Direkte fra København: Æresoprejsning til fabriksarbejderen – og lav løn

I et årti har det været god latin, at Danmark skal klare sig i den globale konkurrence ved at satse på viden og innovation og acceptere udflytning af løntung produktionen til billigere lande. Men ikke længere. Den socialdemokratisk ledede regering har indledt et usædvanligt skarpt opgør med vidensamfundets Georg Gearløs’er og udpeger i stedet industriarbejderen til den nye redningsmand for dansk økonomi. 

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen skrev forleden i en kronik, at danskerne alt for længe har lullet sig i en tornerosesøvn og sagt til hinanden, at blot de er kreative, skal det nok gå, fordi innovation skaber nye og bedre job end den beskidte og arbejdskrævende produktion, som flyttes ud af landet. Vi har være ofre for en myte, men det er ”blændværk, uigennemtænkt og elitært”, påpeger ministeren og leverer følgende bandbulle:

”Danmark er ikke en nation af kreative Georg Gearløs’er, som kan nøjes med at arbejde 7,25 timer om dagen, holde syv ugers ferie, hæve vores høje lønninger, mens vi udkonkurrerer resten af verden med smarte løsninger udtænkt i det høje Nord”.

Mette Frederiksen er alarmeret over, at Danmark på to årtier har mistet knap 200.000 arbejdspladser inden for produktion og industri, og at der eksporteres stadig færre produkter, der er ’Made in Denmark’. Den udvikling vil regeringen vende og har i dialog med en række store danske produktionsvirksomheder udpeget indsatser, der kan fremme ’Made in Denmark’-produktion. 

Først og fremmest er regeringen parat til at give industrien bedre rammebetingelser. Der skal være loft over de grønne afgifter på vand og energi, som erhvervslivet betaler, og så skal fabriksarbejderen uddannes bedre og opkvalificeres. Regeringen slår også til lyd for en ny kultur, hvor fabriksarbejderen regnes for lige så vigtig som kulturarbejderen bag sit skrivebord – uden dog at byde på hvordan.

Desuden skal fabriksarbejderen udvise løntilbageholdenhed, mener regeringen og hævder, at det kan ske uden at miste købekraft, fordi regeringen har sænket personbeskatningen. Især denne del af ’Made in Denmark’-indsatsen kan blive vanskelig. Ifølge fagbevægelsen har lønmodtagerne i forvejen under krisen vist stort samfundssind og accepteret lave lønstigninger, så der kan ikke skæres meget dybere. Det er næppe polske lønninger, regeringen forestiller sig, men signalet er klart: den danske arbejder er for dyr. Til gengæld er han meget vigtig.