De passive ydelser er et problem

Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Erik Simonsen er meget enig i, at den danske model generelt er meget fleksibel, men han mener, at de relativt høje dagpengesatser for de lavest lønnede er en hæmsko for motivation og fleksibilitet:

– For en række mennesker kan det ikke betale sig rent økonomisk at tage et arbejde, fordi forskellen på dagpenge og løn er for lille. Det er både skidt for arbejdsmarkedet og for den enkelte, for det er ikke godt at gå ledig.

– Vi har opbygget et socialt system, hvor 900.000 mennesker i den erhvervsaktive alder er på offentlige ydelser. Naturligvis er der en række, som aldrig vil kunne få en rolle eller nogen betydelig rolle på arbejdsmarkedet. Men for en del andre på offentlige ydelser er det ingen naturlov, at de ikke skulle kunne komme ind på arbejdsmarkedet – helt eller delvist. Og der kan vi bl.a. bruge økonomiske instrumenter.

Skruet rigtigt sammen

– Generelt må vi sige, at den høje fleksibilitet er et eksempel på, at vi her i landet har skruet tingene rigtigt sammen. Men det er elementer, der ligger langt væk fra lovgivningen – det er noget, man har aftalt sig til på arbejdsmarkedet.

– Flexicurity har to vigtige elementer: Flexibilitet i ansættelsen giver mange mulighed for at komme i berøring med arbejdsmarkedet – og mange kommer samtidig i berøring med ledighedssystemet – det er altså naturligt for mange. I andre lande har de måske relativt få, der er i berøring med ledighed, og de er låst fast i ledighed.

– Ikke ret mange lande har en større mobilitet end Danmark. I gennemsnit skifter hver danske medarbejder job hvert tredje år, og det er endnu mere udbredt blandt de unge i forhold til de ældre.

– Men man kan ikke bare sætte lighedstegn mellem flexicurity og sikkerhed på arbejdsmarkedet. Det fremmes ikke specielt af, at man f.eks. kan oppebære dagpenge i fire år.

Forarmning

– Folk bliver vel ikke mere mobile, af at blive mere forarmede – er du ikke bange for, at vi skaber et alternativt arbejdsmarked med underbetaling, sort økonomi osv.?

– Nej, forarmningen ligger først og fremmest i det offentlige, passive system. Vi har stor lønmobilitet i Danmark. En begyndelsesløn er ofte på 100 kr. i timen, men den kan meget hurtigt stige. Danmark er ikke karakteriseret ved »working poor«. Jeg er mere bekymret for den passive forsørgelse.

– Hvad betyder udflytningen af arbejdspladser til andre lande?

– Vi kan som arbejdsgivere ikke være ligeglade med, at arbejdspladser flytter ud. Men vi skal heller ikke i den enkelte situation begræde det. Ofte er det danske firmaers medarbejdere i andre lande, der producerer goderne, og det kommer os til gode her i landet.

Et godt eksempel – Et godt eksempel på dette er tekstilindustrien. Her er værdien af dansk tøjproduktion steget meget, ikke mindst fordi den branche har fået en helt anden type job i Danmark: designere, markedsføringsfolk osv. Og beskæftigelsen er ikke blevet mindre. Dette ser vi også i andre brancher.

– Det skyldes i høj grad, at hele vort kvalifikationsgrundlag er højnet. Der skal fortsat satses på at øge kvalificeringen – det er også forudsætningen og begrundelsen for at holde de højere lønninger. Man må altid være fleksibel og parat til at tage job i en ny branche, hvis den, man er i, forsvinder, siger Erik Simonsen.