Hård kritik af kommunal aktivering

Den 1. august i år overtog de 98 danske kommuner hele ansvaret for aktivering af ledige. Arbejdsmarkedets parter, eksperter og oppositionen advarer om, at det vil føre til en forringet aktiveringsindsatsen, og at det vil være ekstra alvorligt i en tid med hastigt voksende arbejdsløshed.
Allerede før overtagelsen af den nye opgave havde de kommunale jobcentre problemer. Mange ledige stod i kø til aktivering. I sommer fik tre ud af ti modtagere af kontanthjælp ikke tilbud om aktivering til tiden, og hver femte modtager af kontanthjælp blev ikke indkaldt til jobsamtaler på jobcenteret inden for tidsfristerne. Rigsrevisionen har tidligere i år kritiseret kommunernes indsats overfor kontanthjælpsmodtagerne. Blandt andet for ikke at sikre kontanthjælpsmodtagere den beskæftigelsesindsats, de har krav på. Rigsrevisionen påtalte også, at der var store forskelle på, hvor godt jobcentrene opfyldt kravene.

Èn indgang for borgerne

Trods køerne til aktivering har kommunerne fået et endnu større ansvar. Hidtil har staten haft ansvaret for ledige med en arbejdsløshedsforsikring (:a-kassemedlemmerne), mens kommunerne har haft ansvaret for ledige på kontant- eller starthjælp. Nu ligger begge opgaver hos kommunerne.
Den beslutning er truffet af Danmarks borgerlige regering (:Venstre og Konservativt Folkeparti) sammen med støttepartiet Dansk Folkeparti. Og hos regeringspartiet Venstre er der ikke tvivl om, at reformen bliver en succes. Det fastslår Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg.

- Vores beslutning er helt rigtig. Ledige i a-kasse og ikke forsikrede ledige har samme problem, nemlig arbejdsløshed. Derfor er det logisk, at vi nu har samlet indsatsen for at få hjælp dem ét sted. Og det er mest naturligt at lægge opgaverne hos kommunerne, der i forvejen efter kommunalreformen er borgernes naturlige indgang til det offentlige, siger Jens Vibjerg.

Der foreligger endnu ikke valid dokumentation for, hvordan kommunerne er kommet fra start i de første måneder siden overtagelsen af den fulde aktiveringsopgave. Men Jens Vibjerg er sikker på, at kommunerne magter opgaven:

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at kommunerne kan løfte det her. Og staten har jo på ingen måde sluppet grebet. Der vil stadig være stram statslig styring - kombineret med den nærhed for borgerne, som kommunerne er gode til, siger han.

Fagbevægelsen og de store arbejdsgiverorganisationer har flere anker over reformen. De mener, at kommunerne er for små geografiske enheder til at levere en effektiv aktiveringsindsats til den ledige. Arbejdsmarkedets parter frygter også, at kommunalpolitikerne vil føle sig fristet til at spare på ressourcerne til aktivering, fordi der er andre kommunale indsatsområder med flere stemmer i - eksempelvis børnepasning og skoler. Hidtil har staten betalt udgiften til aktivering, men kommunerne skal gradvist overtage en del af udgiften.

For snævert fokus

Lars Andersen er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – den danske fagbevægelses tænketank. Han er meget bekymret over udviklingen.

- Det er slet ikke optimalt. Arbejdsmarkedet stopper jo ikke ved kommunegrænsen. Mange arbejder i andre kommuner end dér, hvor de bor, og den enkelte kommune er et alt for lille arbejdsmarked til at kunne hjælpe ledige til at få et job.

Lars Andersen tror, at beskæftigelsespolitikken vil blive nedprioriteret.

- Forældre går i fakkeltog gennem byen, når der skal lukke en børnehave, og det gør indtryk på kommunalpolitikere. Ingen går i fakkeltog for de arbejdsløse, så beskæftigelsespolitikken vil tabe kampen om ressourcerne, siger han.

Erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) er på linje:

- Allerede før reformen havde jobcentrene svært ved at følge med, og vi frygter, at de ikke kan komme op i det nødvendige gear. Kommunerne er for små, deres fokus vil være for snævert, og de kommunale jobcentre har hverken ressourcer til tæt dialog med virksomhederne eller et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at levere ordentlige løsninger. Det kan få fatale følger i en tid, hvor arbejdsløsheden stiger med raketfart, siger Thomas Qvortrup Christensen, chefkonsulent i DI.

Discount aktivering

Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne advarer også om, at den kommunale struktur vil betyde tab af dyrebar viden om, hvilken aktivering der virker. Den frygt deler en af Danmarks førende arbejdsmarkedseksperter, professor Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet. 
Han anerkender, at kommunerne er gode til individuel sagsbehandling og til at skræddersy tilbud til borgere, men han mener – akkurat som de øvrige modstandere af reformen - at kommunerne mangler ressourcer og kompetencer til så storstilet indsats som aktivering.
Aftalen mellem den danske stat og kommunerne om refusion af udgifter til aktivering kalder professoren ”horribel”. Reglerne er indviklede og uretfærdige, mener han og forudser, at jobcentrene vil fristes til discount-aktivering - at sende de ledige på relativt billige aktiveringsprojekter, der ikke nødvendigvis virker, men som udløser refusion.

- Man genindfører kassetænkningen. Der ligger ikke i refusionsaftalen en tilskyndelse til at give de ledige uddannelse og jobtræning, og det er meget bekymrende. Især i en tid, hvor vi har ledighed og derfor skulle satse på uddannelse, siger han.

Vesteuropæisk trend

Professoren vurderer, at Danmarks aktiveringsreform er inspireret af Holland, der dog efterfølgende har bremset kommunaliseringen, fordi den ikke virkede efter hensigten. Derfor undrer det professoren, at Danmark fortsætter ufortrødent ad det spor.

At samle trådene i beskæftigelsesindsatsen er også en proces, der arbejdes med i resten af Norden. Mest aktuelt i Norge. Overordnet mener Henning Jørgensen, at de nordiske lande følger en trend, han ser i det meste af Vesteuropa: Et målrettet fokus på at få alle aktiveret, selv de syge og de gamle.

- Grundtanken er, at vi alle har et arbejdspotentiale i os - uanset om vi er syge eller gamle, og at enhver skal aktiveres og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Man ophæver skrankerne mellem socialpolitikken og arbejdsmarkedspolitikken.

De danske kommuner har taget imod aktiveringsreformen med kyshånd. Men Henning Jørgensen synes ikke, kommunerne har så meget at være glade for. Han ser reformen som det største indgreb i kommunernes selvstyre i næsten 100 år. Ikke færre end 28 lovparagraffer giver staten mulighed for at gribe ind over for den kommunale forvaltning af aktiveringsindsatsen. Der er detaljerede statslige instrukser for, hvordan jobcentrene i praksis skal udføre aktiveringen. Det levner den enkelte kommunale sagsbehandler meget lidt råderum. Samtidig betyder den stramme statslige styring giver også en uklar rollefordeling, og det er uheldigt, mener Henning Jørgensen. For hvem har så ansvaret, når ledigheden stiger?

- Beskæftigelsesministeren kan pege fingre af kommunerne, og kommunerne kan skyde bolden tilbage til ministeren. Vi får slagsmål om at placere aben, siger han.

Tilbage til staten

Både DI, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Henning Jørgensen fra Center for Arbejdsmarkedsforskning mener, at aktiveringsindsatsen bør gøres til et rent statsligt ansvar. Alt tyder da også på, at kommunerne vil miste opgaven, når og hvis en socialdemokratisk ledet regering kommer til magten i Danmark. Det fastslår Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Torben Hansen:

- Vi ser arbejdsmarkedspolitikken som et statslige ansvar, og overflytningen til kommunerne har vi bekæmpet. Det hegner de kommunale arbejdsmarkeder inde, og hvert jobcenter vil have så få ledige i hver faggruppe, at det bliver svært at hjælpe dem ordentligt. Det står tindrende klart, at vi laver det system om, når vi får regeringsmagten.

Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, afviser kritikken. Han mener ikke, at kommunerne er for små til aktiveringsopgaven, og han er overbevist om, at refusionsaftalen ansporer kommunerne til en effektiv aktiveringsindsats.