En god “øjen-åbner”

Jeg befinder mig i Eksperimentariets nye udstilling “Dialog i Mørket”. Det er oprindelig en tysk udstilling, der er på vandring rundt i Europa, hvor den er blevet set af fire millioner mennesker i 17 lande. Den åbnede den 20. januar 2006 i Eksperimentariet i København med støtte fra Beskæftigelsesministeriet i Danmark samt en række private firmaer og organisationer.

Udstillingen er en del af i alt 31 initiativer, som ministeriet har sat i gang med støttet. Formålet er at få flere handicappede ud på arbejdsmarkedet. Der er ganske enkelt bygget et hus inde i Eksperimentariet med forskellige miljøer: inde i huse, ude på gaden, en park osv. Turen tager en lille time, og man får for alvor øjnene op for de udfordringer, handicappede som f.eks. blinde må leve med.

Det skal åbne sanserne

Vi møder en af de nyansatte, Christina Nahnsen på 24 år. Hun blev uddannet massør for et år siden, men hun har først fået arbejde nu i Eksperimentariet som guide. Hun er født med 10 procent syn, som siden er reduceret til fem procent, fortæller hun:

– Det er ikke meningen med udstillingen, Dialog i Mørket, at den skal vise, hvordan det er at være blind – den skal åbne de andre sanser hos folk. F.eks. er det vigtigt, at alting står nøjagtigt på de samme steder, så de blinde i f.eks. en virksomhed altid kan finde tingene.

– Bør virksomheder, der vil ansætte handicappede, lade deres medarbejdere prøve udstillingen?

– Jo, det er altid godt, at de andre på en arbejdsplads har prøvet, hvordan det er at være blind med alle de små ting i hverdagen, der betyder noget. Det er f.eks., at man kender stemmerne og menneskerne de tilhører, og at man måske engang i mellem får en hjælpende hånd.

– Fordelen ved udstillingen er, at her kan de besøgende anonymt og frit stille alle de spørgsmål til blinde, som de vil, siger Chistina Nahnsen.

Hendes kollega, Bine Jo Mortensen, fortæller, at udstillingen har også fået effekt på Eksperimentariet som arbejdsplads:

– Det har i høj grad ændret meget i bevidstheden hos os andre her. Vi er i alt ca. 225 ansatte, og vi har fået over 30 nye medarbejdere med alle former for handicap, og det har skabt en meget mere rummelig arbejdsplads. Og så har vi lært blinde-humor! siger Bine Jo Mortensen.

Stor opbakning

De 31 nye initiativer, som Beskæftigelsesministeriet støtter, har alle til formål at få flere handicappede ud på arbejdsmarkedet. Der er bevilgede 42 millioner kr. til projekterne, som administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Der er fem målgrupper: Synshandicappede, hørehandicappede, ordblinde, sen-hjerneskadede og sindslidende.

Interessen for at være med har været overvældende, fortæller den ansvarlige kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Jens Hørby Jørgensen:

– Vi fik ca. 150 ansøgninger fra virksomheder og organisationer, der vil være med. Det er meget positivt.

– Når virksomheder tøver med at ansætte folk med handicap, skyldes det primært, at der er nogle barrierer om holdninger og viden om, hvad der kan lade sig gøre. Alle projekterne er meget forskellige – der findes ingen standardprojekter.

– Virksomhederne er generelt meget villige til at medvirke – især ønsker de ofte at fastholde medarbejdere, der har fået en skade. De vil blot ikke have bøvl med papirarbejdet og udgifter. Men de forventer heller ikke at tjene penge på det i form af offentlig støtte.

2000 skal i arbejde

– Hvad siger forskningen på dette område?

– Socialforskningsinstituttet har lavet en meget omfattende forskning på området, og det er den, vi bygger vort arbejde på.

– Handler dette mest om at hjælpe folk med handicap i arbejde eller om den stigende mangel på arbejdskraft i Danmark?

– Det handler om begge dele. Men det betyder da mere og mere, at der er mangel på arbejdskraft, og derfor er virksomhederne begyndt at kikke sig mere om for at finde arbejdskraft.

– Kommer der flere projekter? 

- Strategien lægger op til, at hvert år skal 2000 med handicap i arbejde.

– Problemet er, at når man har et handicap, er sandsynligheden for at man står udenfor arbejdsmarkedet større. Og for at komme ind på arbejdsmarkedet med et handicap behøves ofte meget individuelle løsninger, siger Jens Hørby Jørgensen.

Strategien lægger op til, at hvert år skal 2000 med handicap i arbejde.

– Problemet er, at når man har et handicap, er sandsynligheden for at man står udenfor arbejdsmarkedet større. Og for at komme ind på arbejdsmarkedet med et handicap behøves ofte meget individuelle løsninger, siger Jens Hørby Jørgensen.

Artikkelen har vært publisert i AIN nr. 1, 2006 og kan lastes ned som pdf.