Fællesnordisk indsats for mere udenlandsk arbejdskraft

For en indisk eller kinesisk specialist er de nordiske arbejdsmarkeder mere ens end forskellige, og der kan være store fordele for de nordiske lande ved at udveksle viden om rekruttering fra tredjelande og at lave fælles indsatser, der skal markedsføre Norden over for kvalificeret arbejdskraft fra lande uden for EU og Norden.

Det konkluderede de mange repræsentanter for nordiske myndigheder, forskere og arbejdsmarkedets parter, der mandag var samlet i København til en konference om, hvordan de nordiske virksomheder kan tiltrække og fastholde højtuddannede medarbejdere fra udlandet.

- Det giver mening at sammenligne indsatser og at samarbejde om eksempelvis at tiltrække arbejdskraft udefra. Nordisk Ministerråd brander nordisk kultur og nordisk mad - hvorfor ikke også brande det nordiske arbejdsmarked, foreslog departementschef i Beskæftigelsesministeriet, Bo Smith.

Direktøren for et af de tre statslige Workindenmark-centre, Marianne Hansen, er på samme linje:

- Når en indisk ingeniør forlader Danmark for at fortsætte karrieren i et andet land, er det bedre, at han rejser til Norge end til USA. Vi kan i Norden blive skarpere på en strategi, der ser de nordiske arbejdsmarkeder som ét og målretter indsatsen mod arbejdskraft i bestemte lande. Det kunne være spændende at samarbejde om, sagde direktøren. 

Fælles udfordringer

 Ved konferencen, der var arrangeret af Nordisk Ministerråd og Beskæftigelsesministeriet i Danmark, blev deltagerne præsenteret for hovedkonklusionerne i den dugfriske rapport ”Rekruttering av kompetansearbeidskraft fra tredjeland til Norden: Reguleringer, strategier og realiteter”. Rapporten er udarbejdet for Nordisk Ministerråd og en række ingeniør- og arbejdsgiverorganisationer i Norden af forskere fra forskningscentre i Danmark, Sverige og Norge. Rapporten dokumenterer, hvordan de nordiske lande alle er optagede af at fjerne lovgivningsmæssige og administrative hurdler for udlændinge, der søger opholds- og arbejdstilladelse til arbejde, som stat og virksomheder mangler arbejdskraft til at udføre. Strategierne er forskellige, men udfordringerne ens, fastslår rapporten.

Alle vestlige lande bejler til de bedste hjerner, og Norden er ikke umiddelbart den højst kvalificerede arbejdskrafts førstevalg. Forskerne anbefaler derfor et samarbejde de nordiske lande imellem. Det er vigtigt at have beslægtede regler og i fællesskab at slå på kvaliteterne ved de nordiske arbejdsmarkeder, vurderer Nana Wesley Hansen fra forskningscenteret FAOS på Københavns Universitet. Hun er medforfatter til rapportens afsnit om Danmarks indsats for at rekruttere og fastholde udenlandsk arbejdskraft, og hun har skrevet rapportens sammenfatning.

- De nordiske lande har de samme udfordringer: At tiltrække præcis den arbejdskraft udefra, som der er brug for, at sænke de administrative barrierer, og at gøre det rart for udenlandske medarbejdere at være her. Og da vores rapport ikke tyder på alvorlig indbyrdes konkurrence om den udenlandske arbejdskraft, er det oplagt at de nordiske lande går i dialog om et bredere samarbejde, siger Nana Wesley Hansen.

Rapporten viser blandt andet, at Sverige – målt på antal arbejdstilladelser – er klart bedst til at tiltrække udlændige fra tredjelande, mens Norge tiltrækker flest EU-borgere. Hver gang én udenlandsk ingeniør slår sig ned for at arbejde i Danmark, kommer der således fire til Sverige - selvom Danmark både kan tilbyde et højere lønniveau og et lavere skattetryk end svenskerne.

Rapporten undlader at kåre et land som bedst til rekruttering i udlandet. Men forskerne fra FAOS, Fafo og Uppsala Universitet gætter på, at lønniveauet i Norge er med til at gøre Norge så attraktiv for EU-borgere, mens Sveriges mange store virksomheder giver godt udgangspunkt for rekruttering af arbejdskraft i lande uden for EU og Norden. 

Nyt syn på udenlandsk arbejdskraft

De nordiske lande ændrer ikke kun på regelværket disse år. Det er også en fællesnordisk tendens, at synet på udenlandsk arbejdskraft ændrer sig i mere positiv retning - og det endda i en tid med økonomisk krise og arbejdsløshed. Departementschef Bo Smith betegner udviklingen i Danmark de senere år som et ”paradigmeskift”, der startede med udvidelsen af EU mod øst.

Også i mange lønmodtagerorganisationer i Norden er holdningen til den udenlandske arbejdskraft blevet mindre uforsonlig og frygten for social dumping mindre. En række nordiske ingeniørfagforbund har medfinansieret Nordisk Ministerråds rapport om rekruttering fra tredjelande. Blandt dem er Norges Ingeniør- og Teknologorganisation, NITO, og organisationens præsident, Marit Stykket, er ikke i tvivl om, at rekruttering i tredjelande er nødvendig:

- At vi som fagbevægelse er involveret i rekruttering i udlandet kan undre, men det er vigtigt at have kendskab til de forhold, der udfordrer vores medlemmer, og trods finanskrisen er temaet lige relevant. Vi klarer ikke at være attraktive uden tilførsel af arbejdskraft.

Der vil i fremtiden være et enormt teknologibehov, som kræver kompetencer udefra, hvis nordiske virksomheder og de små, åbne og sårbare nordiske økonomier skal klare sig internationalt, forudser Marit Stykket.

Job til ægtefælle

Èt er at rekruttere arbejdskraft. Næste skridt er at fastholde dem, og det kræver også en aktiv og målrettet indsats. Konferencen i København beskæftigede sig derfor også indgående med de forudsætninger, udenlandske medarbejdere har for at få en god start på deres nye arbejdsliv og på betydningen af tiltag, der kan hjælpe til at fastholde de nye medarbejdere.

En ny udenlandske medarbejder behøver hjælp til at skaffe bolig og til kontakten til det nye lands myndigheder om for eksempel skattekort, valg af læge og hjælp til at få eventuelle børn meldt ind i en skole, og det er myndighederne i Danmark ved at gøre lettere med såkaldte one-stop-shops, hvor de udenlandske medarbejdere kan klare al myndighedskontakt ét sted.

 Endnu vigtigere er det imidlertid at sikre job og netværk til en medfølgende ægtefælle og at internationale skolepladser tilgængelige for de udenlandske familier, fastslog flere oplægsholdere ved konference. Alle undersøgelser viser, at familiens trivsel er meget vigtig for at fastholde den udenlandske arbejdskraft.

Workindenmark-direktør Marianne Hansen vurderer, at otte ud af ti udenlandske medarbejdere, der forlader Danmark igen, begrunder beslutningen med, at deres ægtefælle ikke trives. Et job til ægtefællen er den allerbedste garanti for, at ægtefællen trives. De danske Workindenmark-centre bruger derfor mange ressourcer på at hjælpe ægtefællerne til at søge job via blandt andet en ægtefællejobbørs og kurser i at skrive CV.

Centrene samarbejder også med expat-netværk og tilskynder udenlandske familier til at deltage i sociale arrangementer med andre udlændinge. Det er et fællestræk ved nordiske arbejdspladser, at medarbejderne skynder sig hjem til familien efter arbejdstid, og derfor er det meget svært for udenlandske medarbejdere at opbygge sociale relationer med deres nordiske kollegaer efter arbejdstid.

Sats på familien

Den børsnoterede norske web-udviklingsvirksomhed Opera Software har 54 nationaliteter ansat på sit Oslo-kontor, og her er opgaven med at gelejde ny udenlandske medarbejdere gennem det norske bureaukrati lagt i hænderne på mentorer, der selv har prøvet det. Der er også udpeget et særligt expat-team, som sørger for at arrangere sociale sammenkomster og fester, så de mange udenlandske medarbejdere ikke skal sidde alene eksempelvis juleaften og nytårsaften.

HR-direktør i Opera Software, Tove Selnes, holdt oplæg ved Nordisk Ministerråds konference og benyttede lejligheden til at beklage, at myndighederne – trods mere smidige regler – stadig kan være måneder om at behandle ansøgninger om visum og arbejdstilladelse fra ansøgere fra tredjelande.

Samme melding kom fra Svensk Näringsliv og virksomheden ABB, der med 120.000 medarbejdere i 100 lande har behov for cirka 400 arbejdstilladelser om året. Gunilla Kjell er International Assignment Specialist i ABB. Hun vurderer, at sagsbehandlingstiden er faldet fra cirka tre måneder til tre uger, men at det er stadig svært at flytte folk og at skaffe de ingeniørkundskaber, virksomheden behøver.

Anbefaler længere varighed

 Forskerne bag rapporten anbefaler politikerne at overveje at give opholds- og arbejdstilladelser af længere varighed end i dag. Det vil bidrage til at fastholde flere. Professor på Copenhagen Businessschool Jan Rose Skaksen, er enig. Han er medlem af den danske regerings Vækstforum og har her blandt andet anbefalet, at den danske greencard-ordning gøres mindre kompliceret, og at forskerordningen udvides, så udenlandske forskere kan være i Danmark i op til fem år til lav skat. Til gengæld kan man stramme op, så færre danskere benytter ordningen, anbefaler han.

Professoren opfordrer de nordiske lande til at gøre langt mere for at markedsføre sig som et familievenlige.

- De nordiske lande er fantastiske steder at bo for familier, og det undrer mig, at man ikke slår mere på den kvalitet. De nordiske lande bør udnytte dette fortrin. Eksempelvis at skabe flere pladser på internationale skoler, så udenlandske familier ikke behøver at rejse ud igen, når deres børn når skolealderen.