Sundhedssamarbejde er Dagfinn Høybråtens nye nordiske projekt

Da den såkaldte Stoltenberg-rapport i 2009 påpegede et betydeligt potentiale i nordisk udenrigs- og forsvarssamarbejde, blev det startskud til et hidtil uset forsvarssamarbejde i Norden. En tilsvarende rapport om potentialet i nordisk sundhedssamarbejde er sat i værk, og der er gode chancer for, at den også kan bane vej for et hidtil uset nordisk samarbejde.

Det vurderer Dagfinn Høybråten, der som en af sine første større opgaver som Nordisk Ministerråds generalsekretær har fået de nordiske landes sundheds- og socialministres opbakning til en udredning af, hvor og hvordan nordiske landes sundhedssektorer kan samarbejde tættere og mere forpligtende.

- Jeg er inspireret af Stoltenberg-rapporten, hvis anbefalinger stort set et gennemført og har resulteret i et forsvarssamarbejde. Tidligere var det ikke muligt at tale om, nu ser alle fornuften i en praktisk udnyttelse af hinandens ressourcer. Det samme kan vi med fordel gøre på sundhedsområdet, siger han.

Politisk vilje til mål og handling

De nordiske lande er små og har som fælles udfordring, at udgifter og krav til specialisering i sundhedssektoren vokser, mens der er færre til at betale. Der kan derfor være store gevinster ved et tættere samarbejde, tror Dagfinn Høybråten. Og de første tilbagemeldinger, han har fået fra ministrene, tyder på, at der er politisk vilje til både at aftale klare mål for et nordisk sundhedssamarbejde og at forpligte sig til handling.

Til at forestå sundhedsudredning er udpeget Bo Könberg, svensk tidligere minister, landshøvding og mangeårigt medlem af den svenske Riksdag for Folkpartiet. Han skal rundt i de forskellige lande og tale med politikere og sundhedsfaglige eksperter for at få bud på de vigtigste sundhedsudfordringer de næste 10-15. år. På grundlag af sine fund præsenterer han til maj 2014 et sæt anbefalinger, der vil blive drøftet på et nordisk sundheds- og socialministermøde i juli 2014.

Et nordiske sundhedssamarbejde er ingen ny ide, understreger Dagfinn Høybråten. Det findes og trives i bedste velgående, eksempelvis i WHO og EU, inden for nogle lægelige specialer kan patienter behandles i andre nordiske lande, og et nordisk helseberedskab samarbejder om at sikre organer til transplantation.

Fælles fodslag trods forskelle

Men nu kan samarbejdet med fordel gøres mere systematisk og udvides til flere områder, mener Dagfinn Høybråten. Præcis hvilke skal udredningen udpege, men der kan eksempelvis være mange gevinster ved tættere og mere forpligtende samarbejde om højt specialiserede behandlinger, påpeger generalsekretæren.

Han har en fortid som norsk sundhedsminister og stod fader til det dengang stærkt kontroversielle norske totalforbud mod rygning på restauranter og natklubber. Både internationalt og i Norden var der tale om norsk enegang. Dagfinn Høybråten medgiver, at de nordiske lande har forskelligt syn på sundhedspolitik. Men den er ikke større, end at de også godt kan finde fælles fodslag.

- Det står ikke i vejen for samarbejde, at vi i Norden ser meget forskelligt på rygning og har et endnu mere forskelligt syn på alkohol. Jeg gjorde aldrig noget forsøg på at påvirke mine nordiske ministerkollegaer til også at indføre rygeforbud, men eksemplets magt er indimellem den største. Siden har op mod 50 lande indført rygeregler - selv Danmark trods en tradition for ikke at gribe ind i den personlige frihed.

Står værn om velfærden

Hvis det lykkes at få de nordiske lande aftaler til at indlede et mere forpligtende sundhedssamarbejde, har Nordisk Ministerråd løst sin del af opgaven, og det er op til landene selv at drive samarbejdet. I så fald er Dagfinn Høybråten klar til at benytte samme metode til at intensivere det nordiske samarbejde også på andre områder. Han finder, at endnu flere opgaver med fordel kan løses fælles, og at de nordiske lande deler flere arbejdsopgaver mellem sig. Det vil skabe løsninger af bedre kvalitet og sikre højere effektivitet. Begge dele er nødvendigt for at bevare og udvikle den nordiske velfærdsmodel, fastslår han.

Dagfinn Høybråten er også ambassadør for bedre branding af den nordiske velfærdsmodel:

- The Economist kalder det en supermodel. Den er effektiv trods høje skatter, og vi har et meget rost trepartssystem på arbejdsmarkedet, der sikrer grundlæggende respekt og spilleregler mellem parterne. Resten af verden taler os op, mens vi selv ofte taler os ned. Måske det skyldes Janteloven, men det er ærgerligt og uheldigt, for mange lande ser på de nordiske lande som rollemodeller.

Nyt som leder af flere kulturer

Jobbet som Nordisk Ministerråds generalsekretær overtog han i marts 2013, og med en lang karriere som politiker og embedsmand i bagagen. Han har også været direktør Trygdeetaten i Norge med ansvar for 8.000 ansatte. Men det er første gang han står i spidsen for en fælleskulturel organisation med både norske, svenske, finske, islandske og danske medarbejdere.

- Det er en spændende opgave, for selvom vi er nabolande, er der både sproglige og kulturelle forskelle, som det er vigtigt, at jeg som leder forstår.

Eksempelvis har han erfaret, at der er stor forskel på omgangsformer, og hvor direkte nordboer er. Dertil kommer de rent sproglige forskelle, som Dagfinn Høybråten ikke nøjes med at lære sig men også hygger sig over og finder ”vældig interessante”.