Der er masser af flexibilitet i aftalerne

Formanden for Fællesrådet for Tjenestemænd og Funktionærer Bente Sorgenfrei mener, at fleksibilitet kan skabes på flere måder: Man kan benytte økonomien til at fremme fleksibiliteten. Men næsten allervigtigst for hende kan man øge fleksibiliteten ved at kvalificere folk – og dermed gøre dem mindre tilbageholdende med at prøve nye udfordringer på arbejdsmarkedet:

– Vi mener ikke, at dagpengesystemet er for generøst overfor de ledige. Vi har meget korte varsler ved afsked, og det må der så kompenseres for. Og vi får ikke mere fleksibilitet ved at sænke dagpengesatserne – men ved, at folk bliver dygtigere og ved, at de trygt kan prøve noget nyt.

Godt med mobilitet

– Vi har en stor mobilitet på arbejdsmarkedet i Danmark, og det skal vi være glade for. Det er ikke mindst et resultat af, at vi gør meget for at holde arbejdskraften ved lige – ved at sørge for, at den hele tiden bliver opkvalificeret og løbende tilpasses udviklingen.

– Vi ser visse steder, at folk accepterer gå ned i løn for at beholde arbejdspladserne – f.eks. i SAS og på de tyske bilfabrikker. Jeg er ikke sikker på, at det er vejen frem – vi skal ikke prøve på at konkurrere med folk i Østen ved hjælp af lønnen. Det kan vi ikke.

– Vi skal i stedet hele tiden sørge for, at vi kan noget, de andre ikke kan – og slet ikke på den måde, vi kan gøre det. Altså både noget om nye produkter og måder at organisere arbejdet på. Det gælder om, at vi hele tiden har nogle innovative lag. Derfor bør regeringen investere meget, meget mere i forskning.

Mange muligheder

– Jeg er ikke så forhippet på at få mere flexibilitet ind i vore overenskomster, for der er allerede en lang række muligheder for at øge fleksibiliteten omkring løn, arbejdstider og arbejdets tilrettelæggelse. Problemet er, at alt for få udnytter overenskomsterne fuldt ud. Derfor behøver vi ikke gøre mere på aftaleområdet for at øge mobiliteten, vi kan blot benytte de redskaber, vi har. Det er ofte et lokalt problem mellem de enkelte ansatte og arbejdsgiverne.

– I EU taler man om at indføre 48 timers arbejdsuge. Faren er, at det vil nedslide arbejdskraften. I stedet skal vi sørge for at arbejdskraften bliver vedligeholdt – hele tiden. Perspektivet er bl.a., at vi med de fremtidige overenskomster skal regne med, at arbejdskraften skal kunne holde i flere år på arbejdsmarkedet. Så nytter det ikke at slide den ned med en lang arbejdsuge.

Den nordiske model

– Det nytter heller ikke, at arbejdsmarkedet tænker for snævert på sig selv. Vi er nødt til at se mere bredt samfundsmæssigt på problemet. Den arbejdskraft vi nedslider, vil blive en byrde for samfundet, og det vil heller ikke hjælpe industrien.

– Vi har i Norden en meget høj grad af konsensus på arbejdsmarkedet og megen lidt indblanding fra regeringen – samt få arbejdskonflikter. Sammen er vi blevet rigtig gode til at klare problemerne uden regeringens indblanding. Denne nordiske model er rigtig god, og den vil vi meget gerne sammen udbrede til det øvrige EU, siger Bente Sorgenfrei.