Lønnedgang en kortsigtet løsning

Den økonomiske krise kom for de fleste af os som et chok ovenpå en lang periode med højkonjunktur, og det har naturlig skabt en ændret krisebevidsthed hos mange lønmodtager og virksomheds ejere. Krisen har gjort ledighed til en overhængende trussel for nordiske lønmodtagere, og mange er derfor parate til at strække sig langt for at bevare jobbet.

Eksempelvis er mere end halvdelen af de danske lønmodtagere i dag villige til at gå ned i løn i størrelsesordnen 5 – 10 %, og det er en ny tendens. I SAS er det danske kabinepersonale klar til at gå yderligere syv procent ned i løn, udover de 3,5 % de allerede har afleveret i år, for at redde deres arbejdsplads. Jeg tror at holdningsændringen skal findes i angsten for ikke at kunne finde nyt arbejde kombineret med de lave niveauer på dagpenge.

Tidligere kunne dagpengeniveauet virke som et kontant sikkerhedsnet under den enkelte, og kombineret med en aktiv beskæftigelsespolitik – og efteruddannelsessystem - skabte det tryghed. I Danmark er dækningsgraden ved dagpenge i gennemsnit kun 55 – 60 % af lønnen og det bidrager til at skabe utryghed for mange ledigheds truede lønmodtagere. Desuden har højkonjunkturen medført at uddannelse af ledige er blevet nedprioriteret.  Beskæftigelsespolitikken i dag er slet ikke gearet til at understøtte at ledige opkvalificeres over mod de områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Hvis der ikke snarest rettes op på det risikerer vi store problemer med at rekruttere arbejdskraft når beskæftigelsen igen stiger og ledige der ikke har de kvalifikationer, der efterspørges

Men lavere løn løser ikke nødvendigvis de problemer, virksomhederne står overfor, og det kan vise sig at være skruen uden ende.

Lønnedgang er et instrument blandt mange, som virksomhederne kan bruge for at skære i omkostningerne. Jeg forstår godt den enkelte lønmodtagers valg, men en lønnedgang er ikke en god, langsigtet strategi, da der ikke nødvendigvis sker en tilpasning af produktionen i virksomheden. Arbejdsmarkedet vil efter en krise som den nuværende ikke være det samme. Nogle virksomheder overlever, andre gør ikke. Kigger man i historiebøgerne er der ikke mange eksempler på at lønnedgang har reddet virksomheder. Jeg kan frygte, at lønnedgang i stedet kan føre til at de ansatte mister motivationen, hvilket vil skade produktiviteten og dermed forstærke virksomhedens krise.

Naturligvis er der enkelte virksomheder, hvor løn - og ansættelsesvilkår er væsentlig bedre end normen, og hvor det i en krisetid for virksomheden kan give mening at tilpasse sig konkurrenternes vilkår. Men generelt mener jeg at lavere løn ikke er løsningen, hvis problemet er mangel på efterspørgsel. I stedet skal efterspørgsel stimuleres gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik og offentlige investeringer i eksempelvis forskning, infrastruktur, uddannelse og innovation.