Samtale som middel mod sygefravær

Nye regler fra årsskiftet forpligter alle danske arbejdsgivere til at afholde en samtale med sygemeldte, inden den syge har været væk fra arbejdspladsen i fire uger. For ledige gælder samme krav. Inden fire uger skal den ledige til samtale i a-kassen om sin sygdom.

De nye regler får en kølig modtagelse hos landets socialrådgivere, der ser det som en mistænkeliggørelse af ledige. En af Danmarks førende eksperter i arbejdsmiljø og sygefravær, Tage Søndergård Kristensen, kalder de nye regler en dårlig ide.

- De nye regler er ikke en god ide. Hele indsatsen mod sygefravær beror på en vrangforestilling om, at der er højt sygefravær. Statistikkerne viser, at sygefraværet i Danmark er meget lavt sammenlignet med Norge og Sverige, og sygefraværet er ikke steget i mange år, siger Tage Søndergård Kristensen, dr.med., sociolog og tidligere professor i psykisk arbejdsmiljø ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, nu uafhængig forsker og konsulent.

De nye regler om sygefraværssamtaler er resultat af en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter og et flertal i Folketinget bestående af regeringen, Dansk Folkeparti, de radikale og Liberal Alliance. Aftalen skal nedbringe sygefraværet med 20 procent og indeholder en lang række initiativer. Men de nye regler vil ikke være en effektiv medicin, forudser Tage Søndergaard Kristensen.

- Den store interesse for fraværet hviler i udgangspunktet på en antagelse om, at fraværet er for højt og kan nedbringes. Men regeringens egne tal om fravær viser, at det danske fravær i 2004 i gennemsnit lå på ca. 10 dage per år. Til sammenligning var gennemsnittet 25 dage i Sverige, 22 i Norge og 15 i Holland og Finland. Også Frankrig, Belgien og Canada lå højere end Danmark.

Kritik af krav til syge ledige

Regeringens tal viste også, at Danmark lå i bund, sammen med Tyskland, når det gælder fravær af mindst en uges varighed. Holland, Norge og Sverige lå på mindst det dobbelte.

Der mangler samlet pålidelig statistik over fravær, vurderer Tage Søndergaard Kristensen. Men omfattende analyser fra fraværsprojektet ASUSI, der gennemgår samtlige tilgængelige danske datakilder, viser stabilt fravær de sidste 20-30 år.

- Danmark har altså ikke et højt sygefravær men et stramt arbejdsmarked med stigende krav og meget lille rummelighed. Vores største problem er den store udstødning af folk med helbredsproblemer, så det er forstemmende, at trepartsaftalen ikke indeholder et eneste krav til arbejdsgiverne om at medvirke til at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt.

De nye regler er velsignet af de store fagforeninger. Blandt socialrådgiverne i landets a-kasser og jobcentre er der derimod ikke begejstring over, at de nu skal tvinge syge ledige til opfølgende dialog om deres sygdom inden fire uger. Og efter samtalen skal a-kassen orientere jobcenteret om mulighederne for at aktivere den syge. Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, ser reglerne som en mistænkeliggørelse af syge ledige.

- Det er en rigtig god ide, at arbejdsgiver og medarbejder har tidlig dialog ved sygdom, så den syge føler omsorg og får en plan for at vende tilbage til jobbet. Men en ledig skal jo ikke tilbage i noget job i a-kasse, så den samtale ligner mest af alt et pres for, at alle skal stå til rådighed – også de syge.

Socialrådgivernes formand oplever, at debatten om sygefravær har ensidigt fokus på at presse aktivering af den syge igennem. En indsats mod ventelister i sundhedsvæsnet ville være et langt mere effektivt middel til at få syge mennesker hurtigt i gang igen, mener hun.