Onlinekultur ændrer spillereglerne på arbejdspladsen

Hvornår er det arbejde at sende en mail og at skrive et indlæg på Facebook? Det får medarbejdere og ledere stadig sværere ved at svare på i takt med, at arbejde og privatliv flyder sammen. Heller ikke fagbevægelsen har enkle svar men efterlyser tydelig ledelse og klare aftaler på arbejdspladsen.

Marianne Boje Andersen er udviklingskonsulent i Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) og ekspert i psykisk arbejdsmiljø. Når hun holder oplæg for ingeniører om risikoen ved det grænseløse arbejdsliv, styrter alle kursusdeltagere i pausen ud for at tjekke tjekke mobilbeskeder og mails.

- Vores medlemmer er teknologifreaks. De har den nyeste model i smartphone og applikationer, der gør dem online med jobbet og hele verden hele tiden. Samtidig gør de tekniske vidundere det endnu sværere at hive det mentale stik ud og være nærværende og afslappet og nærværende i fritiden med familien. Det er et enormt dilemma, siger hun.

Højtuddannede akademikere er også vilde med fleksibel arbejdstid og nem opkobling til jobbet, men oplever ligeledes, at prisen er høj. Djøf er fagforening for blandt andre jurister og økonomer, og ni ud af ti djøf-medlemmer har opkobling til jobbet hjemmefra. Fagforeningens seneste store undersøgelse af medlemmernes balance mellem fritid og job viser, at hver tredje oplever, at grænserne mellem arbejde og privatliv flyder sammen på grund af udbredt selvledelse og muligheden for at arbejde hjemme om aftenen, i weekenderne og i ferierne ved hjælp af hjemmeopkoblinger og mobil.

Ingen entydige råd

Næsten tre ud af fire svarer, at de arbejder mere hjemme end ellers på grund af opkobling og mobil. To ud af tre vurderer, at det giver bedre balance. Men andelen, der er generet af de flydende grænser, er stigende, og manglende balance mellem arbejde og privatliv – kampen for at nå det hele – er stressfaktor nummer et.

- Der er en stor dobbelthed i det her. Medlemmerne oplever det som en kæmpe fordel at have frihed til at gå tidligt og klare nogle opgaver om aftenen, når børnene sover. Men flere end tidligere er opmærksomme på, at medaljen har en bagside, siger Lisbeth Kjersgård, chefkonsulent i politisk afdeling i Djøf.

Nyere stressforskning viser, at det er de samme faktorer, der stresser og begejstrer videnarbejdere. Både Djøf og IDA vurderer, at det derfor er svært at give medlemmer entydige råd om, hvad de skal gøre for at undgå stress. Forbundene opfordrer arbejdspladserne til at tage arbejdskulturen op til debat.

- At slukke arbejdsmobilen derhjemme er et godt råd, men ingen vil overholde det, hvis kulturen tilsiger noget andet. Derfor er hver enkelt afdeling nødt til at diskutere, hvad de vil leve med, og hvad der skaber stress, siger Marianne Boje Andersen.

Også Djøf opfordrer til at indgå kollektive aftaler på arbejdspladsen. Samtidig bør det være et fast punkt ved medarbejderudviklingssamtaler, at lederen spørger ind til medarbejderens balance mellem arbejde og fritid. I det hele taget betyder det grænseløse arbejdsliv en række nye, vigtige ledelsesopgaver, vurderer Lisbeth Kjersgård:

- Der er ingen standardråd, så det er en stor og vigtig opgave for chefer at hjælpe deres medarbejdere til at finde en god balance og at være gode rollemodeller. Mange chefer sender mails sent om aftenen og i weekenden. Det får mange af vores medlemmer til at føle, at der er en forventning om, at de også skal være på og svare. Over halvdelen af vores medlemmer siger direkte, at det er karrierefremmende. Samtidig føler flertallet sig både direkte og indirekte pressede af chefen til at arbejde mere, end de ønsker.

At sende mails om aftenen er dog ikke nødvendigvis et problem, hvis der er en klar aftale og hvis lederen og medarbejderne afstemmer forventninger, mener Lisbeth Kjersgård. Problemet opstår, når der ikke er klarhed.

Ud med følelederen

At det grænseløse arbejdsliv stiller nye krav til lederne, mener også Anders Raastrup Kristensen, ph.d. og adjunkt på Copenhagen Business School. Han forsker i ledelse af selvledende medarbejdere og har netop udgivet bogen ”Det grænseløse arbejdsliv”, hvor han erklærer ”føle-lederen” død og erstattet af en leder, der udstikker klare mål.

- I nogle år har det været moderne blandt ledere at lade medarbejderne selv mærke deres grænser. Men denne føle-ledertype lader sine medarbejdere i stikken og skader samtidig virksomhedens produktivitet, for ofte mærker medarbejderen først sin grænse, når den er overskredet. Samtidig står medarbejderen selv med hele ansvaret og kan opleve sig som en personlig fiasko, hvis det ikke lykkes at sætte grænser, siger Anders Raastrup Kristensen.

I sin bog anbefaler han et kursskifte: Ud med princippet om at den enkelte skal sætte grænser. Ind med klare mål, udstukket af virksomheden.

- Lederen skal melde klart ud, hvad der er vigtigst, udfordre medarbejderne på deres prioritering og gøre det legitimt for dem at sige nej til opgaver, der ikke følger de opsatte mål, siger Anders Raastrup Kristensen.

Dér er lederne dog langt fra endnu. Kun hver tiende medlem af Djøf oplever i høj grad, at der er opsat klare mål og prioriteringer for deres arbejde, viste den seneste balanceundersøgelse i 2008.

Også fagbevægelsen skal finde nye veje i arbejdet for medlemmer med grænseløst arbejdsliv, mener Anders Raastrup Kristensen.

- Fagbevægelsen har med stor succes sat temaet arbejdsliv-familieliv på dagsordenen men har endnu ikke så mange kvalificerede bud på, hvordan de kan hjælpe medlemmerne til at lede sig selv. Det er også svært, for disse nye udfordringer kan ikke løses på traditionel vis via overenskomster og firkantede regler. En af vejene er flere tilbud om personlig rådgivning af det enkelte medlem, siger han.