Hjælp fra staten til at skaffe udenlandsk arbejdskraft

Frank Nyst er fra Holland men bor i Danmark på grund af sin kone, der forsker i kræft på Syddansk Universitet. Som udenlandsk ægtefælle viste det sig svært for ham at finde et job, der matchede hans kvalifikationer. Men nu er det lykkedes. Jobbet fandt han via et af de tre statslige Workindenmark-centre, der hjælper danske virksomheder til at rekruttere og fastholde arbejdskraft fra udlandet.

- Jeg fandt mit nuværende job via Workindenmark, der blandt andet har en mailservice for jobsøgende udlændinge. Pludselig var der et link til et rekrutteringsfirma, der søgte en medarbejder med en profil som min. Jeg skyndte mig at søge og fik jobbet, siger Frank Nyst.

Han er i dag ansat i firmaet Colourbox i Odense, hvor han er områdechef med ansvar for at udvikle firmaets markeder i Holland og Flandern. Det er et perfekt match for begge parter, vurderer Frank Nyst. Han behersker sproget på de to markeder og har en master i business administration – og firmaet ligger i Odense, hvor Frank Nyst og hans kone har fundet bolig.

Frank Nyst er imponeret over den aktive støtte til international rekruttering, som den danske stat tilbyder via Workindenmark-centrene.

- Workindenmarks medarbejdere er meget proaktive og bruger virkelig deres netværk for at finde job til udenlandske jobsøgere, siger han.

Stort netværk i Europa

Workindenmark er et resultat af en politisk aftale fra 2008 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance. Som følge af aftalen har der siden oktober 2008 eksisteret tre regionale Workindenmark-centre under Arbejdsmarkedsstyrelsen og en statslig hjemmeside med udførlig information om rekruttering og fastholdelse af udenlandske medarbejdere.

Hjemmesiden findes på flere sprog.  Her kan arbejdsgivere oprette jobannoncer, søge efter udenlandsk arbejdskraft i en cv-base og finde information og rådgivning om ansættelsesforhold. Jobsøgere fra udlandet kan søge job i Danmark i en jobbase, lægge deres cv i cv-basen og finde relevant information om at arbejde i Danmark. Aktuelt indeholder baserne næsten 100 stillinger i danske virksomheder og knap 4000 CV’er fra udenlandske jobsøgende.

Cirka 30 medarbejdere er ansat på de tre centre, der er geografisk spredt og dækker hele Danmark. De tilbyder en række forskellige former for personlig hjælp og rådgivning til danske virksomheder, der ønsker at finde, ansætte eller fastholde udenlandske medarbejdere.

Centrene tilbyder blandt andet virksomhederne at annoncere deres ledige job ved jobmesser i udlandet. Workindenmark har et stor europæisk netværk via EURES (European Employment Service), der er et samarbejde mellem de offentlige arbejdsformidlinger i 31 lande. De op mod 800 såkaldte EURES-vejledere i netværket er specialister i international rekruttering og samarbejder på tværs af landegrænser.

Særligt fokus på højtuddannede

Centrene yder også personlig rådgivning til jobsøgere, der ønsker at komme i kontakt med danske virksomheder. Centrene har også en række kurser og andre tilbud, der er specielt målrettet mod ægtefæller til udenlandske ægtefæller. Erfaringen er nemlig, at job og netværk til ægtefællen er meget vigtigt for at fastholde en udenlandsk medarbejder.

Kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Maria Nørby, vurderer, at de danske myndigheder i kraft af Workindenmark-initiativet har opnået flere store fordele:

- Det har samlet indsats og giver en mere aktiv strategi for international rekruttering. Og så har det skabt større gennemsigtighed, så arbejdssøgende i udlandet og danske virksomheder selv kan finde frem til hinanden, siger Maria Nørby.

Det er ikke muligt at opgøre, præcis hvor mange job til udenlandske medarbejdere, Workindenmark har bidraget til at formidle. I mange tilfælde får virksomheden assistance til en del af rekrutteringsprocessen og tager så selv over. I de første tre måneder i år præsenterede centrene virksomhederne for 900 kandidater.

Centrene og hjemmesiden anvendes ved rekruttering af udenlandsk arbejdskraft med alle mulige kompetencer. Blandt andet ingeniører, læger og sæsonarbejdere til landbruget. Workindenmark gør aktuelt en særlig indsats for at tiltrække internationale studerende til danske virksomheder og for at skaffe sundhedspersonale til sygehusene. Næste indsatsområde er at tiltrække endnu flere højtuddannede, oplyser Maria Nørby.

Hun ser det som en af Workindenmarks helt store styrker, at det er muligt at skaffe arbejdskraft til virksomheder med et helt bestemt kompetencebehov. Det sikrer Workindenmarks europæiske samarbejde. Workindenmark har ingen planer om egne centre i udlandet.

Lettere papirgange

Workindenmark-centrene tilbyder også hjælp til myndighedskontakt, når en ny udenlandsk medarbejder og dennes familie kommer til Danmark. Det kræver kontakt til diverse offentlige kontorer, og en del virksomheder vælger at få hjælp fra Workindenmark til det. For både virksomhederne og udenlandske arbejdstagere kan det være besværligt og tidskrævende at få disse formalia på plads.  Regeringen har derfor netop offentliggjort en plan om såkaldte ”one-stop-shops” i de fire universitetsbyer, København, Århus, Odense og Aalborg. Det vil sikre, at udenlandske arbejdstagere kan nøjes med at gå ét sted hen for at få vejledning og service på tværs af offentlige myndigheder.
Det er et af flere tværministerielle initiativer, der skal gøre det nemmere at trække international arbejdskraft til Danmark. Regeringen har nedsat en særlig taskforce med repræsentanter fra alle de ministerier, der har noget at gøre med international rekruttering. Den tværministerielle taskforce har bebudet mere end 30 initiativer, der skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft for at sikre, at væksten og velstanden i Danmark fortsætter med at stige.
Hos dansk industri er der tilfredshed med både regeringens generelle satsning på international arbejdskraft og med Workindenmark. Men der er plads til forbedringer, vurderer konsulent i DI, Christoffer Thomas Skov. Især ser han gerne, at der satses endnu mere på at skaffe job til ægtefæller. Og det er samtidig meget vigtigt for DI, at statslige tiltag som Workindenmark ikke bliver en konkurrent til private aktører.