Palle Ørbæk varsler ny kurs i Europas arbejdsmiljøindsats

Det er på høje tid, at de europæiske lande og EU ændrer fokus i arbejdsmiljøindsatsen, så arbejdsevne bliver nøgleordet. Det vurderer Palle Ørbæk, der derfor har omlagt forskningsindsatsen på det statslige Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, som han har stået i spidsen for de seneste ni år.

- Den hidtidige arbejdsmiljøindsats og forskningen i både Danmark og resten af Europa har primært handlet om at undgå, at medarbejdere fik fysiske eller psykiske skader. Men denne klassiske tilgang er for snæver. At sikre alle den bedst mulige arbejdsevne er et meget bedre udgangspunkt, og det arbejder vi efter i NFA, siger Palle Ørbæk.

Europas befolkning bliver ældre, og mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen på grund af manglende arbejdsevne og dårligt helbred. Det scenarie bekymrer både Palle Ørbæk og de øvrige ti europæiske forskningscenterledere i Perosh, et partnerskab for 11 europæiske forskningscentre for arbejdsmiljø.

Partnerskabet, som Palle Ørbæk er tidligere formand for, påpeger i en helt ny fælles rapport til EU og de europæiske lande, at der fortsat er store arbejdsmiljøudfordringer, som skal løses. Rapporten peger på, at muskel- og skeletbesvær som ondt i ryggen er den største kilde til sygefravær på europæiske arbejdspladser. Og at arbejdstagere i hele Europa frygter for stadig flere psykosociale belastninger i form af blandt andet stress i takt med, at den globale konkurrence stiger og arbejdsformer ændres.

Mere viden om smerter

Det og den hastigt voksende brug af nanoteknologi i industrien er blandt de udfordringer, der bør prioriteres højst fremover, anbefaler de 11 forskningscentre i rapporten ”Sustainable workplaces of the future – European Research Challenges for occupational safety and health”.

Der er også enighed på tværs af landegrænserne om, at de mange store udfordringer kun kan løses ved at arbejde på mange fronter for at sikre arbejdsevne blandt arbejdstagerne. Og det glæder Palle Ørbæk meget:

- Det er en meget glædelig udvikling, at der nu bredt i Europa er ved at brede sig en forståelse af, at den klassiske tilgang er ikke nok til at sikre, at færre forlader arbejdsmarkedet bliver, sygemeldt og erklæret uarbejdsdygtige.

Han mener, at der er brug for at vide meget mere om smerter og det meget komplekse samspil mellem fysiske og sociale årsager til, at nogen eksempelvis mister arbejdsevnen på grund af en dårlig ryg, mens andre har det godt med at arbejde trods rygsmerter.

Mental sikkerhedskultur

Også når det gælder stress er årsagerne komplekse, påpeger Palle Ørbæk. I hele Europa vokser arbejdstagernes frygt for at blive stressede. Og det er en helt realistisk frygt, mener han. Men stress er ikke alene et arbejdsmiljøproblem. Det er også et generelt samfundsproblem.

- 24-7 samfundet breder sig. Så når vi siger, at vores arbejde stresser os mere, vil det ofte afspejle, at den samlede sum af arbejdsmæssige og private stressfaktorer er blevet større.

Han erkender, at han også selv kan have svært ved at beslutte sig for, at ”nu må arbejdsdagen være slut for i dag” og derefter hellige sig familielivet hjemme i Malmö. Måske der er behov for en mental sikkerhedskultur, foreslår han med et smil. Men ikke kun i spøg. Arbejdspladskulturen er afgørende for både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø, herunder for antallet af ulykker.

Uhyggeligt mange ulykker

Palle Ørbæk ærgrer sig over, at både Europa som helhed og Danmark stadig har mange alvorlige ulykker på arbejdspladsen.

- Statistikkerne er uhyggelige, og så er det faktiske omfang endda større end tallene viser. Desværre er det ikke lykkedes at få bugt med de alvorlige ulykker. Især mange unge, nyansatte og udenlandske medarbejdere kommer til skade. De får måske mangelfuld instruks eller forstår den ikke og kommer måske fra et land med en helt anden kultur, siger Palle Ørbæk.

Den er gal med sikkerhedskulturen, mener han. I dag finder alle i vores del af verden det uforsvarligt at køre i bil uden sikkerhedssele. Det var helt naturligt for 30 år siden, men kulturen er skiftet, og samme skift er der brug for, når det gælder om at indrette arbejdsplads og arbejdsprocesser, så ulykkerne ikke opstår.

Nanoindsats nu

Også når det gælder brugen af nanoteknologi er der behov for en radikal og hurtig arbejdsmiljøindsats, mener Palle Ørbæk. Forskningen i nanosikkerhed halter langt efter den industrielle brug, der tordner derudad, så der er brug for hurtigst muligt at udvikle testmetoder, så det er muligt at afgøre om et produkt eller produktionsmetode er ufarlig, eller om der skal stilles krav til håndteringen af produktet - både for de involverede i produktionen af produkter, der indeholder nanopartikler, og for slutbrugeren af produkterne.

- Jeg er personligt ikke alarmeret over situationen, for jeg tror, vi kan nå at få fat i den lange ende, men det kræver handling nu, siger han.

Forbrugerorganisationer har udtrykt alvorlig bekymring og kræver mærkning, så den enkelte forbruger får et frit valg i forhold til, om de vil købe produkter, der indeholder nanopartikler. Om den løsning er god, vil han lade politikerne om at forholde sig til. Men mærkning løser ikke alle problemer, vurderer Palle Ørbæk. For kun nogle anvendelser af nanomaterialer er problematiske, og det skal den enkelte forbruger så selv finde ud af, hvilket er umuligt.

Heldigvis er der globalt fokus på nanosikkerhed. Eksperter fra over 30 lande har lige været på besøg hos NFA, der huser et nyt Dansk Center for Nanosikkerhed skal de kommende tre år forske i bedre risikovurdering af nanopartikler. Centret tæller forskere fra fem danske forskningsinstitutioner under ledelse af en professor Ulla Vogel, på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Optimist om fremtiden

Den danske regering er blevet kritiseret for ikke at nævne arbejdsmiljø med et ord i sin økonomiske 2020-plan. Men Palle Ørbæk er fortrøstningsfuld, for hvis regeringen skal lykkes med at udvide arbejdsstyrken med 180.000 nye jobs, som den har varslet, er det et nødvendigt virkemiddel at sikre et godt arbejdsmiljø med plads også til mennesker, der ikke har 100 procents arbejdsevne.

Samtidig vedtog Folketinget sidste år en plan for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020, der har som målsætning at nedbringe antallet af muskel- og skelet-overbelastninger og psykiske overbelastninger med 20 procent. Og den plan er der stadig bredt politisk flertal bag.

Palle Ørbæk forudser, at muskel- og skeletskader og stress stadig vil være store udfordringer om ti år men forventer, at der vil være flere og bedre tilgængelige virkemidler i indsatsen for at forebygge dem. Det vil heller ikke lykkes at fjerne alle arbejdsulykker, men der vil være væsentlig færre til den tid, forudser han og forventer samtidig, at nye kemikalier vil give nye udfordringer.

Mere sundhedsfremme på jobbet

Til gengæld tror han på et stort gennembrud, når det handler om arbejdstagernes generelle sundhedstidstand. Arbejdsmarkedets parter vil tage stadig større ansvar for at sikre, at medarbejderne får en god søvn, spiser sundt og får motion m.m. Og mens generelle sundhedskampagner især har appel blandt de højtuddannede, kan indsatser på arbejdspladsen nå en bredere kreds, forudser han.

Men han opfordrer samtidig til at udvise stor omtanke.

- Sundhedsfremme på jobbet er en naturlig forlængelse af arbejdsmiljøindsatsen og gavner arbejdsevnen, men det skal ske på en måde, der ikke krænker den enkeltes frie valg af livsstil. Og der skal være evidens for, at det virker og er sikkert. At måle medarbejdernes blodtryk gør ikke i sig selv nogen mere sunde.

En svensk dansker

Svenskerne var hurtigere end danskerne til at indse nødvendigheden af et globalt perspektiv på arbejdsmiljøforskningen, men danskerne er kommet efter det, vurderer Palle Ørbæk. Og sammenligningen hviler på en stor personlig erfaring.

Han er født, opvokset og lægeuddannet i Danmark, men efter endt lægeeksamen var det lettere at få job på den anden side af Sundet, hvor han derfor flyttede over og blev ansat på Universitetssjukhuset i Lund og specialiserede sig i arbejdsmiljø og arbejdsmedicin. Og selvom han de seneste år har haft arbejdssted på NFA’s hovedsæde på Østerbro i København, bor han stadig i Sverige med sin svenske hustru, mens parrets voksne datter er flyttet til København. Det betydelige svenske islæt har ligefrem sat sig i sproget: Han taler et formfuldendt dansk men med en lille men tydelig svensk accent.