på grænsen af, hvad de kan tåle økonomisk. At få mindre i mediestøtten vil være meget kritisk for en række af dem, siger han.

Støt mangfoldighed

Et af de danske dagblade, der aktuelt modtager mest i mediestøtte er Dagbladet Information, der startede som illegalt nyhedsbureau under Anden Verdenskrig. Avisen er ikke del af en stor mediekoncern. Den er ejet af et aktieselskab med småaktionerer, der ikke får udbetalt udbytte. Foruden mediestøtten modtager Dagbladet Information også en særlig statslig mangfoldighedsstøtte, der kun gives til ganske få mindre landsdækkende dagblade, der ellers ikke ville kunne klare sig.

Informations direktør, Mette Davidsen-Nielsen, mener, at mediestøtten bør bruges til at sikre fortsat produktion af de typer af journalistik, som er en mangelvare i mediebilledet, fordi de er ressourcekrævende at producere. Det er netop den type journalistik, dagbladet Information laver, påpeger Mette Davidsen-Nielsen:

- 90 procent af vores indhold er egenproduceret og unikt journalistisk indhold om samfundsforhold, politik og kultur. Vi yder et væsentligt bidrag til mediemæssig mangfoldighed. Derfor får vi forhøjet mediestøtte. Uden den kunne vores økonomi ikke hænge sammen, siger hun.

Mette Davidsen-Nielsen vurderer, at Dagbladet Information er kommet langt i en nødvendig forvandling fra alene at være papiravis til at blive en moderne, flermedial medievirksomhed med både dagblad, forlag, grafisk produktionsselskab, onlinetjeneste, magasinudgivelse og læserinddragende debatfora.

Men ingen – heller ikke Information – har løst den gordiske knude: at få læserne til at betale for journalistik på nettet.

- Det grundlæggende problem i hele den vestlige verden er at opfinde en måde at få netbrugere til at betale for unikt indhold, siger hun.

Gratis netnyheder

Det er en global tendens, at nyhederne flytter over på nettet, og en stor majoritet af læserne er ikke parate til at betale for nyheder på nettet. 71 procent af læserne af Dagbladet Politiken svarer således klart nej på spørgsmålet "vil du betale for nyheder på nettet?" Og når læserne forsvinder, går annoncørerne med.

Lasse Jensen vurderer, at de danske dagblade har sovet i timen, mens de store mediehuse i Sverige og Norge, Bonnier og Schibsted, har været hurtigere til at tilpasse sig.

- Det gik jo meget godt for mange danske dagblade, så de kom meget sent i gang med at ændre forretningsmodellen i mere digital retning, og de har selv vænnet læserne til, at de kan få nyheder på nettet uden at betale, siger han.

Samtidig lægger især yngre mennesker i stigende grad deres medieforbrug på sociale medier som Facebook og Google, der ikke selv producerer nyheder.

Lasse Jensen forudser, at dagbladenes deroute vil fortsætte, og at kvalitetsjournalistikken derfor får ringere kår de kommende år. Det er et problem for demokratiet, mener han:

- Der er al mulig grund til at være bekymret på demokratiets vegne. Dagbladene leverer syv ud af ti nyheder og er dermed helt afgørende for den journalistiske fødekæde, men dagbladenes ressourcer er helt i bund, og får dårligere forudsætninger til at udøve den kritiske journalistik, som et demokrati har brug for, siger Lasse Jensen.

Mængden af nyheder eksploderer, men der bliver gravet færre journalistiske scoop frem, og læserne husker dem dårligere end tidligere. Det er foreløbige resultater fra en ny undersøgelse af danske medier, udført af Anker Brink Lund, medieprofessor ved CBS. Han konstaterer, at mængden af nyheder er mere end fordoblet på under ti år, men over tre fjerdedele af nyhederne er ”gentagelser, ran og lån” – altså ikke unikke nyheder. Og når journalisterne skal lave dobbelt så mange historier som tidligere og nye versioner af andre mediers historier, er der mindre tid til at grave egne nyheder frem. Af den originale journalistik kommer 71 procent fra dagbladene, viser undersøgelsen.

Minister vil støtte netmedier

Det er næppe nok til at overbevise kulturminister Uffe Elbæk (Det radikale Venstre) om, at dagbladene skal blive ved med at modtage samtlige de 400 millioner danske kroner, som mediestøtten hidtil har udgjort. Regeringen og kulturministeren vil give digitale medier andel af millionerne, og det ser samtidig ud til at flere medier skal deles om lidt færre penge. Regeringen har aftalt at afkræve medierne 40 millioner kroner mere end hidtil i såkaldte lønsumsafgift - en erhvervspolitisk afgift til dagblade og andre virksomheder, til gengæld for at de er undtaget for at betale moms.

”Nogle aviser vil klare sig og blomstre. Andre vil måske bukke under og forsvinde. Og nye navne vil formidle nyheder på måder, vi endnu ikke kan forestille os,” skrev kulturministeren i en kronik forud for forhandlingerne. Han anerkender, at dagbladene har en afgørende rolle for det danske mediekredsløb ved at ”tage det første vigtige spadestik i nyhedsdagen” og leverer mindst 2/3 af de nyheder, der fylder radio og fjernsyn. Men han finder det uholdbart at støtte distribution af papiraviser.

Fare for nicheformidling

Støtten skal gå til produktion af redaktionelt indhold, mener Uffe Elbæk. Det var også anbefalingen fra et udvalg, som den tidligere regering nedsatte og gav som opgave at gentænke mediestøtten ud fra et digitalt perspektiv. Udvalget anbefalede at gøre demokratistøtte til fremtidens offentlige mediestøtte.

Men hvor udvalget ville støtte demokratiet ved at give de store spillere på avismarkedet stort set samme mediestøtte som hidtil, tror ministeren at demokratiet støttes bedre ved at gøre det nemmere for små netmedier at komme til.

Ministeren fremhæver nye amerikanske medier som Huffington Post, Politico og Daily Beast, der er opstået ud af ingenting og er blevet vigtige nationale spillere på kort tid, fordi produktionen og spredningen af nyheder via internettet er så nem og relativt billig.

Lasse Jensen giver ikke ministerens scenarium mange chancer:

- Vi er fem millioner danskere, der er 313 millioner amerikanere og et endnu større sprogområde. Der er ingen tegn på, at Danmark kan få et nationalt webbaseret nyhedsmedie som Huffington Post. At støtte små netmedier skaber smal nicheformidling. Det yder ikke samme væsentlige bidrag til samfundsdebatten som dagbladene, siger Lasse Jensen.

Ud over direkte mediestøtte er danske medier også begunstiget på andre måder. Danske medier er momsfri, og public service tv og radio modtager årligt et milliardbeløb i medielicens, som staten opkræver af alle tv-seere og radiolyttere. Folketinget har netop indgået et bredt forlig om den kommende fordeling af medielicensmidlerne. DR og TV 2-regionerne får 140 millioner kroner ekstra, og dansk film får over 100 millioner i den kommende periode.