Direkte fra Nuuk: Ingen quickfix når det gælder arbejdsløsheden

Under valgkampen kæmpede det socialdemokratiske parti Siumut hårdt for at vende tilbage til magten efter fire år i oppositionens skygge.

Indsatsen mod arbejdsløsheden, der ikke mindst rammer de mange ufaglærte, var et af temaerne. Og efter valgsejren, hvor Siumut igen kunne indtage landsstyreformandskontoret, er det også en klar del af den nye koalitions grundlag at sikre en hurtig og målrettet indsats, så de cirka 3.800 ledige kan komme i job. 

Koalitionens beskæftigelsespolitik har allerede været genstand for debat i Siumuts egne rækker. Og her har landsstyrets umiddelbare budskab været, at man sætter ind med kurser og særlige projekter, ikke mindst målrettet unge, der ikke er kommet i gang med en uddannelse efter folkeskolen. Dertil kommer renoveringsprojekter i bygderne, der finder sted i samarbejde med Grønlands fire kommuner. 

Den vigtigste facet er imidlertid ikke de enkelte kurser og projekter, der uden tvivl både er velmente og efterspurgte. Men det faktum, at svaret til de kritiske spørgere i Landstingssalen er nøjagtig det samme, som den tidligere regering kunne have givet, både når det gælder aktiviteterne og de økonomiske bevillinger. 

For der er ikke nogen realistisk quickfix-løsning på problemet, uanset hvilken regering, der er ved magten. 

Den umiddelbart mest realistiske nøgle til at nedbringe arbejdsløsheden i større målestok er at få gang i for eksempel miner eller andre store industriprojekter. 

Og på denne front venter vi stadigvæk på, hvad den nye regering vil spille ud med, når det gælder rammebetingelserne for de store udenlandske selskaber, der søger mod Grønland. 

Det nye landsstyre venter i løbet af i år og næste år, at der kan komme i alt seks mineprojekter i gang. Men inden det kommer så vidt, skal de økonomiske rammer være på plads. Det gælder ikke mindst den såkaldte royalty på mineområdet – en afgift til Grønland for at selskaberne kan udnytte ressourcerne i undergrunden. 

Siumut havde som mærkesag under valgkampen at ændre hele beskatningen for mineindustrien. Og på Landstingets efterårssamling ventes landsstyret at præsentere sit udspil.

En vigtig faktor er omvendt, hvordan mineselskaberne vil forholde sig til udspillet. For bakker de ud, bliver det endnu vanskelligere at skaffe nye arbejdspladser. 

Og erfaringerne viser, at det ikke er lige til at drive minevirksomhed i Grønland. Tidligere i år var Nalunaq-guldminen i Sydgrønland en hårs bredde fra at lukke på grund af økonomiske problemer. Og udelukkende på grund af kreditorernes velvillighed kører minen midlertidigt videre.