Nyhetsbrev

Motta siste nytt fra Arbeidsliv i Norden med e-post. Nyhetsbrevet utkommer 9 ganger i året.

(Påkrevd)
Du er her: Forside i Artikler i Innsikt og analyse i Nyheter 2015 i Ny arbejdsmiljøaftale med fokus på forebyggelse og fastholdelse
Nyhet

Ny arbejdsmiljøaftale med fokus på forebyggelse og fastholdelse

| Tekst: Marie Preisler

Arbejdsmiljøindsatsen i Danmark styrkes de næste fire år med 135 millioner danske kroner, som især skal forebygge vold, trusler, arbejdsulykker og nedslidning på jobbet.

Fastholdelse og forebyggelse er de centrale elementer i en aftale mellem den danske regering, SF og Enhedslisten om at bevilge 135 millioner danske kroner de næste fire år, til en række arbejdsmiljøindsatser.

Pengene vil især blive brugt på at forebygge vold, trusler, arbejdsulykker og nedslidning på jobbet. Det skal blandt andet ske ved at give hospitalsansatte og skolelærere mulighed for at lære metoder til at undgå at blive udsat for vold og trusler. 

Aftalen styrker samtidig indsatsen for, at psykisk nedslidte kan forblive på arbejdsmarkedet. Hidtil har fysisk nedslidte medarbejdere haft adgang til få hjælp til at skifte arbejdsopgaver eller branche. Det tilbud vil nu også blive givet til psykisk nedslidte. 

I aftalen afsættes også flere penge til forskning i arbejdsmiljø, herunder i hvordan nanoprodukter påvirker forbrugere og medarbejderes helbred.

Kontrollen med social dumping skærpes. Udenlandske virksomheder der udfører opgaver i Danmark, har pligt til at lade sig registrere. Den registreringspligt udvides nu til også at gælde udlændige, der arbejder i Danmark med status som selvstændige.

Endvidere bliver det muligt at anmelde arbejdsulykker allerede på skadestuerne, og der afsættes penge til at styrke indsatsen mod sexchikane. 

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (Socialdemokraterne) glæder sig især over, at aftalen sikrer endnu flere arbejdspladser hjælp til at forebygge ulykker, vold og nedslidning. 

- Selvom vi i Danmark grundlæggende har et godt arbejdsmiljø, er der stadig arbejdspladser, hvor sikkerheden og sundheden halter – og det skal vi have stoppet, siger han. 

Fakta

Den danske model for flere kvinder i bestyrelser 

Ingen kvoter men krav til alle statslige institutioner og virksomheder og de 1.200 største private virksomheder og at formulere mål for at øge andelen af medlemmer i bestyrelseslokalet af det underrepræsenterede køn. 

Den enkelte virksomhed skal sætte sig et konkret mål for, hvor meget den vil øge andelen af kvinder i bestyrelsen, men den bestemmer selv, hvor ambitiøst målet skal være, og der er ingen sanktioner, hvis virksomhederne ikke kommer i mål.

Resultater efter det første år:

Knapt halvdelen af de statslige virksomheder og institutioner har en lige kønssammensætning i bestyrelsen. 

Andelen af kvinder i private virksomheders bestyrelser er steget fra otte til 11 procent.

I statslige virksomheder er målet at få 40 procent kvinder i bestyrelsen. 

Blandt private virksomheder er målet 25 procent kvinder.

Hver fjerde privat virksomhed har endnu ikke indført måltal.

 

h
This is themeComment