Stor forskel på handicapforskning i Norden

Der forskes betydeligt mindre i de sociale konsekvenser af at være handicappet i Danmark end i Norge og Sverige. Der mangler derfor overblik over, hvor indsatsen gavner mest. Det fastslår en ny rapport, der sammenligner den sociale handicapforskning i Skandinavien og Storbritannien.

Rapporten ”Aktuel skandinavisk og britisk handicapforskning. En kortlægning af miljøer.” er udarbejdet af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i Danmark på opdrag fra det danske Socialministerium, der har ønsket at få sat fingeren på, hvor den danske forskning på området bør styrkes.
Seniorforsker Steen Bengtsson fra teamet bag rapporten er ikke i tvivl om, at dansk forskning er bagud, og at det er et stort problem:

- Der bruges store summer på handicapområdet. Men den sporadiske danske handicapforskning betyder, at der mangler viden om, hvordan pengene bruges bedst. Vores kortlægning viser, at der er langt større bredde og dybde i handicapforskningen i Norge og i Sverige, siger han.

Færre miljøer og forskere

Forskere fra SFI har lavet en oversigt over ikke-medicinsk handicapforskning i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien. I Danmark fandt de kun tre egentlige forskningsmiljøer om de sociale aspekter af at leve som handicappet, og disse miljøer i Danmark er så forskellige, at de ikke har nogen videre indbyrdes kontakt. I Norge er der mindst syv, i Sverige otte og i Storbritannien mindst 10 miljøer.

Der er ifølge rapporten 64 forskere og 19 ph.d.-studerende i Danmark, 51 forskere og 29 ph.d.-studerende i Norge, 124 forskere og 77 ph.d.-studerende i Sverige, 153 forskere og 204 ph.d.-studerende i Storbritannien. Og så er listen over miljøer uden for Danmark endda ikke udtømmende. Der er formentlig endnu flere.

I Norge og Sverige kommer forskningen også ud til offentligheden på en helt anden måde end i Danmark. Der er meget få lejligheder til at høre om ny dansk handicapforskning, den vigtigste er det danske netværk NNDR.dk’s konferencedag hvert andet år, som samler omkring 80 deltagere fra hele landet. På den anden side af Øresund kan netværket HAREC hvert år samle 200 deltagere bare fra Skåne til en tilsvarende endagskonference, hvor der især præsenteres ny lokal handicapforskning.

Flere penge på vej

At norsk og svensk forskning er så meget længere fremme tilskriver Steen Bengtsson, at det offentlig i Norge og Sverige de seneste tre årtier har engageret sig og investeret kraftigt i at opbygge en handicapforskning og skabe forbindelse til praksis. Der har været meget store forskningsrådssatsninger på området i Sverige i 1980erne og i Norge i 1990erne og i dag. Danmark droppede derimod de store investeringer i starten af 1980erne.
Seniorforskeren er overbevist om, at den danske handicapforskning vil blive oprustet de kommende år:

- Den sociale indsats vil i fremtiden i endnu højere grad blive baseret på forskningsresultater, og dermed bliver handicapforskningen relevant på en ny måde, og der vil ikke være nogen vej udenom at afsætte flere midler til forskning, siger han.

Forskerne foreslår også at etablere et nyt dansk videnskabeligt tidsskrift om handicapforskning, som kan være med til at samle forskningsmiljøerne.

Social handicapforskning er blevet et vigtigt område med FN’s konvention om rettigheder til mennesker med handicap. Konventionen har fokus på at sikre mennesker med handicap deltagelse i samfundslivet på linje med andre mennesker. Det kræver viden om, hvordan de forskellige hjælpeforanstaltninger virker – om styrker eller mindsker deltagelsen.