Blandet modtagelse af halveret dagpengeperiode

Blandt nationaløkonomer hilses det velkommen, at den maksimale periode på dagpenge 1. juli halveres - fra fire år til to år. De økonomiske vismænd har længe påpeget, at Danmark i forhold til andre lande har været meget generøs med at betale dagpenge til ledige, og at de fleste ledige alligevel finder beskæftigelse i løbet af det første år i ledighed. Vismændene har konkret anbefalet at skære perioden ned til 2,5 år. Regeringen valgte at gå endnu mere drastisk til værks som led i den nylige spareplan. Danmark har dog fortsat et af verdens mest generøse dagpengesystemer, og dagpengeperioden vil være på niveau med de lande, Danmark normalt sammenligner sig med, vurderer beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

På niveau med Norge og Finland

Ministeren henviser til, at Danmark med de nye regler vil være på niveau med Norge og Finland og stadig have en længere periode end både Sverige og Tyskland. Samtidig viser erfaringen, at de lediges jobsøgning bliver meget kraftig, når dagperiodeperioden er ved at udløbe.

- Selvom perioden bliver kortere, så er der ikke flere, der opbruger den. Tallene viser altså, at de blot kommer hurtigere i job, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg.

Ifølge en tidligere undersøgelse fra vismændene finder de fleste ledige beskæftigelse i løbet af det første år i ledighed, og kun få ledige har mere end 2,5 års dagpengeanciennitet.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd advarer om, at den kommende halvering af dagpengeperioden rammer skævt i landet. Flest i Nordjylland, på Fyn, i København, på Københavns vestegn og en række udkantsområder må give afkald på dagpenge.

Der er 9.236 personer i Danmark, der aktuelt har været ledig i 2-4 to år. Antallet af ledige, der har brugt 2-4 år af dagpengeperioden, er for tiden forholdsmæssigt lavt, men Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forventer, at der i de kommende år vil være op mod 20.000 dagpengemodtagere, der vil have dagpengeancienniteter på mere end to år og derved blive ramt.

Nordmænd, finner og franskmænd kan i dag få dagpenge i op til to år. Englændere, tyskere og svenskere få dagpenge i mindre end to år. Når dagpengeperioden i Danmark bliver sat ned fra fire til to år, har danskerne i forhold til mange andre lande fortsat en lang dagpengeperiode.

To års overgangsperiode

Forkortelsen af dagpengeperioden er et af de centrale elementer i den aftale om genopretning af dansk økonomi, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti. Målet med reformen er at styrke strukturerne på arbejdsmarkedet og sikre flere hænder, når der igen kommer gang i hjulene.

Den kortere dagpengeperiode træder i kraft den 1. juli 2010. Herefter får alle, der bliver ledige, ret til dagpenge i to år. De, der er ledige i dag og har modtaget dagpenge i mere end to år den 1. juli, får som udgangspunkt de dagpenge, de har ret til i dag. Det vil sige op til yderligere to år efter den 1. juli – alt afhængig af, hvor længe de har været ledige. De, der er ledige i dag og har modtaget dagpenge i mindre end to år den 1. juli, får ret til dagpenge i to år inden for tre år efter den 1. juli. Alle, der bliver omfattet af de nye regler, får dermed to år til at indstille sig på de nye forhold.